Gylle.dk

Kommuner kan hemmeligholde konsulentlønninger og timeforbrug

Del

Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet en aktuel afgørelse, der giver en østsjællandsk kommune medhold i en sag om hemmeligholdelse af honorar til konsulentfirmaet Niras for en konkret rapport. Dermed åbner afgørelsen en principiel ladeport for skjulte aftaler, fordi den kan bruges generelt til at blokere mediernes og borgernes adgang til at kontrollere honorarstørrelser ved kommunale aftaler med konsulenter

Sådan ser den omtalte Niras-faktura ud efter en tur i mørklægningsafdelingen hos kommunen.
Sådan ser den omtalte Niras-faktura ud efter en tur i mørklægningsafdelingen hos kommunen.

Det er den lille Stevns Kommune (23.649 indbyggere) syd for Køge, der har bøjet sig for et krav om hemmelige timelønninger til Niras-konsulenter. Afgørelsen handler om honorar og timeforbrug for en Niras-rapport i en sag om klassificering af en gammel kloakledning. Opgaven er udført for det kommunale Udvalg for Plan, Miljø & Teknik, og den har ikke været i udbud.

Årelang sag mod private grundejere

I mere end seks år har Niras-konsulenter forsøgt at hjælpe kommunen med at klassificere en kloakledning som et oprindeligt ’vandløb’ for derigennem at vælte udgiften til vedligeholdelse over på private bredejere.

To gange er kommunale afgørelser i sagen blevet underkendt og hjemsendt af Miljø- og Fødevareklagenævnet, men i denne konkrete sag om Niras-rapportens timeforbrug og timelønninger har nævnet 11. oktober 2024 givet kommunen medhold. I den otte sider lange afgørelse hedder det:

”Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der er tale om delpriser, og at udlevering af timepriser og timeantal, vil kunne give en konkurrerende virksomhed kendskab til Niras A/S’ konkrete prissætning og interne prisopbygninger. Dette kan indebære en nærliggende risiko for, at Niras A/S’ konkurrenceevne skades med et økonomisk tab til følge, idet konkurrenter ud fra det konkrete kendskab til selskabets prissætning vil få mulighed for at underbyde Niras A/S i forbindelse med fremtidige udbud.”

Den mangeårige politiske chef for Stevns kommunes Udvalg for Plan, Miljø & Teknik er Venstre-politikeren Flemming Petersen. Han har haft ansvaret for kloaksagen gennem hele det årelange forløb og er også velorienteret om Niras-konsulenternes krav om hemmeligholdelse af honorarer og timeforbrug. Han har denne kommentar:

"Som jeg læser afgørelsen, ligger klagenævnet netop vægt på konkurrencehensyn efter gældende lovgivning på området. Klagenævnet siger i sin afgørelse, at konsulentvirksomhedens prissætning er fritaget for aktindsigt. Det er i alles interesse, at vi har en fri og gennemsigtig konkurrence, når det handler om offentlige midler. I dette tilfælde siger Planklagenævnet , at prissætningen er fritaget for aktindsigt efter glædende lovgivning. Dette tager jeg til efterretning."

Tjener milliarder

Det er rådgivningsfirmaet Niras, der forlanger hemmeligholdelsen. Virksomheden hævder, at det er nødvendigt for at beskytte indtjening og konkurrenceevne. Niras har 3.000 medarbejdere, der skabte en omsætning på 3,8 mia. kroner i 2023.

Niras betegner sig selv som ”Som en af Skandinaviens førende rådgivende ingeniørvirksomheder” og påstår videre om sit virke, at man ”bidrager vi til at løse en lang række af de største samfundsudfordringer”, men alligevel kræver virksomheden hemmeligholdelse af honorarerne for at bidrage til at løse samfundsudfordringer, også når det gælder småbeløb.

Den omtalte rapport har titlen ”Oplandsanalyse af rørlagt vandløb ved Tåstrup”, fylder 15 sider og til en samlet pris på 24.375 kr.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Sådan ser den omtalte Niras-faktura ud efter en tur i mørklægningsafdelingen hos kommunen.
Sådan ser den omtalte Niras-faktura ud efter en tur i mørklægningsafdelingen hos kommunen.
Download
Den mangeårige politiske chef for Stevns kommunes Udvalg for Plan, Miljø & Teknik er Venstre-politikeren Flemming Petersen. Han har haft ansvaret for kloaksagen gennem hele det årelange forløb og er også velorienteret om Niras-konsulenternes krav om hemmeligholdelse af honorarer og timeforbrug. Pressefoto.
Den mangeårige politiske chef for Stevns kommunes Udvalg for Plan, Miljø & Teknik er Venstre-politikeren Flemming Petersen. Han har haft ansvaret for kloaksagen gennem hele det årelange forløb og er også velorienteret om Niras-konsulenternes krav om hemmeligholdelse af honorarer og timeforbrug. Pressefoto.
Download
Det er rådgivningsfirmaet Niras, der forlanger hemmeligholdelsen. Virksomheden hævder, at det er nødvendigt for at beskytte indtjening og konkurrenceevne. Niras har 3.000 medarbejdere, der skabte en omsætning på 3,8 mia. kroner i 2023. Til venstre ses Carsten Toft Boesen, CEO i den øverste ledelse, og til højre ses Niras' logo.
Det er rådgivningsfirmaet Niras, der forlanger hemmeligholdelsen. Virksomheden hævder, at det er nødvendigt for at beskytte indtjening og konkurrenceevne. Niras har 3.000 medarbejdere, der skabte en omsætning på 3,8 mia. kroner i 2023. Til venstre ses Carsten Toft Boesen, CEO i den øverste ledelse, og til højre ses Niras' logo.
Download

Vedhæftede filer

Om Gylle.dk

Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.

Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".

Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!

GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.

Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!

Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye