Benhårdt arbejdsmiljø bag millionerstatninger til FOA-medlemmer

Senfølger fra slag i hovedet fra en udadreagerende borger. En itureven sene i skulderen fra forsøget på at forhindre en plejehjemsbeboer i at falde. Eller PTSD efter at være rykket ud til en voldsom redningssituation. Det er eksempler på arbejdsskader, der rammer FOAs medlemmer, og nu viser en ny opgørelse, at beløbet, som FOA i 2023 har skaffet sine medlemmer i erstatninger, er skræmmende stort.

”Det er uendeligt vigtigt, at vi som fagforening kan hjælpe mennesker, som er kommet til skade på deres arbejde, til at få deres erstatninger. Men det er dybt bekymrende, at skaderne overhovedet sker, og at så mange kommer til skade. Det vidner om, at arbejdsmiljøet på FOAs fagområder er alt for hårdt,” siger Maria Klingsholm, fagpolitisk ordfører i FOA med ansvar for arbejdsmiljøområdet.

Helt konkret har FOA i 2023 afsluttet 907 sager for medlemmer, som er kommet til skade på deres arbejde og derfor har søgt erstatning for eksempelvis tab af erhvervsevne, varige mén og svie og smerte. Samlet set løber erstatningerne op på godt 431 millioner kroner.

Ifølge AES, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, er brancheområdet ”Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger”, som hovedparten af FOAs medlemmer arbejder inden for, højest målt på antal anerkendte arbejdsskader med 3.957 sager. Til sammenligning er den branche, som har næstflest anerkendte arbejdsskader Bygge- og anlægsvirksomhed med 2.072 sager i 2023.

”Vi ser et mere og mere presset arbejdsmarked, hvor de ansatte skal tage sig af borgere med stadigt mere komplekse problemer. Flere kommer på førtidspension, og fra vores arbejdsmiljøundersøgelser kan vi se, at det også er det psykiske arbejdsmiljø, som er benhårdt,” siger Maria Klingsholm, som oplever, at det er meget vanskeligt at få anerkendt psykiske arbejdsskader.

Af det beløb, som FOA har sikret sine medlemmer i 2023, er hovedparten, 89 procent, eller næsten 383 millioner kroner, givet som erstatning for tabt erhvervsevne. Godt 36 millioner er givet for varige mén.

”For hver arbejdsskadesag er der et menneske, hvis liv kan blive svært forandret. Mange må trække sig og kan ikke holde til at arbejde mere. Det er frygteligt for den enkelte, men det er også helt forkert i forhold til, at vi mangler arbejdskraft. Her bliver det så tydeligt, at de penge, vi betaler i erstatninger, ville være langt bedre brugt på forebyggelse,” siger Maria Klingsholm.

Derfor finder hun det også stærkt bekymrende, at regeringen i Finansloven lægger op til at spare 7,1 million kroner på arbejdsmiljøområdet til næste år og 18 millioner årligt derefter, blandt andet ved at skære i Arbejdstilsynets fysiske besøg.

”Det er dyrt rent menneskeligt og i kroner og øre i form af erstatninger, hvis vi ikke bliver bedre til at forebygge arbejdsskader. Derfor bør vi have aflyst de planlagte besparelser på arbejdsmiljøområdet,” siger Maria Klingsholm.