Grøn omstilling, vækst og arbejdspladser afhænger af, at brintrøret bliver en succes

Regeringen går videre med planerne om at bygge brintrøret i faser, hvor første del af brintrøret skal gå fra Esbjerg til den dansk-tyske grænse. Men brintrøret vil kun blive bygget, hvis virksomhederne forpligter sig økonomisk til at udnytte 800 MW af rørets kapacitet i mindst 10-15 år. Regeringens høje kapacitetskrav skaber en usikker markedssituation, vurderer Green Power Denmark.

-Kravet er så stort, at jeg er reelt bekymret for, om virksomhederne tør binde sig til de vilkår. Det svarer til at løbe maraton med det ene ben bundet til en af sine konkurrenter. Udfordringen er, at én havvindmøllepark og dermed én virksomhed forventeligt ikke kan levere al den krævede kapacitet. Dermed bliver mindst to konkurrerende virksomheder afhængige af hinanden. Den usikkerhed kan føre til, at det hele falder til jorden, og at røret ikke bliver bygget, siger Jan Hylleberg, viceadm. direktør i Green Power Denmark.

Tre store havvindmølleparker i Nordsøen er i øjeblikket i udbud med budfrist 5. december.  Udfordringen er, at havvindmølleparkerne og brintrøret er gensidigt afhængige af hinanden. Uden sikkerhed for et brintrør vil havvindmølleparkerne blive væsentligt mindre attraktive at byde på. Uden havvindmølleparker vil der ikke være nok grøn strøm til at producere den brint, der skal fylde brintrøret.

Regeringen kunne have løst udfordringen ved at påtage sig en større del af det økonomiske ansvar. Det gør regeringen desværre ikke. Hvis kravet til forhåndsreservation af brintrøret er på 500 MW eller under, kan vinderen af ét af udbuddene i Nordsøen eller de allerstørste brintaktører på land håndtere kravet uden hensyn til, hvad konkurrenterne gør.

-Vi står i den ærgerlige situation, at regeringen på grund af overforsigtighed øger risikoen betragteligt for markedsaktørerne. Det kan gå ud over den grønne omstilling og fremtidens vækst og arbejdspladser. Et brintrør fra Esbjerg til grænsen koster omkring fire milliarder kroner. Det er penge, som virksomhederne, der bruger røret, vil betale tilbage i løbet af en årrække. Men regeringen tør ikke løbe risikoen for et lille tab, selvom gevinsten kan blive enorm for hele det danske samfund, siger Jan Hylleberg.

Det er ikke meget anderledes at bygge brintrøret end at bygge en bro. Inden Øresundsbroen blev bygget, var der ikke mange svenskere, som arbejdede i København, og danskere, som boede i Malmø. Men inden for få år opstod en integreret Øresundsregion. På samme måde vil et brintrør være med til at skubbe udviklingen i gang, mener Green Power Denmark.

-Uden brint og grønne brændstoffer går den grønne omstilling i stå. Den tunge tyske industri kan ikke omstille sig uden brint.  Og vi får aldrig de fossile brændsler ud af fly og skibe, hvis ikke vi producerer grønne brændstoffer gennem Power-to-X. Hvis ikke staten får investeringen i brintrøret hjem, står vi altså med et meget større problem end nogle tabte penge. Så har Danmark nemlig forpasset muligheden for at bidrage til omstillingen i EU, siger Jan Hylleberg.

Brintrøret skulle efter planen stå klar i 2028, men Energinet har i dag udskudt indvielsen til 2031.  Det er alt for sent. EU-regler fastslår, at industrien skal anvende 42 procent grøn brint allerede fra 2030. Derfor afholder store tyske industrivirksomheder udbud, hvor de med omfattende tysk statsstøtte køber grøn brint til levering i 2030. Og de projekter, som får del i pengene i EU’s brintbank, skal også senest være oppe at køre i 2030.

-Hvis vi først har et brintrør i 2031, kommer vi ikke med på udviklingen i Europa. Så vil de store tyske industrivirksomheder indgå leveringsaftaler med producenter af brint i andre lande. Det kan få negative konsekvenser for Danmark mange år frem, siger Jan Hylleberg.

Der er behov for en hurtigere afklaring af kravene til brintrøret. Green Power Denmark anbefaler, at de danske myndigheder for eksempel kopierer de sikkerhedsregler, som gælder i andre EU-lande i stedet for at opfinde nye regler. Samtidig bør regeringen forkorte tidsforbruget på miljøplanlægning.

-Det tog kun fire år at bygge et naturgasrør til Lolland til fossil energi. Det er helt grotesk, at det skal tage syv år at bygge et brintrør til fremtidens CO2-frie energi. Politikerne og Energinet må tilbage i værkstedet for at sikre, at brintrøret står klar senest i 2030. Vi hjælper gerne med at tænke i løsninger, siger Jan Hylleberg.