Kunstig intelligens skal styrke rensning af miljøfremmede stoffer i spildevand25.3.2026 08:00:00 CET | Innovationsfonden | Pressemeddelelse
Med nye EU-krav til spildevandsrensning står Danmark over for en betydelig udfordring: Tusindvis af miljøfremmede stoffer skal kortlægges, vurderes og fjernes mere effektivt end i dag. Et nyt dansk forsknings- og innovationsprojekt, GALADRIEL, skal udvikle kemiske fingeraftryk af spildevand og gøre det muligt at målrette rensningen. Innovationsfonden investerer 23,6 mio. kr. i projektet, som har et samlet budget på 37,5 mio. kr.