Jordejere kan få i både pose og sæk mens biodiversiteten bliver snydt

Ordningen kaldes ”Permanent ekstensivering” og er markedsført af regeringen som en ny støtteordning til 10.000 hektar ny natur, og da Landbrugsstyrelsens fremlagde af ordningen i juni blevet stillet i udsigt, at den skulle bidrage til at øge arealet med natur i Danmark. I Aftalen om Et Grønt Danmark slås det ligeledes fast, at ”Permanent ekstensivering” skal bidrage positivt til biodiversiteten og give den enkelte jordejer en aktiv rolle som naturforvalter.

Men i svar til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg fastslår grøn trepart-minister Jeppe Bruus nu, at det ikke er sådan, han har skruet ordningen sammen. Jordejere, der går med i Permanent Ekstensivering-ordningen kan få både i pose og sæk, og hensynet til biodiversitet må vige for energianlæg.

Ministeren for Grøn Trepart har fået følgende spørgsmål ”Er ministeren enig i, at intentionen med ordningen permanent ekstensivering er at ændre den arealmæssige drift til en mere naturnær anvendelse, der vil bidrage positivt til biodiversiteten og give den enkelte landmand en aktiv rolle som naturforvalter? Vil ministeren redegøre for, hvordan denne intention stemmer overens med muligheden for at opsætte solceller på arealer, der er omfattet af ordningen Permanent Ekstensivering?”

Jeppe Bruus svarer blandt andet:

”Samtidig skal ordningen bidrage til udtagningsindsatsen ved at pålægge permanent ekstensiverede arealer en pligt til at deltage i lavbunds- og vådområdeprojekter uden yderligere kompensation, såfremt det bliver relevant. Det er tilladt at opstille vedvarende energianlæg på arealer, der indgår i ordningen Vand- og Klimaprojekter, så længe det ikke medfører en reduceret effekt af projektet. Med et forbud mod vedvarende energianlæg på permanent ekstensiverede arealer ville staten stille lodsejere med permanent ekstensiverede arealer dårligere end lodsejere, der deltog i et lavbunds- eller vådområdeprojekt”.

Ministeren for Grøn Trepart har også fået følgende spørgsmål ”Kan ministeren bekræfte, at en landmand, der modtager støtte efter ordningen Permanent Ekstensivering får en engangsydelse for at tage jorden ud af dyrkning på 82.500 kr./ha (arealer i omdrift) og 35.500 kr./ha. (permanent græs), og at landmanden efterfølgende kan sælge jorden til et solcelleprojekt, leje sin jord ud til et solcelleprojekt eller selv opføre solceller uden at blive modregnet i støtten?”

Hertil svarer Jeppe Bruus:

”Det er muligt at opstille vedvarende energianlæg på permanent ekstensiverede arealer uden modregning i tilskuddet modtaget i forbindelse med ekstensivering af arealet. Det kan endvidere bekræftes, at engangskompensationssatsen, som lodsejere modtager i forbindelse med et tilsagn om permanent ekstensivering, er på 82.500 kr. pr. ha for omdriftsarealer og 35.500 kr. pr. ha for permanente græsarealer.”

Spørgsmålene var stillet af Theresa Scavenius (UFG).

Solceller skæpper langt mere i kassen

Når aftaler om ”Permanent ekstensivering” indgås, tinglyses der pligt til at indgå i senere permanente udtagningsprojekter og med restriktioner i forhold til, at der ikke må gødes, sprøjtes eller foretages jordbearbejdning, altså væsentlige forudsætninger for mere natur. Derimod siges der intet om energianlæg eller andre anlægsarbejder.

Biodiversiteten i Danmark er under hårdt pres, så enhver ordning med det formål at øge den mødes med stor sympati, men solcelleprojekter presser nu prisen på landbrugsjord så kraftigt op, at de fleste jordejere vil fristes til at udlægge byggegrunde for den slags anlæg.

Virksomhederne bag solcelleanlæg er villige til at betale markant mere for jord, der kan bruges til solceller, en hvad det koster at købe jord til landbrugsproduktion. Det skriver DR 25. september 2024. En hektar jord koster i gennemsnit knap 200.000 kroner. Men virksomhederne bag solcelleanlæggene er villige til at give op imod det dobbelte - altså 300.000-400.000 kroner per hektar, og det giver udfordringer for nyetablerede landmænd, der skal konkurrere om de stigende jordpriser.

I dag fylder solceller omkring 3200 hektar jord i Danmark. Men solenergi er helt central i Danmarks grønne ambitioner. Klimarådet anslår, at i 2050 vil 44.000 hektar – et areal svarende til to gange Møns størrelse – være fyldt med solceller. Det siger næsten sig selv, at de 10.000 hektar biodiversitetsjord i ”Permanent Ekstensivering”-ordningen vil ende som solcelleparker.

Det skaber en stor efterspørgsel på jord til netop solceller. Hos Agrocura, der tilbyder finansiel rådgivning til landmænd, oplever man, at virksomhederne bag solcelleanlæggene vil give helt op til 500.000 kroner per hektar til projekter, som har udsigt til et højt afkast.