Sådan ser kønsfordelingerne ud i toppen af den offentlige sektor
For første gang er det muligt at dykke ned i konkrete offentlige institutioner og virksomheders kønssammensætning i bestyrelser, og som noget nyt, også i de øverste ledelsesniveauer.
Nu er det muligt at danne sig et overblik over kønsfordelingerne i både bestyrelser og den øverste ledelse i det offentlige på den nye hjemmeside ligestillingiledelse.dk.
Her viser tallene blandt andet, at den gennemsnitlige kønssammensætning i offentlige bestyrelser er 45 procent kvinder og 55 procent mænd. For første gang opgøres også kønssammensætningen på de øverste ledelsesniveauer. Her er der gennemsnitligt 47 procent kvinder og 53 procent mænd på tværs af staten, kommuner og regioner.
Der er overordnet en ligelig kønsfordeling. Men kigger man nærmere på de enkelte institutioner, er der stadig plads til forbedring. I knap halvdelen af bestyrelserne og cirka en tredjedel af ledelserne er det ene køn underrepræsenteret, og oftest er det kvinderne.
”Det er helt afgørende, at både kvinder og mænd er med til at træffe beslutninger og sætte retning for vores samfund. Samtidig skal vi have alle talenter i spil, og både piger og drenge skal kunne se sig selv i en lederposition. Vi har i vid udstrækning en ligelig kønssammensætning i toppen af den offentlige sektor. Det er positivt. Men zoomes der ind på den enkelte institution, er der fortsat plads til forbedringer. Med den styrkede lovgivning på området forpligter vi institutionerne til at blive ved med at arbejde med kønsbalancerne, og med hjemmesiden giver vi alle mulighed for at følge med i udviklingen og ambitionsniveauet.” siger minister for ligestilling, Magnus Heunicke.
De offentlige institutioner og virksomheder, der ikke har ligelig kønssammensætning i deres bestyrelse eller den øverste ledelse, er forpligtet til at opstille måltal og udarbejde en politik for at opnå en ligelig fordeling. Cirka halvdelen af de forpligtede offentlige institutioner og virksomheder mangler stadig de nødvendige måltal og politikker.
Nøgletallene giver status for 2023 og er de første, der indeholder kønssammensætningen for øverste ledelsesniveauer i hele den offentlige sektor – det vil sige statslige institutioner og virksomheder, ministerier, styrelser mv, kommuner, kommunale fællesskaber, regioner og regionale sygehuse.
De indberettede resultater kan findes på den nyoprettede interaktive hjemmeside, der giver alle mulighed for at dykke ned i data for de enkelte institutioner og virksomheder.
Få overblik over nøgletallene for 2023 her eller dyk ned i data på hjemmesiden her.
Nøgletallene, som er lavet af Rambøll Management Consulting for Miljø- og Ligestillingsministeriet, giver en status over kønssammensætningen i de offentlige institutioner og virksomheders bestyrelser og på de øverste ledelsesniveauer. Desuden gives en status for deres måltal og politikker for kønssammensætning i de øverste ledelsesniveauer.
Den nye hjemmeside og nøgletallene følger op på den seneste ændring af ligestillingsloven, der trådte i kraft den 1. januar 2023.
Yderligere oplysninger:
Miljø- og Ligestillingsministeriets pressetelefon +45 2091 5991 (kan ikke modtage SMS) eller mail: presse@mim.dk
Følg pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
FN-aftalen, der skal gøre en ende på plastikforurening globalt, lader vente på sig6.12.2024 10:53:17 CET | Pressemeddelelse
Delegationer fra 170 lande har den sidste uge været samlet i Sydkorea til, hvad der skulle have været de afsluttende forhandlingerne om en FN-traktat mod plastikforurening. Uenigheder om ambitionsniveauet spændte imidlertid ben for en aftale. Muligheden for en ambitiøs aftale er dog ikke helt tabt.
Nu får kommuner mulighed for at forbyde fossile biler i nye nulemissionszoner4.12.2024 09:18:05 CET | Pressemeddelelse
Et bredt flertal bestående af (regeringen, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet) har vedtaget en lov, som giver alle landets kommuner mulighed for at oprette en nulemissionszone, hvor der kun er adgang for elbiler og andre fossilfrie køretøjer.
Påbud på vej: Kun 20 pct. af områder ved drikkevandsboringer er sprøjtefrie3.12.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
De seneste tal fra Miljøstyrelsen viser, at det stadig går for langsomt med de frivillige aftaler mellem vandforsyninger og lodsejere om beskyttelse af områderne ved drikkevandsboringer. Efter årsskiftet får alle lodsejere, der endnu ikke har indgået en aftale, et påbud.
Forstærkning skal fremtidssikre kritisk kystbeskyttelse i Hvide Sande2.12.2024 08:15:06 CET | Pressemeddelelse
Hyppigere og kraftigere stormfloder kræver, at beskyttelsen ved Hvide Sande afvandingssluse skal istandsættes og forstærkes. Som led i regeringens klimatilpasningsplan 1 er arbejdet nu i gang.
Strategisk klimatilpasningsprojekt skal beskytte kysten ved Skagen27.11.2024 06:03:00 CET | Pressemeddelelse
Havet og det vilde vejr på den danske vestkyst æder sig ind på kysten ved Skagen. Derfor er arbejdet med at beskytte den udsatte kyststrækning med massive mængder sand på begge sider af Det Grå Fyr og ved Damstederne i Skagen begyndt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum