Hurtigere hjælp til børn og unge med erhvervet hjerneskade
Børn og unge med erhvervet hjerneskade skal have den bedste hjælp til at vende tilbage til hverdagen, uanset hvor i regionen de bor. Det sikrer en nyoprettet børne- og ungefunktion for neurorehabilitering i Region Hovedstaden. Den nye funktion oprettes med udgangspunkt i et regionalt udviklingsprojekt og med midler fra budgetaftalen 2025.
Det kan få alvorlige følger for børn og unge, som bliver ramt af en skade på hjernen, særligt hvis de ikke får den rette hjælp. Derfor har Region Hovedstaden i budgetaftalen for 2025 afsat 4,7 mio. kr. årligt til at etablere en ny børne- og ungefunktion for neurorehabilitering på Rigshospitalet.
Tiltaget skal sikre, at børn og unge med erhvervet hjerneskade får en specialiseret tværprofessionel vurdering af, hvilken rehabilitering de har brug for, pointerer Christoffer Buster Reinhardt (K), formand for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden.
"Når børn rammes af en skade på hjernen, sker det på et kritisk tidspunkt, hvor hjernen endnu ikke er færdigudviklet. Det kan resultere i alvorlige konsekvenser for barnets udvikling. En hjerneskade kan derfor få langsigtede konsekvenser for børn og unge, hvis de ikke får den rigtige hjælp på det rette tidspunkt. Med bevillingen til den nye børne- og ungefunktion styrker vi den tværfaglige vurdering og rådgivning, så børnene og de unge kan få det bedste udgangspunkt for genoptræning og rehabilitering på tværs af regionen, uanset hvor i regionen de bor," siger Christoffer Buster Reinhardt.
Det nye tiltag og den varige bevilling sker blandt andet på baggrund af gode resultater fra et udviklingsprojekt, som er blevet gennemført på en række børne- og ungeafdelinger i Region Hovedstaden fra 2022-2024.
I evalueringen af projektet anbefales det, at der oprettes en regional funktion med mulighed for tværprofessionel vurdering af barnet eller den unge på rette tidspunkt med specialiserede faglige kompetencer og brug af metoder, der sikrer inddragelse af familien. Det forklarer projektleder Karin Spangsberg fra Videnscenter for Neurorehabilitering, der har gennemført udviklingsprojektet for Region Hovedstaden:
"Projektet har vist, at der er behov for at en sammenhængende indsats til børn og unge med erhvervet hjerneskade på tværs af alle regionens hospitaler. For at give en hurtig vurdering af behovet for rehabilitering, er der behov for et samlet forløb af høj kvalitet med de nødvendige specialiserede neurofaglige kompetencer, som samtidig også vil styrke samarbejdet og koordineringen mellem hospitaler og kommuner, siger Karin Spangsberg.
Ud over at give bedre mulighed for ambulant vurdering efter indlæggelse, skal den nye børne- og ungefunktion for neurorehabilitering også sikre, at børn og unge med erhvervet hjerneskade får mulighed for en tværfaglig revurdering - både måneder og år efter sygdomsdebut, hvis det skulle blive aktuelt som følge af eksempelvis nye krav i skole eller uddannelse.
Erfaringerne fra udviklingsprojektet vil sammen med orientering om den nye børne- og ungefunktion og faglige oplæg om familieperspektivet blive præsenteret på en fagkonference på Rigshospitalet Glostrup tirsdag den 29. oktober 2024.
FAKTA
Børn og unge med erhvervet hjerneskade
- En erhvervet hjerneskade kan påvirke mange dele af barnets liv, og det kan række langt ind i voksenlivet. Konsekvenserne kan blive tydeligere, når barnet bliver ældre. Det stiller særlige krav til udredning og indsatser.
- Børn og unge med erhvervet hjerneskade har behov for omfattende neurorehabilitering, der involverer mange forskellige aktører på tværs af hospitaler, almen praksis og kommuner. Det kan for eksempel være fysio- og ergoterapeuter, audiologopæder, neuropsykologer, læger, skolelærere, pædagoger og pårørende, der alle spiller en afgørende rolle i samarbejdet.
Ny Børne- og Ungefunktion for neurorehabilitering:
Målgruppen for den nye børne- og ungefunktion er børn og unge med erhvervet hjerneskade bosiddende i Region Hovedstaden.
Den nye børne- og ungefunktion vil blive forankret på Rigshospitalet, og forventningen er, at den vil:
- give mulighed for ambulant specialiseret tværprofessionel vurdering af behovet for rehabilitering som følge af nyopstået hjerneskade.
- give mulighed for ambulant specialiseret tværprofessionel revurdering af behovet for rehabilitering måneder og år efter erhvervet hjerneskade.
- fungere som rådgivningsfunktion til de henvisende hospitalsafdelinger, alment praktiserende læge og kommuner i Region Hovedstaden.
- bidrage til vidensdeling og forskning.
Læs Region Hovedstadens Budgetaftale 2025
Pressekontakt
Christoffer Buster Reinhardt (K) via Region Hovedstadens pressevagt
presse@regionh.dk, tlf. 7020 9588
Karin Spangsberg, projektleder, Videnscenter for Neurorehabilitering
karin.spangsberg.kristensen@regionh.dk, tlf. 38 63 45 13
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Region H og fire kommuner vil finde nye kilder til drikkevand16.10.2024 12:45:23 CEST | Pressemeddelelse
Flere steder i Region Hovedstaden er det en udfordring at finde godt grundvand til drikkevand. I et nyt projekt vil regionen, sammen med Hillerød, Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommuner, undersøge, om nyfundne grundvandsmagasiner kan bruges til drikkevand.
Borgere med slidgigt får tilbud om træning – og kan måske undgå operationsbordet7.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. oktober vil de første patienter i Region Hovedstaden få et nyt træningstilbud og hjælp til vægttab, hvis de er henvist med et knæ med slidgigt. Med en ensartet og standardiseret træningsindsats vil en del af patienterne forhåbentligt opleve, at de kan undvære eller udskyde en operation. Det første af sin slags og omfang i Danmark
Erfaren og driftssikker direktør i spidsen for den ny fælles sterilcentral4.10.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vicedirektør i Center for Ejendomme Thomas Bøgeskov tiltræder som direktør for Den Fælles Sterilcentral, der som en ny, selvstændig virksomhed samler de hidtidige regionale og lokale sterilcentraler i Region Hovedstaden. Han understøttes af en bestyrelse med vicedirektør Rene Priess for bordenden
Vaccinationssæsonen åbnes i dag med vaccinationssteder i alle kommuner i Region Hovedstaden1.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Første oktober åbner Region Hovedstadens vaccinationssteder op for vaccination af borgere på 65 år og derover og andre sårbare borgere mod influenza og covid-19.
Region Hovedstaden ansætter Thomas Reimann som direktør for Akutberedskabet30.9.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den konstituerede direktør og tidligere vicedirektør Thomas Reimann er valgt til jobbet som direktør, og koncerndirektør Erik Jylling fremhæver hans ledelsesstil, der handler om at skabe en arbejdsplads med høj trivsel og faglig udvikling for både ledere og medarbejdere
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum