PÅMINDELSE: Invitation til pressemøde om Snedronningen i Dyrehaven
Dyrehaven bliver til sommer forvandlet til et magisk vinterlandskab, når Kim Fupz Aakeson gendigter H.C. Andersens eventyr Snedronningen til en spektakulær fortælling om venskab og at gå gennem ild og vand for den, man elsker.
Det Kongelige Teater afholder pressemøde om udendørsforestillingen Snedronningen onsdag d. 30. oktober klokken 9:30-11.30 i Restaurant Kilden i Dyrehaven.
Adresse: Kilden, Dyrehaven 7, 2930 Klampenborg.
Til maj 2025 danner Ulvedalene i Dyrehaven igen rammen for Nordeuropas største teaterforestilling med Kim Fupz Aakesons dramatisering af H.C. Andersens klassiker Snedronningen. Eventyret bliver i Nicolei Fabers iscenesættelse med musik af Marie Koldkjær Højlund til en storslået, musikalsk familieforestilling.
Kom og få en forsmag på Snedronningen, vi byder på lækker brunch og mulighed for foto og video med skuespillerne bag Snedronningen, Gerda, Kay og de andre eventyrlige karakterer, Gerda møder på sin vej. Der vil være mulighed for at se kostumer fra forestillingen og komme bag kulissen fra en filmoptagelse med Mille Hoffmeyer Lehfeldt, Laura Skjoldborg og Alvin Olid Bursøe i Dyrehaven. Vi garanterer snevejr på dagen!
Mød også teaterchef Kasper Holten, som vil tale om forlængelse af samarbejdet med Lyngby-Taarbæk Kommune med borgmester Sofia Osmani, samt skuespilchef Morten Kirkskov, dramatiker Kim Fupz Aakeson, kostumedesigner Ida Marie Ellekilde og scenograf Benjamin la Cour.
Tilmelding og pressehenvendelser rettes til:
Lise Benthin Præstgaard
libp@kglteater.dk
Snedronningen anno 2025
Et troldspejl skabt af Djævelen får alt godt til at fremstå grimt og latterligt. Det splintres og glassplinterne regner ned over menneskenes verden, hvor børnene Kay og Gerda lever i et inderligt venskab. Men da Kay får et glaskorn fra troldspejlet i øjet, bliver hans glæde og livslyst med ét til hån og beregnende kynisme. Hans kolde hovmod tilkalder selveste Snedronningen, der lokker ham til sig med iskolde kys og omfavnelser. Pludselig er Kay forsvundet fra Gerda. Og ingen ved hvorhen.
Snedronningen er eventyret om Gerda, der med djævle i hælene drager ud på en lang rejse for at finde Kay og optø hans iskolde hjerte.
Nicolei Faber iscenesætter eventyret som en rejse gennem verdener fyldt med magi, farer og mystik.
Læs mere om forestillingen og se de medivirkende HER
Nøgleord
Kontakter
Lise Benthin PræstgaardPR- og presseansvarlig, skuespil
Tlf:+45 22 92 09 00libp@kglteater.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Teater om mennesker i krig tager på turné25.10.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Menneskeligheden sættes under pres i Howard Barkers katastrofeteater om krig, magt og overlevelse. Fra d. 11 november tager I tilfælde af... på turné efter at have spillet i Skuespilhuset.
Nikolaj Hübbe stopper som balletmester24.10.2024 12:45:17 CEST | Pressemeddelelse
Efter 16 år som balletmester for Den Kongelige Ballet har Nikolaj Hübbe valgt at træde tilbage.
Stjernekoncert med Nikolaj Szeps-Znaider16.10.2024 10:57:44 CEST | Pressemeddelelse
Den danske verdensstjerne Nikolaj Szeps-Znaider indtager igen i år Gamle Scene med sin traditionsrige koncert. I år får han besøg af violinisten Michael Germer, pianisten Robert Kulek og Zapolski Strygerne.
Invitation til pressemøde om 'Snedronningen' i Dyrehaven11.10.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyrehaven bliver til sommer forvandlet til et magisk vinterlandskab, når Kim Fupz Aakeson gendigter H.C. Andersens eventyr Snedronningen til en spektakulær fortælling om venskab og at gå gennem ild og vand for den, man elsker.
Den Jyske Opera opfører Puccinis Madama Butterfly10.10.2024 12:40:37 CEST | Pressemeddelelse
Den Jyske Opera gæstespiller på Gamle Scene med Puccinis opera om skæbnesvanger kærlighed på tværs af kontinenter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum