Landdistrikter: Ny uddannelsesreform skal sikre uddannelse til unge i hele landet
Faldende elevtal og en udfordret økonomi presser mange ungdomsuddannelsesinstitutioner i land- og yderområder. Det kan regeringens nye uddannelsesudspil med taxameterreform og ny ungdomsuddannelse måske være en løsning på, men det kræver, at det bliver muligt at tage den nye ungdomsuddannelse, EPX, i hele landet og at økonomien følger med, mener Landdistrikternes Fællesråd.

Regeringen har netop præsenteret sit samlede udspil til en ny uddannelsesreform, hvor den nye ungdomsuddannelse, EPX, er et af de bærende elementer. Uddannelsen bliver erhvervs- og professionsrettet, og den skal kunne tages fra 2030.
EPX-uddannelsen skal udbydes 87 steder og vil afløse HF, 10. klasse, EUX og erhvervsuddannelsernes Grundforløb 1.
For Landdistrikternes Fællesråd er det centralt, at alle byer med en ungdomsuddannelsesinstitution, herunder alment gymnasium, erhvervsskole, handelsgymnasium, HF, i dag kan udbyde EPX-uddannelsen.
- EPX-uddannelsen afløser bl.a. HF, og i skrivende stund risikerer nogle byer at miste deres ungdomsuddannelse, fx Tarm og Nørre Nissum, som ikke er blandt de 87 byer, der skal have EPX’en. Det skal der findes en løsning på, så man bevarer det bredest mulige uddannelsesudbud, også i land- og yderområder, understreger formand Steffen Damsgaard, der hæfter sig ved, at ungdomsuddannelsestilbud i hele landet også er undervisningsminister Mattias Tesfayes klare mål.
Økonomi til færre elever i fremtiden
Frem mod 2040 forventes der et fald i ungdomsårgange. Værst står det til i landdistrikterne, hvor de mindre studiebyer ligger. Nogle steder står man til at miste 30 pct. af de 16-19-årige. Det kan have store konsekvenser for de unge og ungdomsuddannelserne i landdistrikterne, som mange steder allerede er udfordret på elevtallet.
- Nærhed til den nye EPX-uddannelse og generelt til hele paletten af ungdomsuddannelser, er vigtigt for de unge, men muligheden for at udbyde EPX kan også være afgørende for uddannelsesstedets overlevelse.
- Særligt i land- og yderkommuner, hvor man allerede kæmper med faldende elevtal, og mindre ungdomsårgange, vil en manglende ungdomsuddannelse svække elevgrundlaget i en grad, at det kan betyde lukninger af ungdomsuddannelsesinstitutioner og uddannelsessteder, udtaler Steffen Damsgaard.
Set i lyset af mindre ungdomsårgange i fremtiden, fremhæver formanden også vigtigheden af at sikre ungdomsuddannelserne økonomisk.
- Vi har netop set et taxameterreform-udspil, som trods mere økonomisk stabilitet via mere faste tilskud og mindre aktivitetsbaseret tilskud, indtil nu ikke viser et afgørende økonomisk løft til mange af de mest trængte og små ungdomsuddannelsesinstitutioner i land- og yderområder.
- Om regeringens nye udspil sikrer den absolut nødvendige styrkelse af det økonomiske grundlag for de mest udfordrede ungdomsuddannelsesinstitutioner, er for tidligt at sige. Det ser jeg frem til at få et nærmere indblik i på regeringens uddannelsespolitiske topmøde i morgen.
Karakterkrav kan være fatalt for mindre gymnasier i land- og yderområder
Regeringen vil gøre karakterkravene lavere til EPX end til de øvrige gymnasieuddannelser, og samtidig gøre adgangskravene højere til de nuværende treårige gymnasiale uddannelser. Det bekymrer Landdistrikternes Fællesråd:
- Regeringens ønske om at flere skal tage en erhvervsrettet uddannelse fremfor en almen gymnasial uddannelse (STX) gør, at man politisk også taler om højere adgangskrav til STX, med kravet om en karaktergennemsnit på 6. Det kan være fatalt for de mindre gymnasier i land- og yderområder, fordi det vil svække elevgrundlaget yderligere for de gymnasiale uddannelser.
- Samtidig vil det trække flere unge over mod erhvervsuddannelser, i landdistrikterne, hvor der i forvejen er en forholdsvis langt større andel, der tager en erhvervsuddannelse, siger Steffen Damsgaard.
Fællesskaber og stordriftsfordele
Landdistrikternes Fællesråd har længe talt for at skabe bedre rammer for campusdannelser og fusioner blandt almene gymnasier og erhvervsskoler samt handelsgymnasier som ligger i samme by (”bymodel”) i større campusser. Det kan skabe et bedre uddannelsesmiljø og studiemiljø ved at samle flere uddannelser under samme tag.
- Med den nye uddannelse kan der opstå nogle gevinster ved i højere grad at lave en fælles indgang for de unge og samtidig styrke det sociale fællesskab. Det kan desuden give mere robuste ungdomsuddannelses-institutioner i land- og yderkommuner, når flere fx deler de samme faciliteter, siger formanden og uddyber:
- Men det afgørende er, at ungdomsuddannelsestilbuddene bevares og den nye EPX-uddannelse kommer tættere på de unge i landets land- og yderområder. For enhver lukning af en uddannelsesinstitution vil gå imod regeringsgrundlagets ambition om et land i bedre geografisk balance.
Nøgleord
Kontakter
Helle VendelboPressechefLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:31718938hve@landdistrikterne.dkFølg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Solidt finanslovsforslag, men behov for flere tiltag for at sikre et land i bedre geografisk balance29.8.2025 13:09:48 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil sikre danskerne flere penge mellem hænderne i sit finanslovsforslag, men glemmer ifølge Landdistrikternes Fællesråd at tage fat på én af Danmarks største udfordringer; at skabe bedre balance mellem land og by. Det kræver målrettede tiltag og investeringer, hvis det fortsat skal være muligt at bo og arbejde i hele landet, mener organisationen.
Sennels er Årets Landsby 2025!28.8.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sennels i Thisted Kommune kan nu kalde sig Årets Landsby 2025. Landsbyen i Thy løb med sejren i et stærkt felt, hvor Agerskov i Tønder Kommune og Holbøl i Aabenraa Kommune også kæmpede med om titlen.
Nye initiativer styrker foreningslivet i landdistrikterne20.8.2025 08:34:27 CEST | Pressemeddelelse
Med 30 nye initiativer vil regeringen mindske bureaukrati i foreningslivet og gøre det lettere at være frivillig. Det møder ros fra Landdistrikternes Fællesråd, som kalder det et vigtigt bidrag til at skabe mere liv og aktivitet i lokalsamfund og landsbyer, hvor der er størst behov for det.
Lavere optag på videregående uddannelser uden for de største byer29.7.2025 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse
For tredje år i træk starter blot 25 pct. af nye studerende på videregående uddannelser uden for de fire største byer. Samtidig bliver der optaget 248 færre studerende end sidste år. Landdistrikternes Fællesråd kalder ubalancen og den manglende udvikling bekymrende og opfordrer til nye politiske tiltag: Der er behov for udflytning af flere uddannelser samt flere incitamenter til de studerende, der vælger at starte på uddannelser i de mindre studiebyer.
Landdistrikter: 78 pct. søger fortsat mod de største byer5.7.2025 23:12:03 CEST | Pressemeddelelse
For tredje år i træk søger 78 pct. af ansøgerne ind på en videregående uddannelse i én af landets fire største byer. Tallene viser, at de politiske tiltag, der skal styrke uddannelsesmulighederne uden for storbyerne, endnu ikke har rykket væsentligt ved den geografiske skævhed, vurderer Landdistrikternes Fællesråd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum