Lif Lægemiddelindustriforeningen

Antallet af kliniske forsøg stiger – bare ikke i Europa

Del

Europa halter bagefter, når det kommer til at tiltrække nye kliniske forsøg med lægemidler. Kun Danmark og Spanien kan stadig være med. Til gengæld stormer Kina frem, viser en ny rapport lavet for EFPIA og Vaccine Europe.

Europa halter bagefter, når det kommer til at tiltrække nye kliniske forsøg med lægemidler. Kun Danmark og Spanien bliver fremhævet i ny rapport.
Europa halter bagefter, når det kommer til at tiltrække nye kliniske forsøg med lægemidler. Kun Danmark og Spanien bliver fremhævet i ny rapport.

det sidste årti er kliniske medicinforsøg steget med 27 % globalt. Det er positivt, for flere kliniske forsøg giver mere og bedre medicin på markedet. Det er også positivt for patienter i de lande, der har de kliniske forsøg, for her får patienter adgang til nye lægemidler mellem 5-10 år før lanceringen. Desværre er det ikke længere i så høj grad europæere, der får den tidlige adgang til lægemidler som før. 

For mens de kliniske forsøg er steget globalt fra 2013 til 2023, er Europas andel halveret i samme periode. Det viser en ny rapport lavet af IQVIA for EFPIA og Vaccine Europe. 

Hos Lif – Lægemiddelindustriforeningen – kan man desværre nikke genkendende til rapportens resultater. 

– Europa er udfordret i den globale konkurrence om kliniske forsøg, og også i Danmark bliver det sværere og sværere at tiltrække og igangsætte nye forsøg. Det på trods af, at vi herhjemme er i toppen af listen i Europa for kliniske forsøg, og Danmark er det land i Europa, hvor der gennemføres flest kliniske forsøg per indbygger, siger Jakob Bjerg Larsen, politisk chef for kliniske forsøg og lægemiddelproduktion hos Lif. 

På trods af de generelle europæiske udfordringer fremhæves Danmark – sammen med bl.a. Spanien – positivt i rapporten som et af de få lande i Europa. 

– Vi har gode rammer for kliniske forsøg. Vi har i Danmark en proaktiv og bredt funderet aktørkreds, en effektiv sagsbehandling hos myndighederne, og hurtige opstartstider. Det er blandt andet derfor, at vi bliver fremhævet positivt i rapporten, og det er vi naturligvis glade for. Det ændrer bare ikke på, at vi både på europæisk og nationalt niveau skal arbejde endnu hårdere for at optimere rammevilkårene. Ellers bliver vi hægtet af, siger Jakob Bjerg Larsen. 

Kineserne er på vej 

Mens andelen af kliniske forsøg er halveret i Europa i det sidste årti, har Kina siden 2018 fordoblet deres antal af kliniske forsøg og har nu ifølge rapporten 18 % af de globale kommercielle forsøg. Det tal forventer man i Lif kun vil stige, medmindre både Danmark og Europa øger indsatsen for at holde de kliniske forsøg her. 

– Kliniske forsøg skaber stor værdi i de lande, hvor forsøgene gennemføres. Vi skal have vendt udviklingen, så vi ikke taber i konkurrencen med USA og Asien, som vi gør lige nu. Der er simpelthen behov for flere initiativer, der kan styrke den kliniske forskning. Derfor er det væsentligt, at den kliniske forskning får en markant plads i de kommende life science-strategier i både Danmark og Europa, siger Jakob Bjerg Larsen. 

Rapporten er fra oktober 2024 og udarbejdet af IQVIA for EFPIA og Vaccine Europe.

Kontakter

Links

Om Lægemiddelindustriforeningen

Lif er brancheorganisation for de forskende danske og udenlandske lægemiddelvirksomheder i Danmark. Fællesnævneren er, at Lifs medlemmer alle udvikler nye innovative lægemidler til forebyggelse og behandling.

Når forskning, udvikling og innovation omsættes i sundhed, vækst, arbejdspladser og velstand er det til gavn for hele det danske samfund.

Lif arbejder derfor for, at foreningens medlemmer kan forske, udvikle, producere, markedsføre, distribuere og informere om nye og bedre lægemidler.

Følg pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye