Guldborgsund Kommune og Guldborgsund Forsyning drøfter prioritering af fremtidens spildevandsindsatser
24.10.2024 05:15:00 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse
På baggrund af de ekstraordinære udfordringer med de massive regnmængder, som vi kan forvente fremover, og som vi allerede har oplevet i 2023 og 2024 har Guldborgsund Kommune og Guldborgsund Forsyning igangsat drøftelser om en langsigtet prioritering af spildevandsindsatser – foreløbigt med en 10 års tidshorisont.

De stigende regnmængder har vist et øget behov for en prioritering af de opgaver, som Guldborgsund Kommune og Guldborgsund Forsyning har på spildevandsområdet. Derfor har Teknik, Klima og Miljøudvalget netop igangsat drøftelser med Guldborgsund Forsyning om en 10-årig prioritering af opgaver.
"Det står klart, at de mange nødvendige opgaver kræver en målrettet, koordineret og fælles indsats over den næste årrække for at sikre, at både lovgivningsmæssige og klimatilpasningsrelaterede krav bliver imødekommet. Vi står i en situation, hvor vi skal træffe beslutninger om udpegning af de opgaver, som er mest kritiske at få løst hurtigt. Der er store forventninger hos borgere og virksomheder til indsatsen, men vi må erkende, at vi ikke kan igangsætte alt det, vi gerne ville. Derfor er det vigtigt, at vi nu foretager en fælles prioritering, der både opfylder lovgivningen og har den største effekt i forhold til fremtidens forventelige klimaforandringer," siger formand for udvalget Jesper Blomberg, som forventer sig endnu mere af det tætte samarbejde der er mellem kommunen og Guldborgsund Forsyning.
Bestyrelsesformand i Guldborgsund Forsyning, Ole Bronné Sørensen, understreger de presserende behov, der har meldt sig.
"De usædvanligt store og massive regnmængder, vi har oplevet i 2023 og 2024, og som vi kan forvente fremover, har vist, at der er behov for ekstraordinært store indsatser flere steder i forsyningens områder i Guldborgsund Kommune," siger Ole Bronné Sørensen og tilføjer: "Antallet af nødvendige indsatsområder er så omfattende, at det ikke er muligt at iværksætte alle projekter samtidigt, hvorfor der er behov for en grundig prioritering."
Drøftelserne tager udgangspunkt i en foreløbig 10-årig prioritering, hvor tre kategorier vil blive anvendt til at prioritere de forskellige opgaver:
- Skal-opgaver, som omfatter de lovbundne krav.
- Lovet-opgaver, som er politisk prioriterede indsatser.
- Øvrige opgaver, der omfatter forbedringer af serviceniveau og forebyggelse mod klimaændringer.
Fordeling af opgaver
På spildevandsområdet er der mange opgaver som Guldborgsund Kommune og Guldborgsund Forsyning skal løse i fællesskab. Kommunen har myndighedsopgaverne og Guldborgsund Forsyning har ansvaret for drift og anlæg af kloakker og renseanlæg. Kommunen er også ansvarlig for udarbejdelse af spildevandsplaner der beskriver borgernes pligter og rettigheder på spildevandsområdet.
Ved mange spildevandsindsatser skal kommunen tilvejebringe plangrundlag, samt udstede påbud og følge op på sagerne. Forsyningen står for de udførende opgaver. Kommunen og Forsyningen er derfor gensidigt afhængige af hinanden, og der skal ske en fælles prioritering af opgaver for at lykkedes med opgaverne.
Der forventes at være en prioritering på plads inden jul.
Kontakter
Jesper BlombergFormand for Teknik, Klima og Miljøudvalget
Tlf:40 19 44 90byjb@guldborgsund.dkOle Bronné SørensenBestyrelsesformand Guldborgsund Forsyning
Tlf:25 18 03 91Stine Melissa JensenKommunikationskonsulentCenter for Teknik & Miljø
Tlf:2518 0490stmj@guldborgsund.dkFølg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune nedjusterer med 14 pladser på botilbuddet Lindevang25.3.2026 12:34:38 CET | Pressemeddelelse
Socialudvalget i Guldborgsund Kommune har netop besluttet at nedlægge 14 almene socialpsykiatriske pladser på botilbuddet Lindevang.
Millionstøtte skal styrke bymidten i Nykøbing F17.3.2026 09:05:22 CET | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune sætter nu gang i tre nye projekter i Nykøbing Falsters bymidte. To af projekterne har netop modtaget støtte fra EU’s Regionalfond. Projekterne bliver de første konkrete skridt i realiseringen af kommunens bymidtestrategi.
Guldborgsund Kommune flytter to valgsteder12.3.2026 13:24:57 CET | Pressemeddelelse
To valgsteder i Nykøbing Falster flytter til nye adresser ved det forestående folketingsvalg. Det ene valgsted flyttes midlertidigt, mens det andet flyttes permanent.
Foredrag: Kan Europa tage ansvar for Europas forsvar v/ Steen Rynning10.3.2026 13:18:35 CET | Pressemeddelelse
Europe Direct Sjælland og Guldborgsund-bibliotekerne inviterer til oplysende foredrag med Steen Rynning, Danmarks førende analytiker af NATO og europæisk sikkerhed
Guldborgsund Kommune inviterer til et brag af en seniorfest9.3.2026 11:57:32 CET | Pressemeddelelse
Bor du i Guldborgsund og er du 67 år eller derover, er du inviteret med, når kommunen den 27. maj slår teltdugen op til en gratis sommerfest.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum