Landsformandens tale fra KristenDemokraternes landsmøde

KD LANDSMØDETALE 2024 – Jeppe Hedaa

Tak for ordet. Jeg glæder mig sådan over disse festdage, hvor vi kan være sammen med alle delegerede.

Det sidste år har været hårdt, det seneste år - at skulle nedlægge kontoret og fokusere på at omlægge til rent frivilligt arbejde. Men det er lykkedes for os, og nu kan vi fungere, uden at være afhængige af økonomi. Mange tak til alle de frivillige, som løfter vores parti i dag.

Nu kan vi igen arbejde med politik. Det er derfor vi er her. Hovedbestyrelsen besluttede på deres seneste møde, at vi skal fokusere på Familien, Erhverv & Økonomi og Klima, Energi & Miljø.

Jeg vil i dag gerne tage udgangspunkt i Folketingets åbningsdebat med et par nedslagspunkter. Mette Frederiksen viser os pludseligt en mere blid side med fastfrysning af pensionsalderen på 70 år. Det koster 42 mia om året, kan vi forstå på økonomiprofessorerne. Det svarer til cirka 10 St. Bededage eller 17 Operahuse. Man må sige, at Mette er blevet god til at jonglere med de store beløb. Nedlæggelsen af Minkbranchen, Covid-nedlukning af landet, Ukraine støtten, Opgradering af forsvaret. Sådan set gode sager, men skal det være så dyrt hver gang? Kan man virkeligt ikke finde nogle lidt smartere veje?

Og Morten Messerschmidt der voksenmobber Lars Løkke Rasmussen helt vildt. Jeg er da enig i, at han ikke altid har været heldig, men hvis vi generelt gerne vil have folk længere på arbejdsmarkedet, skal vi nok finde en lidt pænere tone frem. Jeg synes faktisk, at Lars gør det rigtigt godt som udenrigsminister. Lars har mange udgaver af sig selv, men den han har nu, er den bedste, synes jeg. Man glemmer lidt, hvor tungt det er at bære stort ansvar i toppolitik.

I dag står vi i KD her som repræsentanter for en vision om netop Det Gode Liv. En vision om et Danmark, der sætter det hele menneskes liv i centrum. Ikke blot som en del af et system, men som bæreren af uendelig værdi. For det er netop kernen i Kristendemokraternes politik: Mennesket og fællesskabet, der starter i familien. Familien er det første og mest fundamentale fællesskab. Her formes grundlaget for børns fremtid og samfundets styrke.

Men hvad betyder det, når vi siger, at familien er grundlaget? Det betyder, at vores samfund skal bygges op nedefra – med stærke familier som den primære enhed, der giver grobund for trygge, ansvarlige og deltagende borgere. Kristendemokrati er ikke blot en politisk retning, det er et kald om at styrke det menneskelige fællesskab.

Mange partier begynder at tale om vigtigheden af en god familiepolitik. Men de har vanskeligt ved at blive konkrete. Lad mig fremhæve nogle af de vigtigste komponenter i vores mere end 70 punkter lange familiepolitik, som vi har udviklet over de seneste 50 år.

FAMILIEPOLITIK

Vi ved, at familierne i Danmark ser forskellige ud. Der findes store og små familier, familier med enlige forældre, regnbuefamilier og mange andre. Men uanset form, har familierne én ting til fælles: De er det trygge fundament, som børnene skal vokse op i. Børn har brug for kærlighed, nærhed og dannelse. Og det er her, Kristendemokraternes familiepolitik tager sin begyndelse.

Vi ønsker en samfundsmodel, hvor familien får den nødvendige frihed til at træffe deres egne valg. Valg, der passer til netop deres behov. For at sikre det, vil vi investere i familiens vilkår – ikke blot økonomisk, men også ved at styrke de dannende fællesskaber omkring børnene. Kommunerne skal være med til at støtte familierne, når der er behov for det, så vi sikrer, at ingen børn vokser op uden tryghed.

Længere barsel: 18 måneders barsel til de nybagte forældre, og at de selv kan fordele den imellem sig. De er jo voksne mennesker.

Mulighed for hjemmepasning: Hvis forældrene ønsker at passe barnet hjemme de første tre år, så skal de ikke tvinges ind i Statens offentlige ordninger i vuggestuerne. Man skal kunne få 85% af det beløb, som kommunerne ellers bruger på en institutionsplads

Adgang til specialundervisningsmiljø: Hvis dine børn har særlige behov, så skal de i et undervisningstilbud, hvor de kan få den særlige opmærksomhed og de gode og kærlige vilkår, som deres behov fortjener. I dag bliver de smidt ind i det almindelige forløb, hvor de ses som besværlige af de øvrige børn og deres forældre, og hvor de ikke selv er optimalt glade. Det er ikke værdigt, og det vil vi lave om på. I dagens Danmark misser vi målet med 5.000 elever hvert år, som ikke består 9. klasse, og hvor mange af dem har det vanskeligt med livet efterfølgende.

Når man som forældre og som par kommer i krise. Og os der har været gift i mere end 25 år ved, at det gør man, så skal der være gratis adgang til professionel hjælp. I gamle dage gik vi til de mere erfarne i familien, men nu har staten overtaget de fleste af familiens roller. Så må de også tage sig af omsorgen og visdommen i de svære situationer.

Vi bedsteforældre vil typisk gerne tættere på børn og børnebørn. Jeg spørger i dag, om erhvervslivet vil række en kærlig hånd frem til vores familier, og tilbyde en håndfuld barnebarnets første sygedage. Så kan vi være til gavn for vores børn, og I kender os og vores pligtfølelse. Vi skal nok sikre, at vi ikke skylder kollegaerne noget. Jeg tror derfor heller det reelt vil koste noget. Vil I tage det med i jeres kommende forhandlinger? Det er noget arbejdsmarkedets parter selv kan klare, så det håber jeg, at I vil.

ERHVERVSPOLITIK

Men når vi nu taler om erhvervslivet, så er det et af de tre områder, som hovedbestyrelsen ønsker at fokusere på frem til næste folketingsvalg. Hvad kan vi gøre for vores virksomheder.

Vi ved, at det vigtigste for virksomhederne er at få reduceret bureaukratiet og få færre og enklere regler. Så kan virksomhederne nemlig koncentrere sig om at drive virksomhed og vokse sundt.

Bureaukrati – på engelsk ”Red Tape” – på jysk: Bøvl. Det skal vi ha mindre af.

Staten har ansat 45.000 flere i den offentlige sektor de sidste 4 år. 15.000 i administrationen. Hvis vi ser på de rent administrative medarbejdere over de seneste 10 år, så er stigningen mere end 10.000. Det er lige efter Mette Frederiksens bog – lad Staten styre alt. Men erhvervslivet lider under al den administration.

Dansk lovgivning fylder nu 20 mio ord. Det er nærmest umuligt at navigere i som erhvervsmand. Selvom jeg har råd til de dygtigste rådgivere fra de største eksperthuse, så kan jeg ikke tælle hvor mange gange de har fortalt mig, at de ikke kan følge med, når der kommer flere hundrede lovændringer om året. Resultatet er, at man som ansvarlig erhvervsleder ikke ved, hvor man skal sætte fødderne, og man tænker hele tiden, om man nu er på vej i fængsel, eller endnu værre – bliver hudflettet offentligt i pressen.

Dansk Industri vurderer, at virksomhederne bruger 23 mia eller ca. 25.000 fuldtidsansatte eller ca. 40 mio timer om året på noget, som dybest set er en samfundsopgave.

Lad mig give et eksempel med en bank, som vi jo alle har lært, at vi skal hade. Banditter i habitter, forklarer de ledende politikere os. Nu stikker jeg næsen frem og tager dem i forsvar, selvom de ikke er ufejlbarlige. Men hvad er en banks opgave? Det er at låne dine penge, fordi du har for mange, og låne dem til mig, fordi jeg lige står og mangler dem i en periode. Det er deres opgave. Det tjener de en lille smule rentepenge på for besværet, og hvis de gør det rigtigt mange gange, kan de tjene mange penge. Husk lige, at de også taber nogle af dem, hvis jeg ikke kan betale tilbage. Nå… men det er deres forretningsmodel. Jeg forsøger ikke at helliggøre banker, når de laver alt for smarte produkter, tager ågerenter eller lignende julelege, men jeg bruger en banks forretningsmodel som et eksempel, vi alle kan forstå.

Penge lugter ikke… eller det har de i hvert fald ikke gjort i tusinde år. De er blot en fælles værdienhed, så vi slipper for at skulle købe en stol for en ged. Men nu opdager vi så problemer med kriminalitet og skatteunddragelse. Det er et samfundsproblem. Så beder vi bankerne om påtage sig ansvaret – at få penge til at lugte, så de kan sniffe sig frem til, hvem de kriminelle er. I Danske Bank er 4.000 ud af 27.000 medarbejdere beskæftiget alene med hvidvask. Det er jo ikke ligefrem noget der gør bankernes ydelser billigere eller sagsbehandlingstiden kortere. Og det er rigtigt bøvlet for bankerne – og så bliver de samtidigt skældt ud. Det mener jeg ikke er en rimelig behandling.

Kunne man gøre det smartere? Man kan meget med software i dag. Kunne banken levere en liste på de mest mistænkelige transaktioner til politiet? Og så kan politiet arbejde med det, så vi andre kan få en konto til den nye badmintonforening, uden at skulle vente i 9 måneder - og blive mistænkeliggjort i hele processen?

Meget bøvl og overadministration stammer fra EU, hvor Danmark som altid vælger at gå forrest. Det behøver vi måske ikke at gøre hver gang. Men EU er også i gang med at reducere bøvl, så her kan vi måske gå med.

Vores gode kristendemokratiske kollegaer, Kommissionsformand Ursula von der Leyen og EPP-formand Manfred Weber er på bolden. I von der Leyens instruks til de nye kommissærer ligger der, at alle kommissærerne skal reducere bureaukratiet i deres område med 25% de kommende fem år. Det er konkrete mål, som vi i Danmark kunne adoptere, hvis vi virkeligt ønsker at gøre det nemmere for Dansk erhvervsliv. Men ser vi den slags konkrete forslag fra regeringen? Desværre ikke. De borgerlige partier forsøger sig lige nu med et godt initiativ på bureaukrati-reduktion, men har jo ikke flertallet.

Vi bliver også nødt til at tale uddannelse. Helt kort. Erhvervslivet skriger efter højtuddannede fra STEM uddannelserne (Science, Technology, Engeneering & Mathematics). Der er masser af unge mennesker, som gerne vil ind på de uddannelser, og så reducerer vi antallet af uddannelsespladser (10% eller 800 pladser)? Det er som om vi har glemt, at det er erhvervslivet som skaber arbejdspladser og dermed financierer hele Danmark. Lad os nu gøre vort bedste for at give erhvervslivet de bedst mulige vilkår – herunder gode, veluddannede medarbejdere.

Landbruget skal ikke pålægges flere afgifter end resten af de CO2-udledende virksomheder. De er nu selv gået med i et meget prisværdigt trepartsforløb, og det sender vi nogle roser til, og det skal være et forløb, hvor man løbende kan blive klogere og justere. Men landbruget skal også hjælpe på biodiversitetsområdet. Et gammelt princip fra tidlige tider er, at landmanden skal lade kanterne i sine marker stå til de ressourcesvage. Måske er biodiversiteten den ressourcesvage part i dag. Vil landbruget overveje, om to procent (disse kanter) af markerne kunne stå uberørt? Staten har masser af skov og grønne områder. Er de på plads med en biodiversitetsstrategi?

Lige omkring skat. Jeg kan godt se det sympatiske i at så mange penge som muligt er i virksomhedernes lommer, så de kan investere og udvide. Men timingen er dårlig. Lige nu mener jeg, at vi har så store udfordringer, at det er forkert at prioritere skattelettelser.

Erhvervslivet har tre områder, som er i spil nationalpolitisk lige nu, men som bare ikke må svigte.

Helt basalt:

Landbruget må ikke blive presset så meget, at vi mister vores forsyningssikkerhed til landets befolkning. Det er sådan noget, der kan udradere alle virksomheder.

Forsvar – det skal gøre ondt på en fjende, hvis man forsøger at angribe landet. Vi skal føle, at vores investeringer er trygt placeret i landet. Danmark opgrader forsvaret, og det er lige i KD ånd. Det overgår til gengæld min fatteevne, at regeringen har allokeret hundredevis af milliarder til forsvaret, og så alligevel sparer på den korte bane, så man ødelægger noget af det lidt man har. Hvad er det for noget mærkeligt periodeafgrænsende bogholderi-tænkning?

Energi – vi skal have adgang til rigelig og billig energi. Så – fuld fart på vindmøller, solceller og kernekraft. Vi kan ikke leve med at være afhængige af at skulle købe noget så vitalt som energi fra udlandet. Og indtil vi har erstattet gas med vedvarende energi, så holder vi det Thyrafelt åbent. I øvrigt… det er bedre at hive gas op af Thyra, end det er at fælde træer til træflis, siger vores energi-eksperter.

Og det leder mig til det sidste, jeg gerne vil fremhæve i dag.

KLIMA, ENERGI og MILJØPOLITIK

Klima, Energi og Miljø. Tre områder, som har været KDs topprioritet lige siden vi blev stiftet i 1970, og som har haft min personlige topprioritet siden jeg påtog mig ansvaret for at betjene KristenDemokraterne. Vi har gennem årene fremlagt mere end 80 politiske agendaer på Klima-, Miljø- og Energi-området. Hovedbudskabet er, at vi naturligvis ønsker vækst og fremgang, men det må aldrig stå på skuldrene af naturens eller de kommende generationers ulykke.

I dag er der stor fokus på CO2 rapportering og reduktioner i Erhvervslivet. De knokler for at bidrage positivt, der er både pisk og gulerod, og de kommer godt frem over stepperne. Tak til erhvervene. Senest i går så jeg, at Google har købt en 500KM2 grøn energipark i Indien. Deres ambition om at blive CO2 neutral i 2030 er udfordret af den store efterspørgsel på AI, men de arbejder på at komme i mål. Microsoft har netop annonceret genåbning af kernkraftværket på tre-mile-øen med samme formål.

Når nu CO2-udledninger er det mest akutte problem, vil jeg i dag fremhæve nogle nedslagspunkter, som kun en regering kan arbejde med i Danmark og internationalt. Først vil jeg vise nogle billeder. Billeder siger ofte mere end 1.000 ord.

Slides:

1. Regeringen rapporterer (loyalt overfor FNs beregningsprincipper), at vi reducerer Danmarks CO2 udledning med 70% i 2030. Men det er desværre ikke et retvisende billede i min optik. Vi medtager nemlig ikke

   1. Internationale flyrejser og skibsfart

   2. Forbrug produceret i udlandet

   3. Det ubæredygtige i afbrænding af biomasse (træflis)

   4. Det CO2 vi allerede har smidt op i atmosfæren

2. Hvis vi ser på CO2-udslippene ud fra en forbrugers synsvinkel, så giver det måske desværre et mere retvisende billede.

3. Og forbruget er desværre stigende.

Hovedkonklusionen er:

Vi kommer aldrig i mål, hvis vi ikke ændrer adfærd. Og vi ændrer ikke adfærd, hvis vi ikke kan se de positive konsekvenser ved at ændre adfærd.

Vi skal have:

Gratis offentlig transport (det giver bare så meget mening at få os borgere ud af de små kasser og flytte os kollektivt).

CO2-mærkning på alle varer og tjenesteydelser

CO2-afgifter på alle varer og tjenesteydelser – en andel af dette i forarbejdnings / produktionsleddet

Kernekraft (Energistyrelsen forventer, at vores nuværende årlige elforbrug på 38 mia kWh skal stige til 228 mia kWh i 2050 – altså en seks-dobling. Der er ikke den mindste chance for at nå den leverancekapacitet alene med sol og vind).

Forskning i CO2 Fangstanlæg. Den britiske regering besluttede i går at investere 200 mia i CO2-fangstanlæg. Hvad gør vi i Danmark på dette område? Det skal løftes meget mere.

Disse krav til klima og energi er fornuftige, konstruktive og får os bedre i mål.

Venner, jeg har nævnt mange ting i dag, og jeg vil straks blive spurgt, hvordan vi skal finansiere alle disse ting. Desværre må jeg sige, at du kan være helt rolig. Vi får dem ikke igennem alle sammen.

SVM-regeringen har rigeligt at se til med driften og skal svare på spørgsmål og give aktindsigt og klare møgsager og lave politisk spil. Mit håb er derfor, at vi kan præge med gode ideer indtil den dag, hvor vi selv kan bidrage med at tage ansvar i folketinget, hvor vi har al vores gode politik klar. Ord kommer ikke tomt tilbage. Lad dette være vores ord i dag.