Gylle.dk

Tysk slagterigigant scorer millioner fra den danske grønne treparts-aftale

Del

Den største konkurrent til andelsejede Danish Crown kan få en ret stor pengeindsprøjtning, hvis planen om et grønnere Danmark bliver til virkelighed med gebyrnedsættelser for 45 mio. kr. Det er ret bemærkelsesværdigt, da det er en privat familievirksomhed med base i Tyskland. Konkurrencen er blevet endnu hårdere, fordi Danish Crowns største leverandør, som også er den største svineproducent i Danmark, har valgt at sende alle sine svin til slagteriet med tyske ejere fremover

Deltagerne i ”Den grønne trepart” kom frem til, at det, der bedst løser landbrugets klimaproblem, er bibeholdelse af det, som har skabt problemet: vores verdensrekordstore, intensive, animalske produktion. De ca. 200 mio. dyr, som landbruget fabrikerer årligt, står for omkring 85 % af landbrugets CO2-udledning. Pressefoto: Tican
Deltagerne i ”Den grønne trepart” kom frem til, at det, der bedst løser landbrugets klimaproblem, er bibeholdelse af det, som har skabt problemet: vores verdensrekordstore, intensive, animalske produktion. De ca. 200 mio. dyr, som landbruget fabrikerer årligt, står for omkring 85 % af landbrugets CO2-udledning. Pressefoto: Tican

Den grønne treparts-aftale rummer et større afsnit om statslige milliontilskud, der skal fremme svinekødsproduktionen i Danmark, men kilder indenfor erhvervet bekræfter, at de tyskejede Tican-slagterier i Thisted og Brørup også vil modtage denne direkte statsstøtte og få fordele af den indirekte støtte til kødproducenterne. Dermed skærpes konkurrencen til andelsejede Danish Crown yderligere.

I aftaleteksten fra den grønne trepart hedder det, at ”for at afbøde konsekvenserne ved en afgift for danske slagterier og slagterimedarbejdere er parterne derudover enige om, at slagteriernes byrder skal lettes med henblik på at forbedre deres konkurrenceevne i forhold til udlandet. Konkret er parterne enige om, at regeringen skal arbejde for at afsætte 45 mio. kr. årligt til at afskaffe gebyrerne for kontrol af restkoncentrationer af veterinære lægemidler i kødprodukter samt gebyrer for eksportcertifikater ifm. udførsel af kødprodukter til 3. lande med virkning fra 2029. Det skønnes at kunne medføre en årlig gebyrlempelse på i gennemsnit 1 mio. kr. pr. omfattet virksomhed.”

Med ”danske slagterier” menes der alle slagterier i Danmark, og altså ikke danskejede virksomheder.

Desuden skal der arbejdes for at indføre en slagtepræmie til svin, som også vil komme den tyske koncern til gode i form af billigere råvarer. Konkret handler forslaget om en produktionsafgift på nyfødte svin i Danmark, der føres tilbage til erhvervet som en fast præmie for hvert svin, der slagtes i Danmark.

Endelig var de grønne trepart-deltagere enige om, at regeringen skal undersøge, hvorvidt svinesektorens produktionsafgifter kan lempes med 25 mio. kr. fra 2027 til 2030 mod en tilsvarende statslig kompensation.

Hvem er Tönnies?

Det er den tyske Tönnies-familie, der kommer til at nyde godt af den danske statsstøtte. Familien ejer svineslagteriet Tican i Thisted, som blev overtaget fra det andelsejede selskab i 2016 og svineslagteriet i Brørup siden 2005. På de to virksomheder arbejder omkring 1000 personer, der hver uge slagter 70.000 svin. På slagteriet i Thisted er knap halvdelen (44 pct.) af medarbejderne ikke etniske danskere.

Udover virksomhederne i Danmark og Tyskland driver Tönnies-familien også slagterier i yderligere syv andre europæiske lande.

Som Danmarks næststørste slagterikoncern er Tican i konstant konkurrence med andelsejede Danish Crown, men hvor DC er i åbenbar krise med nylig nedlukning af slagterier i Sæby og i Ringsted, så er Tican inde i en rivende udvikling. Det skyldes især, at Tican har været i stand til at betale en højere kilopris til sine leverandører i en lang periode. Ifølge hjemmesiden for Tican betegner koncernen sig selv som ”et stærkt alternativ til det kooperative system”.

Senest har den tyske koncern indgået en aftale med Danmarks største svineproducent MLM Group om fremover at modtage 320.000 slagtesvin årligt. Det er svin, der tidligere har været leveret til Danish Crown. Dermed skifter fem procent af Danmarks årlige ni millioner slagtninger hænder, og for Tican betyder det ansættelse af 100 nye medarbejdere. Til landbrugsavisen udtaler Tican-direktøren Steen Sønnichsen:

- Vi har fået en stor tilgang af leverandører de seneste uger. Det betyder, at vi går på toholdsskift til september i Brørup og er oppe på 4,5 millioner grise årligt. Det har vi aldrig haft før.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Deltagerne i ”Den grønne trepart” kom frem til, at det, der bedst løser landbrugets klimaproblem, er bibeholdelse af det, som har skabt problemet: vores verdensrekordstore, intensive, animalske produktion. De ca. 200 mio. dyr, som landbruget fabrikerer årligt, står for omkring 85 % af landbrugets CO2-udledning. Pressefoto: Tican
Deltagerne i ”Den grønne trepart” kom frem til, at det, der bedst løser landbrugets klimaproblem, er bibeholdelse af det, som har skabt problemet: vores verdensrekordstore, intensive, animalske produktion. De ca. 200 mio. dyr, som landbruget fabrikerer årligt, står for omkring 85 % af landbrugets CO2-udledning. Pressefoto: Tican
Download
Tican-slagteriet i Thisted. Foto: Wikipedia.
Tican-slagteriet i Thisted. Foto: Wikipedia.
Download

Links

Om Gylle.dk

Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.

Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".

Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!

GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.

Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!

Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk

Kommuner kan hemmeligholde konsulentlønninger og timeforbrug16.10.2024 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet en aktuel afgørelse, der giver en østsjællandsk kommune medhold i en sag om hemmeligholdelse af honorar til konsulentfirmaet Niras for en konkret rapport. Dermed åbner afgørelsen en principiel ladeport for skjulte aftaler, fordi den kan bruges generelt til at blokere mediernes og borgernes adgang til at kontrollere honorarstørrelser ved kommunale aftaler med konsulenter

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye