Beskæftigelsesministeriet

Bred aftale om ungeløft skal hjælpe unge uden uddannelse og job i arbejde

Del

Et bredt flertal har i dag indgået en aftale om et ungeløft, der fokuserer på at hjælpe de 43.000 unge uden uddannelse eller arbejde ind på arbejdsmarkedet. Aftalen lægger blandt andet op til et nyt partnerskab på tværs af samfundsaktører, der skal skabe jobs til denne gruppe af unge. 

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), SF, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre er blevet enige om en aftale, der skal hjælpe med at løfte de ca. 43.000 unge, som hverken er i uddannelse eller har et arbejde. En stor del af de unge har diagnoser eller sociale problemer og står uden for arbejdsmarkedet på trods af en stigende beskæftigelse generelt i samfundet.

Aftalepartierne afsætter mere end 1,3 mia. kr. frem mod 2035, som blandt andet går til styrkede indsatser til unge med psykiske eller sociale problemer. Indsatserne tager højde for hele den unges situation på tværs af bl.a. beskæftigelse, sundhed og psykiatri. Partierne lægger også op til et nyt, stærkt partnerskab mellem relevante aktører tæt på de unge, som både skal skabe jobåbninger og ruste de unge til arbejdsmarkedet. Regeringen og partierne bag aftalen vil nu række hånden ud til kommuner, virksomheder og civilsamfund for at få nedsat partnerskabet.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

- Alt for mange af vores unge mennesker står uden for arbejdsfællesskabet, og det er på trods af, at beskæftigelsen nærmest kun går én vej. Det gør det kun mere tydeligt, hvor svær en opgave det her er, og at vi ikke kan løse den fra politisk hold alene. Derfor er næste skridt, at vi sætter os sammen med nogle af dem, som er tættest på de unge og deres hverdag, så vi her og nu for alvor kan gøre en forskel for det enkelte unge menneske og levere på vores løfte til dem.
  

Økonomiminister Stephanie Lose siger:

- Alt for mange unge mennesker er i dag hverken i arbejde eller under uddannelse. Det har store konsekvenser – både for den enkelte og for samfundet. Med aftalen udvider vi indsatsen for unge med psykisk sygdom, så markant flere kommuner får mulighed for at tilbyde IPS-indsatsen, der hjælper mennesker med svær psykisk sygdom med at indgå på arbejdsmarkedet eller tage en uddannelse. Samtidig styrker vi bl.a. adgangen til meningsfulde fællesskaber som foreningsliv og højskoler. Aftalen vil bidrage til at forebygge mistrivsel og ensomhed og skabe bedre rammer for et trygt ungdomsliv.


Fungerende kulturminister og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger:

- I nogle lande bliver arbejdsløse unge tabt på gulvet – uden hjælp til at rejse sig gennem uddannelse eller fællesskaber, som er så vigtige for ens ungdom. Vi går andre veje. Et højskoleophold giver i dag mange unge fællesskaber og venskaber for livet, ligesom det også udvider ens horisonter og giver nye perspektiver og lyse idéer om en ellers dunkel fremtid. Derfor trebobler vi nu støttemulighederne, så flere unge, der har det svært, kan komme på højskole og blive en del af et fællesskab, de har manglet. Vi sikrer med aftalen også, at flere unge kan blive en del af lokale foreningsfællesskaber som idræt, friluftsliv og rollespil. Der er ikke nogen tvivl om, at det her er en stor udfordring. Men jeg tror på, at den massive investering på over 1 mia. kr. over de næste 10 år vil gøre en forskel for de unge og bringe dem tættere på arbejdsmarkedet.

Undervisningsordfører Sofie Lippert, Socialistisk Folkeparti:

- Med den her aftale giver vi et markant løft til den gruppe af unge, der alt for ofte overses. Med en anerkendelse af at der findes mange forskellige grunde til at stå uden for arbejdsmarked og uddannelse som ung investerer vi i indsatser som fx “Individuel Planlagt job med Støtte” som hjælper unge med psykiske udfordringer i beskæftigelse. Samtidig styrker vi og udbreder kendskabet til de uddannelsestilbud, der giver mulighed for mere fleksible forløb. Det er vigtigt for SF at vi når de unge der hvor de er.

Beskæftigelsesordfører Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti:

- Når vi i Det Konservative Folkeparti efterspørger mere international arbejdskraft, er der ofte nogen der siger, at man bare kan ansætte de ledige vi har. Bl.a. med henvisning til de her unge. Med denne aftale har vi nu fået en fælles erkendelse af, at det kan man ikke bare lige. Det her er en gruppe unge, hvor der kræves en særlig indsats for at få dem knyttet til arbejdsmarkedet. Det er unge med vanskeligheder som psykiske handicap og svære psykiske udfordringer, misbrug, indlæringsvanskeligheder, mange har også en baggrund i kriminalitet osv. Risikoen er, at de ender med en førtidspension og bliver sat permanent udenfor arbejdsfællesskabet. Det skal vi gøre en ekstra indsats for at forhindre, og det forsøger vi med denne aftale.

Beskæftigelsesordfører Samira Nawa, Radikale Venstre:

- I dag er der 43.000 unge, som sidder fast uden for fællesskabet. Det er unge, som næsten alle er begyndt på en uddannelse, men er snublet i et stadig mere strømlinet uddannelsessystem. Det er unge, hvoraf mange mistrives og er ensomme. Det er unge, som ofte har helbredsproblemer og psykiatriske diagnoser, dårlige karakterer fra folkeskolen og for nogens vedkommende et misbrug eller en kriminel løbebane. Jeg er meget stolt af, at vi med denne aftale giver et massivt løft til netop disse unge. I Radikale Venstre har vi særligt lagt vægt på, at få afsat penge til en markant styrkelse af indsatsen til unge med psykiske lidelser, give flere unge mulighed for at gå på højskole samt styrke Den Sociale Investeringsfond.

Beskæftigelsesordfører Jens Joel, Socialdemokratiet:

- Ingen unge skal efterlades på perronen. Derfor er jeg glad for, at vi nu investerer i de 43.000 unge og deres fremtid. De fortjener, at vi tager ansvar for at hjælpe dem med at finde vejen ind i et meningsfuldt fællesskab. Uanset om det er på en arbejdsplads, på en uddannelse eller i andre forpligtende fællesskaber.

Beskæftigelsesordfører Karin Liltorp, Moderaterne:

- Alt for længe har vi svigtet de unge, der ikke har passet ind i systemet. De unge, der har brug for lidt ekstra støtte, fordi at de, i rigtig mange tilfælde, har komplekse problemstillinger. Man finder ikke ”bare lige” et job eller starter på en uddannelse, hvis man kæmper med diagnoser, eller hvis man har mistet troen på sig selv gennem mange nederlag gennem skolegangen. Og når man først er havnet helt uden for fællesskaberne, er det en svær kamp at komme ind igen. Fokus i udspillet er, at vi skal have alle med i fællesskabet – men på de unges egne præmisser. De skal have den fornødne hjælp og støtte - og de skal vide, at de også har en stor værdi for samfundet. Ingen fortjener at blive efterladt på perronen!

Kontakter

Beskæftigelsesministeriet:
Pressevagt: 51232830

Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for august 202421.10.2024 08:14:05 CEST | Pressemeddelelse

I august 2024 var der 3.021.700 lønmodtagere i job. Det er 1.500 færre end måneden før. Siden august 2023 er der dermed samlet set kommet 22.400 nye beskæftigede til. Ser man på den private sektor, er der kommet 1.900 færre lønmodtagere fra juli til august 2024. I samme periode er der kommet 400 flere offentligt ansatte. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: "På trods af et lille fald holder beskæftigelsen sig på et højt niveau samtidig med, at ledigheden er lav. Men antallet af borgere i job og antallet af ledige har udviklet sig forskelligt i landet. Vi har kommuner, hvor beskæftigelsen godt nok er steget i det seneste års tid, men hvor ledigheden samtidig er steget. Og vi har også kommuner, hvor beskæftigelsen er faldet". "Der er mange årsager til, at tingene udvikler sig forskelligt i de forskellige landsdele. Men det er helt afgørende for mig, at vi understøtter en bæredygtig udvikling i hele landet. Vi skal have styr på balancerne, og det vil blandt andet sige, at d

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jøgensens kommentar til ledighedstal for september 202418.10.2024 09:04:15 CEST | Pressemeddelelse

Der er 88.300 fuldtidsledige i september 2024. Det viser de nyeste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Det er 1.000 flere sammenlignet med måneden før. Ledighedsprocenten er fortsat på 2,9 pct. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: "Et af regeringens vigtigste mål er, at så mange som muligt har et arbejde og kan forsørge sig selv". "Den lave ledighed kommer alle til gode, og vi skal bruge det til at få endnu flere med på arbejdsmarkedet. Derfor har regeringen blandt andet gjort det attraktivt at fortsætte med at arbejde, efter man er nået pensionsalderen". "Jeg er meget opmærksom på, at selvom den generelle ledighed er lav, er der forskelle på tværs af landets kommuner. Det er regeringens mål, at vi har et Danmark, der hænger sammen. Det er også derfor, vi styrker uddannelser udenfor de større byer, så man kan uddanne sig og få job i alle dele af landet".

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye