Mekaniker: Sådan passer du på bilen gennem efterår og vinter
Det er vigtigt at passe godt på bilen – ikke mindst i løbet af efteråret og vinteren, der byder på fugt, kulde og glatte veje. Her følger nogle råd, som holder din bil godt kørende

Det kan spare dig både bøvl og penge, hvis du husker at passe godt på bilen. Men hvad er det vigtigste at gøre, og hvad skal du helst ikke kaste dig ud i at klare selv? Det får du her gode tips til fra Kenneth Brændgaard, der er uddannet mekaniker og underviser på Skjern Tekniske Skole.
”Det er vigtigt at passe på bilen løbende, for så er risikoen for dyre reparationer mindre. Det er selvfølgelig rigtig godt at gøre bilen klar til årstiden, fx efterår og vinter, men der er også ting, du kan holde øje med uafhængig af sæsonen,” siger Kenneth Brændgaard, og uddyber med et indledende, overordnet tip.
”Det første gode råd er simpelthen at lytte på din bil. Er der kommet en lille lyd, som ikke plejer at være der? Når der sker ændringer, eller du lægger mærke til noget nyt, så er det altid en god idé at reagere hurtigt. Hvis du kører forbi din mekaniker i god tid, kan du undgå, at problemet udvikler sig og bliver rigtig træls,” siger han.
Husk vinterdæk – men pas på med at skifte dem selv
På denne tid af året er vejene ofte våde, og de bliver med tiden også koldere. Derfor er det vigtigt, at dækkene har mønster nok til at lede vandet væk og give optimalt vejgreb ved både igangsætning og opbremsning.
Det er også tid til at overveje et skifte til vinterdæk, der øger din sikkerhed i vinterhalvåret betydeligt. Husk at undersøge, om dine dæk er i god stand og få også tjekket, om de har det korrekte tryk. Det er vigtigt for både brændstoføkonomien og sikkerheden.
Selvom nogle måske godt kan skifte dækket selv, så kræver det efterhånden både det helt rigtige værktøj og nøjagtig viden – så det er en god idé at få en professionel til det, så sikkerheden er i orden.
”I værste fald kan det ende med, at hjulene løsner sig, så medmindre man har det helt rigtige værktøj og virkelig ved, hvad man laver, så er det en god idé at få mekanikeren til det – især på biler, der er der er lavet inden for de seneste 10-15 år, for teknologien har udviklet sig,” siger Kenneth Brændgaard, der også fraråder folk at lave bremser selv, som nogle forsøger sig med.
Udfordret udsyn i de kolde måneder
En anden ting, der både er vigtig og nem at gøre selv, er at vedligeholde og evt. udskifte sine vinduesviskere og generelt sørge for, at man har et godt udsyn gennem alle ruder. Især i den kommende tid bliver dug, rim og is en udfordring, der skal løses.
Brug en isskraber og evt. en spray til at fjerne dug og is, og sørg for, der er rigeligt med sprinklervæske. Det tager et par minutter at få styr på, men det er godt givet ud, for det kan både koste bøder og uheld, hvis udsynet er for dårligt.
”Hvis viskerne laver striber på ruden, kan det være et tegn på, at de skal skiftes. Det kan man sagtens selv gøre. Du kan også prøve at bruge en voks på forruden, så sigtbarheden særligt i regnvejr bliver bedre. Voksen afviser vandet, når du kører over 40 km/t, og det fungerer rigtig godt,” siger Kenneth Brændgaard.
Ifølge den rutinerede mekaniker behøver du ikke følge alle gode råd, men jo mere du gør for at passe på bilen, jo bedre bliver både din køreglæde og sikkerhed.
Tjekliste til efterår og vinter
- Få batteriet tjekket - det skal fungere optimalt i den kolde tid
- Masser af sprinklervæske - ruderne skal holdes rene, så udsynet er optimalt
- Dæktjek for slidbane, mindst 3 mm, gerne mere
- Husk løbende tjek af dæktrykket - helst mindst én gang om måneden
- Refleksvest i bilen til både fører og passagerer
Nøgleord
Kontakter
Kristoffer WeibelKommunikationskonsulent
krwe@ok.dkRasmus BoserupKommunikationschef
Tlf:2213 8601rabo@ok.dk- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Energiteknik.
- OK omfatter mere end 685 tankstationer, mere end 230 vaskehaller samt mere end 80 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Almindelige elbilister skal køre over 40.000 km. om året, før abonnement med fri opladning kan betale sig8.12.2025 06:47:24 CET | Pressemeddelelse
Alt for mange elbilsejere betaler dyrt for opladning. Det gælder især elbilister med fri opladning på abonnement. Nye beregninger viser, at man som almindelig elbilist skal køre over 40.000 km. om året, før abonnement med fri opladning kan betale sig.
Vi oplever lige nu den længste periode uden negative elpriser siden energikrisen5.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Man skal flere måneder tilbage for at finde den seneste time med en elpris under nul. Det skyldes især minimal blæst og sol i Nordeuropa.
Har du styr på strømmen derhjemme? Her er de vigtigste sikkerhedstips3.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
De mange elapparater i hjemmet gør hverdagen nemmere, men de kræver også, at du har styr på sikkerheden. Her får du de vigtigste tips til sikre elinstallationer i hjemmet, så du undgår overbelastning, brand og andre uheld.
Som det første ladeselskab tilbyder OK nu hjemmeladning uden serviceaftale1.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det kommende farvel til elafgift og refusion har skubbet til markedet for hjemmeladning af elbiler. Nu tilbyder OK som det første ladeselskab en ladeboks hjemme i indkørslen uden serviceaftale.
Europæisk kulde fra både nord og syd betyder meget høje elpriser de næste dage25.11.2025 12:01:27 CET | Pressemeddelelse
Sne, kulde og manglende vind i både Sydeuropa og i vores nordiske nabolande presser elpriserne helt op mod 5 kroner pr. kWh i dag og i morgen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum