Det er et kæmpe hit at sy selv af genbrug
Nu er ventetiden snart forbi for de mange kreative typer, der har forudbestilt Stine Højlands ATTER – en sybog for utålmodige sjæle. At dømme ud fra mængden af forudbestillinger på bogen, er det et kæmpe hit at sy sit eget tøj af gamle duge og sengetøj.
ATTER er Stine Højlands navn på Instagram. Og titlen på hendes første sybog. Men ATTER er også et opgør med tøjindustriens overproduktion af nyt tøj og vores eget overforbrug af det samme.
I 2018 indførte Stine Højland et selvvalgt købestop af nyproduceret tøj, og det tvang hende til at tænke i nye baner, hvis hun ville have tøj på kroppen. Hun opdagede hurtigt, at der i genbrugsbutikker findes store mængder af gode metervarer i form af gammelt sengetøj, duge og gardiner. De metervarer kommer ATTER til værdighed, når hun med sine enkle symønstre forvandler det til bluser, bukser, shorts og kjoler med en løs og behagelig pasform.
Sybogen er for de utålmodige typer. ”Er du til figursyede kjoler og komplicerede modeller? Så kan jeg ikke hjælpe dig, Jeg bryder mig generelt ikke om at måle, sætte nåle i og tegne op med kridt. I stedet elsker jeg at klippe på øjemål, finde smarte måletrick og komme hurtigt i mål med simple projekter, som stadig ser lækre ud. Jeg klipper ud i en fart, så jeg kan komme til det sjove: at sy det hele sammen,” fortæller Stine Højland, der dog er en meget tålmodig og pædagogisk læremester.
Alle projekterne er nøje forklaret med trin for trin-billeder, der hjælper dig godt i mål med syprojektet. Med til bogen følger to mønsterark. Et til overdele, og et til bukser. Overdelsmønsteret kan bruges til mange forskellige modeller: A-kjole, Vendbar vest, Jakke med for, Skjorte og meget mere.
Buksemønsteret er lavet, så det kan bruge både til stumpebukser, lange bukser, smalle bukser, bukser med vidde eller shorts.
Stine Højland deler ud af sin passion for at sy på Instagram, hvor hendes dedikerede følgere følger med. Stine Højland, bor i Skanderborg, er uddannet lærer, underviser i Cirkulær beklædning på Silkeborg Højskole, og derudover afholder hun workshops hos skoler og firmaer.
Fakta om bogen:
Titel: ATTER – en sybog for utålmodige typer
Forfatter: Stine Højland
Forlag: Turbine
ISBN: 9788743603221
Sidetal: 170
Vejl. pris: 279,95 kr.
Udgivelsesdag: 25. oktober 2024
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder
Links
Om Turbine Forlaget
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Kæmpe biografi om Piet Hein afsluttes med store dramaer fra et ekstraordinært liv14.10.2024 15:07:41 CEST | Pressemeddelelse
Gennem en årrække har forfatter Peter Borberg haft eksklusiv adgang til Piet Heins private arkiv. Sidste år udkom det første bind i tobindsværket, og nu afslutter Peter Borberg biografien med at skrive om de modne år, hvor Piet Hein opnåede verdensberømmelse samtidig med store private tragedier og talrige konflikter.
Gør dine sociale medier autentiske2.10.2024 14:11:42 CEST | Pressemeddelelse
Camilla Stemann er ekspert inden for sociale medier og digital marketing. I bogen Like, kommentér, del – sådan bruger du sociale medier professionelt og autentisk deler hun ud af sin store viden om og mangeårige erfaring med de medier, der dagligt bruges af både privatpersoner, små og store virksomheder og personlige brands med en sag.
Storslået og gennemillustreret værk om vikinger2.9.2024 09:11:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu udkommer Jesper Asmussens store, let tilgængelige og gennemillustrerede værk, Vikinger – hverdagsliv, gudetro og togter, om alle aspekter af vikingernes liv og verden – lige fra den nære dagligdag hjemme til deres kolonigrundlæggelser langt, langt borte.
Ansigtsyoga er for alle uanset alder og køn29.8.2024 13:10:15 CEST | Pressemeddelelse
Dorte Andersen fra den populære Instagramprofil @yogafacelift udgiver sin første bog med træningsøvelser, der styrker og toner ansigtsmusklerne, så udstrålingen forynges, blodcirkulationen forbedres og den naturlige kollagenproduktion stimuleres.
Vigdis Hjorths ”Gentagelsen” udkommer nu på dansk13.8.2024 09:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Gentagelsen er titlen på Vigdis Hjorths seneste roman, der har høstet mange gode anmeldelser og flotte nomineringer i Norge. Karen Fastrup har oversat den lille roman, der nu udkommer på dansk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum