10% af fynboerne ved ikke, hvilken internetløsning de har derhjemme
Fibernet, 5G, antennestik og kabel-TV. Internetløsninger er der flere af, og brugen af det strækker sig fra informationssøgning, streaming og gaming til smart home styring. Derfor er det ikke lige meget, hvad du vælger.
Integrationen af smarte produkter i hjemmet har de seneste år været i vækst, og sammen med behovet for internet til søgning på Google, streaming af underholdning og ikke mindst til arbejdsbrug stiller det større og større krav til valget af internetløsning.
Faktisk viser en undersøgelse fra A&B Analyse i september 2024, at 9 ud af 10 danskere vurderer internettet som en vigtig del af deres hverdag. Halvdelen kan ikke leve uden.
- Det kommer nok ikke som det største chok, at mange mener, de ikke kan leve uden internettet. Men det er samtidig interessant, at der ikke er større opmærksomhed omkring, hvilken internetløsning, man så har derhjemme, lyder det fra Klaus Hieronymus Stenger, der er bredbåndsdirektør for Energi Fyn.
Ifølge A&B Analyse ved 10% af fynboerne nemlig ikke, hvilken internetløsning, de har. Tallet for danskerne generelt ligger på nogenlunde samme niveau.
Størstedelen af danskere har en fiberløsning
Fibernettet får allerede over 40% af danskerne online hver dag, ifølge A&B Analyses data. Og det tal skulle gerne stige.
- Fiber er uden tvivl det mest stabile internet, som giver internet med lysets hastighed og sikrer, at du kan udnytte alle de teknologiske muligheder. Det skyldes, at det er en fast infrastruktur, som i teorien har ubegrænset kapacitet.
- Til sammenligning har 5G, der giver mobilt bredbånd, en begrænset kapacitet. 5G kan stadig dække mange menneskers behov, men det har altså sin begrænsning, fortæller Klaus Hieronymus Stenger.
Det fremtidssikre valg
Der findes fire typer af internet: fibernet, mobilt netværk (som også går under navne som 4G og 5G), internet via antennestik (bedre kendt som ADSL) og internet via det gamle kobbernet (også kendt som COAX). Men det er ikke dem alle, der er klar til fremtidens teknologiske udvikling.
- Hvis vi for eksempel alle gik over til 5G i morgen, ville det få nogle gevaldige udfordringer. Og det vil ikke være tilfældet med fiber. Så når dit intelligente køleskab fremover selv skal bestille mælk, er det rart at have fiber liggende ude under asfalten. Alt du skal gøre, er at bestille et fiberprodukt hos en af udbyderne på fibernettet, slutter Klaus Hieronymus Stenger.
Fakta om fiberudrudrulningen på Fyn
I år er det 20 år siden, at Energi Fyn Bredbånd gik i gang med at udrulle fibernet til deres andelshavere, og det arbejde fortsætter med et mål om at tilbyde fibernet til 150.000 fynske adresser i 2027. I dag tilbyder Energi Fyn fibernet til over 132.000 husstande på Fyn.
Farten på udrulningen er ved at tage af, og der skal bl.a. til at blive lagt fiber i områder af Odense. De store områder på Fyn er allerede forsynet, men der mangler fortsat mindre områder, som kommer løbende.
Fra september 2023 til september 2024 har Energi Fyn tilsluttet 13.552 kunder til fibernettet, og i samme periode har 6.738 nye adresser fået tilbudt at kunne få fiber.
Nøgleord
Kontakter
Klaus Hieronymus StengerBredbåndsdirektørEnergi Fyn Bredbånd
Tlf:20 98 46 36khs@energifyn.dkBilleder
Om Energi Fyn
Energi Fyn er en moderne energikoncern ejet af 220.000 fynske andelshavere.
Vi deltager aktivt i udviklingen af et bæredygtigt energisystem blandt andet via projekter inden for elektrificering, solceller, vindmøller, elbiler, varmepumper og energirådgivning.
Vi sælger el, naturgas, varmepumper og ladeløsninger. Vi udruller fibernet på Fyn og tilbyder forskellige bredbåndsløsninger. Vi etablerer og driver gadebelysningen i flere kommuner på Fyn, ligesom vi etablerer andre former for ude- og effektbelysning. Herudover håndterer vi afregning og kundeservice for flere forsyninger på Fyn.
Energi Fyns datterselskab, Vores Elnet, ejer og driver elforsyningsnettet på størstedelen af Fyn og har stort fokus på at udbygge elnettet, så vi også i fremtiden har et robust og stabilt elforsyningsnet, der understøtter den grønne omstilling.
Vi investerer i forskning, kultur og udvikling blandt andet via vores to fonde, som hvert år uddeler midler til projekter, der er til gavn for fynboerne og Fyn.
Vores hovedsæde er placeret i Odense, hvor vi beskæftiger over 420 medarbejdere på en række fagområder inden for teknik, it, administration, økonomi, kundeservice med mere.
Følg pressemeddelelser fra Energi Fyn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energi Fyn
Skal der en ladeboks under juletræet? Så køb den nu11.11.2024 08:22:54 CET | Pressemeddelelse
De seneste måneder har salget af elbiler sat den ene rekord efter den anden, og fra oktober 2023 til oktober 2024 er salget af elbiler markant øget. Derfor stiger efterspørgslen også på ladeløsninger til hjemmeopladning, der er et billigere, grønnere og bekvemt valg, lyder det fra Energi Fyn.
Tirsdag byder på høje elpriser5.11.2024 08:41:38 CET | Pressemeddelelse
Dagen i dag byder på overskyet og vindstille vejr. Og høje elpriser. Særligt mellem kl. 16 og 20 vil elprisen toppe.
Energi Fyns fonde støtter lokale fællesskaber og udviklingen på Fyn1.11.2024 08:34:39 CET | Pressemeddelelse
Siden 2005 har Energi Fyns fonde støttet projekter og gode ideer på Fyn. Fra i dag og frem til den 31. januar kan lokale ildsjæle, fællesskaber og projekter igen søge om støtte hos Energi Fyns to fonde.
Debat: Nye varmepumperegler tager hensyn til miljøet – men varmepumpeejerne betaler prisen3.10.2024 12:18:19 CEST | Aktuelt
Ny bekendtgørelse for eftersyn af varmepumper kan sætte mange varmepumpeejere i økonomisk klemme. Hvis den grønne omstilling skal få opbakning, er det ikke vejen at gå, at forbrugerne ender med at føle sig ført bag lyset, fortæller Marius Frandsen, der er teamleder for varmepumper hos energiselskabet Energi Fyn.
Nu kan projekter i Munkebo søge Energi Fyns vindmøllepulje2.10.2024 05:49:03 CEST | Pressemeddelelse
Energi Fyns vindmøllepulje uddeler 92.000 kroner til udvikling af lokalområdet i og omkring Munkebo.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum