Vaccinationssæsonen åbnes i dag med vaccinationssteder i alle kommuner i Region Hovedstaden
1.10.2024 06:00:00 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Første oktober åbner Region Hovedstadens vaccinationssteder op for vaccination af borgere på 65 år og derover og andre sårbare borgere mod influenza og covid-19.

Vi går en sæson i møde, hvor smitten med influenza og covid-19 forventes at stige. Langt de fleste får et mildt forløb, men for nogle kan influenza og covid-19 give et alvorligt sygdomsforløb. Derfor tilbydes de udvalgte grupper igen i år vaccination mod influenza og covid-19.
Landets ældre borgere har de sidste tre uger modtaget invitationer med tilbud om vaccination, og nu slår vaccinestederne endelig dørene op til de første borgere, som har takket ja til tilbuddet om vaccination.
Mange borgere har allerede bestilt tid til vaccination på vacciner.dk, men der er stadig mange ledige tider i både de kommende uger og hele sæsonen, så alle i målgruppen kan blive vaccineret. Der er god mulighed for regionens borgere at finde et vaccinationssted, hvor åbningstid og placering passer til ens behov og hverdag.
Regionsrådsformand Lars Gaardhøj har siden i sommer fulgt forberedelserne ude på regionens hospitaler og sundhedshuse, og han glæder sig til at byde borgere i regionen inden for til årets vaccinationssæson.
”Vi er glade for igen i år at kunne tilbyde beskyttelse mod både influenza og covid-19 til vores ældre og sårbare borgere. Det er blevet en årlig tilbagevendende begivenhed, at mange af regionens hospitaler indretter lokaler til vaccination. Jeg ved, at vores medarbejdere glæder sig til at tage imod borgere og hjælpe til, at det bliver god oplevelse. I år har vi i regionerne allieret os med Danske Lægers Vaccinations Service, som også har stor erfaring med at vaccinere borgere," fortæller regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S).
Region Hovedstaden tilbyder vaccination på ni af regionens egne matrikler, mens Danske Lægers Vaccinations Service, som i år vandt det nationale udbud, med knap 100 forskellige vaccinationssteder i løbet af sæsonen er med til at sikre et let tilgængeligt tilbud for regionens borgere. Den private leverandør Carelink hjælper i år med vaccination på plejehjem og af immobile borgere i eget hjem og på bosteder.
Som borger i målgruppen kan du bestille tid til vaccination på www.vacciner.dk
På regionens hjemmeside kan du læse mere om vaccinationsindsatsen, de udvalgte målgrupper og få svar på en række generelle spørgsmål www.regionh.dk/vaccinationer
Region Hovedstaden tilbyder vaccination på følgende hospitaler og sundhedshuse:
Amager Hospitals vaccinationsklinik
Italiensvej 1, 2300 København S
Bornholms Hospitals vaccinationsklinik
Ullasvej 8, 3700 Rønne
Frederiksberg Hospitals vaccinationsklinik
Vej 2, 1, 2000 Frederiksberg
Gentofte Hospitals vaccinationsklinik
Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup
Herlev Hospitals vaccinationsklinik
Borgmester Ib Juuls Vej 89, 2730 Herlev
Hvidovre Hospitals vaccinationsklinik
Østre Hospitalsvej 3, 2650 Hvidovre
Nordsjællands Hospitals vaccinationsklinik, Helsingør
Birkedalsvej 35A, 3000 Helsingør
Nordsjællands Hospitals vaccinationsklinik, Hillerød
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Nordsjællands Hospitals vaccinationsklinik, Frederikssund
Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund
Se ledige tider på alle vaccinationssteder på www.vacciner.dk
Kontakter
Region Hovedstadens presseRegion Hovedstaden
Tlf:70209588presse@regionh.dkFølg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Budgettet skrider endnu en gang på Nyt Hospital Nordsjælland22.4.2026 14:45:51 CEST | Pressemeddelelse
Forretningsudvalget i Region Hovedstaden er blevet bedt om at godkende et nyt budget for Nyt Hospital Nordsjælland på ca. 11 mia. kr. Det er 3 mia. kr. over det nuværende budget – og 2 mia. kr. mere, end politikerne blev varslet om i sommeren 2025. Forretningsudvalget skal også godkende en plan for finansiering gennem et lån, som afbetales indenfor Region Hovedstadens økonomi.
Nye mobile laboratorier klar til kamp mod forurenet grundvand21.4.2026 08:00:58 CEST | Pressemeddelelse
To nye mobile laboratorie gør det muligt at teste forurenet jord og grundvand direkte på en forurenet grund. Det giver mere præcise prøvesvar og regionen sparer samtidig både tid og penge ved at undgå dyre tests i udlandet.
Ny aftale skal nedbringe ventetid i børne- og ungdomspsykiatrien og indenfor neurologi og lungemedicin20.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden og de praktiserende speciallæger tager markante skridt for at nedbringe ventetiderne til speciallægehjælp i regionen. Det gøres med 16 mio. kr. fra regeringens og Danske Regioners aftale om sundhedsreform.
Omfattende beskyttelsesudstyr og streng isolation: Ny indsatsgruppe styrker arbejdet mod farlig smitte13.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis en borger mistænkes for at være smittet med en alvorlig, smitsom sygdom, kræver det en specialiseret indsats. Derfor har Region Hovedstadens Akutberedskab nu specialtrænet 16 ambulancebehandlere til at indgå i en ny indsatsgruppe, der kan håndtere patienter med høj smitterisiko.
Hotline og rådgivningsklinik: Sådan bliver kvinders sundhed styrket9.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden sætter fra 2026 3 mio. kr. af årligt til at styrke indsatser målrettet kvindesygdomme. Nu er midlerne fordelt til seks initiativer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum