Dagrofa Foodservice genåbner moderniseret Cash & Carry-butik i Kolding
17.10.2024 07:30:00 CEST | Dagrofa ApS | Pressemeddelelse
Efter en omfattende ombygning er Dagrofa Foodservice klar til at byde sine kunder velkommen til en ny og opgraderet Cash & Carry-butik på Marsvej 8 i Kolding. Genåbningen markerer endnu et skridt i Dagrofa Foodservice’s strategi, ’Fremtidens Cash & Carry’, som skal gøre det endnu mere enkelt, inspirerende og effektivt at handle hos landets førende leverandør til professionelle køkkener og andre erhversdrivende med et professionelt behov for fødevarer som festivaller, events, kiosker og mange flere.

I næste uge slår Dagrofa Foodservice i Kolding dørene op for sin ombyggede Cash & Carry-butik med brag af en åbningsfest. Med "Fremtidens Cash & Carry" skal det være endnu mere enkelt, inspirerende og effektivt at handle hos landets førende leverandør til professionelle køkkener og andre erhversdrivende med et professionelt behov for fødevarer som festivaller, events, kiosker og mange flere. Kort sagt en forbedret indkøbsoplevelse.
Modernisering uden lukning
Butikschef Ronnie Dyhrberg-Andersen og hans dedikerede team har sammen sørget for, at butikken har gennemgået en omfattende modernisering. På trods af den store opgave, er teamet lykkedes med at holde butikken åben under hele ombygningen, så kunderne ikke oplevede forstyrrelser i deres daglige indkøb. Dette har været en vigtig forudsætning i hele ombygningen.
“Vi er en professionel leverandør, men vi er også en lokal butik, og det er meget vigtigt for os at være tæt på de lokale erhvervsdrivende. Derfor har det været vigtigt at holde åbent hele tiden, og derfor er det ikke mindst vigtigt, at vi har lavet denne investering til gavn for de lokale kunder,” siger Kenneth Linde, salgsdirektør i Dagrofa Foodservice.
En opgradering til fremtiden
Den moderniserede butik i Kolding er en del af Dagrofa Foodservice’s landsdækkende strategi for at opgradere indretningen af deres 30 Cash & Carry-butikker i hele landet.
“Vi ved, at vores kunder har travlt i deres daglige drift, og derfor skal det være nemt, hurtigt og inspirerende at handle hos os. Med 'Fremtidens Cash & Carry' skaber vi en mere strømlinet oplevelse for kunderne, hvor de nemmere kan navigere i butikken og finde de produkter, de har brug for til deres forretning. Dette er en del af vores løbende arbejde med at forbedre kundernes indkøbsoplevelse og sikre, at vores butikker kommer deres behov i møde, fortsætter Kenneth Linde.”
Den nye butik har fået nye reolsystemer, forbedret kundevenlig navigation og et mere moderne og internationalt grossistlook, som skal gøre det endnu lettere og mere inspirerende for kunderne at handle.
Festlig genåbning
Den 24. oktober bliver genåbningen markeret med en stor fest. Den røde løber vil være rullet ud og kunderne bliver budt på morgenmad, frokost fra foodtrucks og forfriskende drikkevarer. Åbningsfesten varer strækker sig over fire dage fra torsdag til søndag, og der vil være skarpe åbningstilbud i butikken i hele perioden.
Butikschef Ronnie Dyhrberg-Andersen siger om den vellykkede ombygning:
“Jeg er utrolig stolt over, at vi har kunnet gennemføre denne omfattende ombygning uden at lukke butikken en eneste dag. Det har været hårdt arbejde, men når jeg ser kundernes reaktioner og hører deres positive feedback, er det det hele værd. Vi glæder os til at byde endnu flere kunder velkommen i vores moderniserede butik.”
Fremtiden for Cash & Carry
Butikken i Kolding er blandt de første i rækken, der er blevet opgraderet som en del af ’Fremtidens Cash & Carry’-projektet. Næste butik på listen er Amager, hvor kunderne kan se frem til en lignende modernisering, som afsluttes med en genåbning den 31. oktober.
Alle erhvervsdrivende er velkomne
Dagrofa Foodservice’s Cash & Carry-butikker er åbne for alle erhvervsdrivende og selvstændige med et CVR-nummer, og butikkerne tilbyder et bredt udvalg af produkter målrettet professionelle køkkener.
For yderligere information eller tilmelding til vores nyhedsbrev, der indeholder inspiration, opskrifter og aktuelle tilbud til madprofessionelle, kan du besøge vores hjemmeside.
Fakta om Dagrofa Foodservice:
· Dagrofa Foodservice er en ledende totalleverandør til foodservicesektoren i Danmark og en del af Dagrofa-koncernen.
· Markedsleder inden for kantiner og hoteller, og vi leverer til mange forskellige kundesegmenter – fra den lokale café til Michelin-restauranter.
· 30 Cash&Carry-butikker over hele landet og specialistselskaberne Grambogård, HKI Ost og Grøn Fokus.
· Cash&Carry-butikken i Kolding har adresse på Marsvej 8, 6000 Kolding.
Nøgleord
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkBilleder


Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Dagrofa fordobler ambitionen for dansk frugt og grønt26.3.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dagrofa har i 2025 allerede indfriet 70 procent af sit 2030-mål. Derfor tager koncernen sin ambition til et nyt niveau. Målet er nu at øge indkøbet af dansk frugt og grønt med 20 procent inden 2030.
Dagrofa løfter driftsresultatet og omsætningen når rekordhøje 20,9 mia. kr.26.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dagrofa passerer 500 mio. kr. i driftsindtjening og løfter sin omsætning med mere end 1 mia.kr. Pilen har kun peget i én retning siden transformationen af koncernen begyndte i 2018.
Valgflæsk hitter som aldrig før på valgdagen24.3.2026 12:04:56 CET | Pressemeddelelse
Hvis du ikke skal have stegt flæsk i aften, så får du det muligvis til frokost på din arbejdsplads. Dagsfriske tal fra Dagrofa viser markant stigning i salget af flæsk i dagene op til folketingsvalget sammenlignet med ugen før og med forrige folketingsvalg.
Nyt samarbejde: Snart kan du få din burger fra Halifax i MENY24.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Supermarkedskæden MENY og burgerkæden Halifax indleder samarbejde. Burgerne fra Halifax bliver lavet af MENYs dedikerede MADarbejdere og kan bestilles online eller i butikken, og afhentes i delikatessen.
Dagrofa finder ny kædedirektør for SPAR og Min Købmand17.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dagrofas nye kædedirektør for SPAR og Min Købmand skal være med til, at sætte retningen for SPAR og Min Købmand og sikre, at strategien Gro’27 – vækst på vores måde fortsat lever gennem et stærkt samarbejde mellem butikker, købmænd og de lokale samfund. Det handler blandt andet om at styrke nærheden til kunderne, udvikle sortimentet og investere i lokale initiativer, så kæderne fortsat kan være et naturligt valg i lokalsamfundet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum