Kontrollen sejler helt vildt med landbrugets årlige forbrug af ca. 400.000 tons kvælstof
Fødevareministeriets kontrol med landbrugets gødningsforbrug og opfølgningen på måltal for kvælstofreduktionerne er mangelfuld. Konsekvensen er, at overforbrug af kvælstof ikke bliver opdaget, og at det er ugennemsigtigt, om de kvælstofreduktioner, der skulle forbedre vandmiljøet, faktisk opnås. Det afslører beretning nr. 2/2024 fra Rigsrevisionen.
![Her var for få år siden en badestrand – nu er det et affaldsdeponi for stinkende bunker af fedtemøg. Stranden ligger lige syd for Skagen Havn. Foto: Peter Holm.](/data/images/public/13561902/14092887/cf91b02a-01cd-4f71-9c46-1738bf0e7198-w_720.jpg)
Beretningen om tilsyn med landbrugets udledning af kvælstof fra gødning handler om Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris (herefter Fødevareministeriet) tilsyn med landbrugets udledning af kvælstof fra gødning. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Fødevareministeriets tilsyn med landbrugets udledning af kvælstof fra gødning er tilfredsstillende. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen:
- Har Landbrugsstyrelsen en tilfredsstillende kontrol med gødning?
- Har Fødevareministeriets og Miljøministeriets opfølgning på målene for de frivillige indsatser været tilfredsstillende?
Konklusion: Rigsrevisionen vurderer, at Fødevareministeriets tilsyn med landbrugets udledning af kvælstof fra gødning er utilfredsstillende. Kontrollen med gødning og opfølgningen på mål for kvælstofreduktionerne er mangelfuld. Konsekvensen er, at der kan være risiko for, at overforbrug af kvælstof ikke bliver opdaget, og at det er ugennemsigtigt, om de kvælstofreduktioner, der skal forbedre vandmiljøet, faktisk opnås.
Baggrunden for undersøgelsen
Rigsrevisionen igangsatte undersøgelsen i november 2023 på baggrund af en anmodning fra Statsrevisorerne.
Landbrugets udledning af kvælstof er ifølge Miljøministeriet den primære årsag til iltsvind i havet. Et politisk flertal i Folketinget besluttede i 2021 at reducere landbrugets årlige udledning af kvælstof med over 20 % inden udgangen af 2027.
Reduktionerne skulle bl.a. komme fra 2 frivillige indsatser: målrettede efterafgrøder og kvælstofprojekter, men i december 2023 var der kun gennemført kvælstofprojekter, der ifølge Fødevareministeriet og Miljøministeriet reducerede udledningen af kvælstof med 240 ton årligt. Til sammenligning var målet 1.500 ton kvælstof årligt i 2021.
Fødevareministeriet fører tilsyn med landbrugets udledning af kvælstof fra gødning, dels ved at gennemføre kontrol med, at landbrugerne ikke bruger mere gødning, end de må, dels ved at følge op på de frivillige indsatser.
Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Fødevareministeriets tilsyn med landbrugets udledning af kvælstof fra gødning er tilfredsstillende. Statsrevisorerne kritiserer skarpt Fødevareministeriets tilsyn med landbrugets udledning af kvælstof fra gødning.
Fødevareministeriets kontrol med gødning og Fødevareministeriets og Miljøministeriets opfølgning på mål for kvælstofreduktionerne er mangelfuld og utilstrækkelig. Konsekvensen er, at der er risiko for, at et overforbrug af kvælstof ikke bliver opdaget, og at det er uigennemsigtigt, om kvælstofreduktionerne, der skal forbedre vandmiljøet og modvirke iltsvind, opnås.
Statsrevisorerne hæfter sig ved følgende resultater fra undersøgelsen:
• Landbrugsstyrelsens kontrol med gødning er baseret på landbrugernes egne indberetninger, hvor der er risiko for fejl.
• Landbrugsstyrelsen identificerede i en rapport fra 2021 selv risikoen for fejl, og at fejlene kunne destabilisere den regulering, der skulle sikre, at der ikke skete overgødning.
Ingen af de tiltag, som rapporten anbefalede for at nedbringe risiko for fejl, er implementeret. En del af tiltagene forventes først at blive implementeret i 2027. Konsekvensen af dette er, at Landbrugsstyrelsens kontrol i seks år vil være baseret på et datagrundlag, som styrelsen selv har vurderet er mangelfuldt og usikkert.
Statsrevisorernes bemærkninger:
• Landbrugsstyrelsen har i gennemsnit kontrolleret 3,7 % af landbrugerne for overforbrug af kvælstof i perioden 2019-2022, men andelen af kontrollerede landbrugere er faldet i perioden. Til gengæld er andelen af lovbrud steget fra 15 % i 2019 til 35 % i 2022. Landbrugsstyrelsen har med kontrol af 3,7 % af landbrugerne fundet overforbrug af kvælstof på 243-370 ton om året i perioden 2019-2022.
• Landbrugsstyrelsen har ikke benyttet muligheden for at foretage fysiske kontroller, hvor styrelsen fx kan besigtige marker og stalde, i kontrollen med overholdelse af kvælstofkvoter.
• Landbrugsstyrelsen har konstateret 1.220 lovbrud i undersøgelses-perioden. Styrelsen har sanktioneret med indskærpelse, bøde eller politianmeldelse i 492 af lovbruddene. De resterende 728 lovbrud kategoriserede styrelsen som bagatelagtige. 26 af de konstaterede lovbrud nåede at blive forældede, før sagerne blev afgjort.
• Fødevareministeriet har ikke fulgt op på, om målene for de målrettede efterafgrøder nås, selv om ministeriets kontrol hvert år viser, at over halvdelen af de kontrollerede landbrugere ikke sår efterafgrøder i det omfang, der er aftalt.
• I Fødevareministeriets og Miljøministeriets opgørelse af målopfyldelse for kvælstofprojekterne er der risiko for, at den opgjorte reduktion af kvælstof er overvurderet, idet både uafsluttede og afsluttede projekter indgår i opgørelsen.
• I december 2023 var der gennemført kvælstofprojekter, der ifølge Fødevareministeriet og Miljøministeriet reducerede udledningen af kvælstof med 240 ton årligt. Til sammenligning var målet 1.500 ton kvælstof årligt i 2021.
Nøgleord
Kontakter
Kjeld HansenRedaktør
Tlf:26215326kjeld@baeredygtighed.dkBilleder
![På trods af store mængder nedbør og våde marker og enge spredes der gylle fra den store svinekødsindustri fra sidst på vinteren, selvom alle ved, at gyllen, der skulle nære marker og afgrøder, ofte ender i vandmiljøet under disse forhold. Foto: Henrik Leth.](/data/images/public/13561902/14092887/fd40835e-86f8-46f5-befa-eba926462a4e-w_240.jpg)
![Rigsrevisionens konklusioner fra beretningen.](/data/images/public/13561902/14092887/34c8291c-2f0c-4a3b-8639-d53ff6948c55-w_240.png)
![Landmandens kvælstofs vej fra de overgødskede marker til fjorde og kystnære farvande, hvor næringsstofferne gøder fedtemøg og søsalat. Grafik fra beretningen.](/data/images/public/13561902/14092887/bfb66e4e-0918-4f4e-a656-f683e0644dea-w_240.png)
![Beretning nr. 2/2024 fra Rigsrevisionen om Fødevareministeriets kontrol med landbrugets gødningsforbrug.](/data/images/public/13561902/14092887/c35b6ded-ade7-49ab-b1a9-17e22b3677aa-w_240.png)
![Her lå for få år siden en badestrand – nu er det et affaldsdeponi for stinkende bunker af fedtemøg. Stranden ligger lige syd for Skagen Havn. Foto: Peter Holm.](/data/images/public/13561902/14092887/9620b419-7263-4f10-b7f4-7e1dc421f3b9-w_240.jpg)
Links
Om Gylle.dk
Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.
Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".
Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!
GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.
Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!
Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk
Sig det med blomster – men gå udenom de giftige buketter14.2.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Send nogle blomster på Valentinsdag den 14. februar og fejre kærligheden med en buket roser og lidt chokolade! Bare sørg for, at din favoritperson ikke får en giftig buket. Risikoen kan være ret stor... 😉
Treparten trækker kun havets tragedie i langdrag13.2.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Fem fremtrædende forskere har skrevet en kommentar i Berlingske 8/2 2025, der mere har karakter af et nødråb end et sædvanligt forskerbidrag. De påpeger, at ministeren for grøn trepart sidder med det nødvendige værktøj til at yde havmiljøet akut hjælp, men tilsyneladende vil han hellere holde dialogmøder i en uendelighed frem til 2033. Vi bringer nogle uddrag af kommentaren, der er skrevet af professor Kaj Sand-Jensen, KU, lektor emeritus Jens Borum, KU, professor Stiig Markager, AU, professor Bo Barker Jørgensen, AU, og seniorforsker Peter Bondo Christensen, AU
Hvad nu hvis…12.2.2025 05:55:00 CET | Blog
Lige meget hvad den grønne minister Jeppe Bruus (S) ender med at gøre for den grønne trepart, så kommer det ikke til at rykke ved landbrugets kontrol over vores flotte danske landskaber. Danske landmænd vil stadig være de mest ekstreme i Europa – måske endda i hele verden?
Tange sø-sagen – en dødssejler skal i havn11.2.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
”Nu har Jeppe Bruus som den 23. minister chancen for at gøre det rigtige og blive skipper på det danske miljøskibs mest imponerende fartøj”
Landsforeningen mod Svinefabrikker fylder 5 år og du er inviteret!10.2.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dato: Lørdag den 22-03-2025 kl 13:30-19:30 Sted: Café Mellemfolk i Århus - Mejlgade 53 - midterbygningen, 1. sal Parkering: I gåafstand ved fx Navitas eller arkitektskolen (mod betaling) Tilmelding (gratis) via: info@landmodsvin.dk inden 01.03.23 (skriv antal personer).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum