Thea Rytter: Barndommen er alt for kort til kedelig strik
15.11.2024 11:24:35 CET | Turbine Forlaget A/S | Pressemeddelelse
Fabelsweateren er en moderne klassiker blandt strik til børn. Den farvestrålende sweater, hvor det ene ærme er en enhjørning med manke har begejstret et utal af børn – og voksne, der har haft den på strikkepindene. Nu er opskriften tilgængelig i bogen Fabelagtigt børnestrik, der indeholder Thea Rytters klassikere og helt nye opskrifter.

Fabelagtig børnestrik er kendetegnet ved både at være sjovt at have på og sjovt at strikke. Derfor er der fuld knald på farverne, sjove detaljer i form af broderier og strikkede patches i Thea Rytters nye strikkebog, hvor der findes opskrifter på strik til børn i alderen 2-10 år.
Bogen og strikkeopskrifterne er en hyldest til barndommen og fantasien. Der er enhjørninger, søde kaniner, bløde lamaer, fuld fart frem og fest. Og uanset om man er en novice med strikkepindene eller en erfaren strikker, så er der projekter, der kan både inspirere og udfordre – og skabe glæde hos det heldige barn, der skal forkæles med en sweater, baret, luffer eller strømper.
Thea Rytters datter Kajsa – et sandt festfyrværkeri af kreativitet og livsglæde – har været med til at designe og udtænke mange af projekterne i bogen, og hun er også en af modellerne, der viser det farverige strik frem. Kajsa har tegnet forskellige patches, som kan strikkes og sættes på alt fra en baret til en cardigan. Så uanset om man er til skeletter, smileys eller donnuts – eller et miks, så kan man udtrykke sin stil og humør.
Slip fantasien og farveglæden løs – og strik fabelagtig strik til børnene.
Thea Rytter er forfatter til flere DIY-bøger. Hos Turbine har hun udgivet to sybøger, flere strikkebøger og en stribe bøger med perlestunder, der er lavet sammen med hendes tre børn. På Instagram følger over 30.000 med i hendes kreative univers.
Fakta om bogen:
Titel: Fabelagtig børnestrik
Forfatter: Thea Rytter
Forlag: Turbine
ISBN: 9788743606543
Sidetal: 186
Vejl. pris: 279,95 kr.
Udgivelsesdato: 19. november 2024
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder

Links
Om Turbine Forlaget
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
USA er ikke længere vores ven9.4.2026 10:44:00 CEST | Pressemeddelelse
I sin nye bog, I orkanens øje, argumenterer Steffen Kretz for, at vores frihed og velstand er truet af Amerikas dybe krise og Trumps ageren som præsident.
Ny roman: Rasende kvinder i små, trækfulde huse18.3.2026 11:37:00 CET | Pressemeddelelse
Humoristen Gunnhild Øyehaug er tilbage med en finurlig roman om en enlig kvindelig forfatter i et hus på en bakke. Den anmelderroste roman Her kommer solen udkommer nu på dansk.
Danmarks første kvindelige kriminalbetjent10.3.2026 13:54:01 CET | Pressemeddelelse
D. 15. januar 1920 blev Ellen Jensen-Saltø ansat ved Københavns Politi som kriminalbetjent. Den første kvinde i Danmark med den titel. Tidligere kriminalinspektør og forfatter Frode Z. Olsen er dykket ned i Ellen Jensen-Saltøs efterladte kildemateriale og gjort hende til hovedpersonen i en dokumentarbog om hendes baggrund og pionerindsats som kvinde i dansk politi.
Dyrehavens historie udfoldes i et pragtværk9.3.2026 12:40:57 CET | Pressemeddelelse
Dyrehaven nord for København er Danmarks mest besøgte rekreative område, og dets historie rummer alt fra kongelige jagter til Bakkens Pjerrot og syngepiger. Niels Christensen har brugt flere år på at studere de historiske kilder, som hans firbindsværk – Dyrehaven – Jægersborg Dyrehave og de omliggende skoves historie fra oldtid til nutid – er baseret på. Få hele historien om området, der både kan betegnes som kongens jagtmark og folkets have.
En roman om doktor Glas og magtmisbrug9.3.2026 09:23:00 CET | Pressemeddelelse
Malin Lindroths roman En anden doktor Glas er en skildring af magtmisbrugets anatomi, en slags havareret undersøgelse, hvor grænserne mellem den, der efterforsker, og den, der efterforskes, snart opløses. Den udkommer nu på dansk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum