Søren Søndergaard: Brakkrav er et unødvendigt selvmål af regeringen
4.10.2024 07:06:08 CEST | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse
4 pct.-brakkravet kommer danske landmænd nu også til at lide under i 2025. Som de eneste i hele EU.
Jeppe Bruus, minister for grøn trepart, siger til LandbrugsAvisen:
Regeringen besluttede tilbage i juni at spørge EU-Kommissionen om muligheden for at videreføre brakkravet og drøftede det efterfølgende med forligskredsen bag landbrugsaftalen. Det svarede Kommissionen ja til. Regeringen har orienteret forligspartierne om, at brakkravet videreføres i 2025. Jeg mener, at vi fra 2026 bør gå nye veje, så vi målretter arealomlægningen jf. intentionerne i den grønne trepart.
Ifølge Landbrug & Fødevarer er der tale om et unødvendigt selvmål af regeringen med mærkbare konsekvenser for både landbruget og omgivelserne.
Det giver absolut ingen mening. Det er et klasseeksempel på alt det, vi skal undgå i fremtiden: Unødigt bureaukrati og midlertidig braklægning, der bremser landmændene i at bruge de selv samme jorde til fødevareproduktion eller - paradoksalt nok - til tiltag, der rent faktisk ville gøre en reel forskel for naturen og klimaet, siger Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer.
Bureaukratiske skrivebordsløsninger
Tidligere på året vedtog EU en række væsentlige forenklinger i den fælles landbrugspolitik. Som det mest markante element blev EU-kravet, om at landmænd skal braklægge minimum fire procent af deres omdriftsareal, fjernet. Et krav næsten alle EU-lande i øvrigt har givet konstante dispensationer for. Netop fordi det ikke virker og ikke skaber varige gevinster for flora og fauna.
Vi skal have gjort op med de her bureaukratiske skrivebordsløsninger. Hele grundtanken i treparten er, at når et areal ikke skal dyrkes længere, så skal det levere på både klima, vandmiljø og biodiversitet. Og det skal ske med intelligente, målrettede og lokale løsninger, der inddrager fagligheden hos de relevante lodsejere. I fuldstændig kontrast hertil står et centraliseret standardkrav på 4 pct. brak, fastslår Søren Søndergaard og tilføjer:
Der findes langt bedre veje til at fremme miljø og biodiversitet end midlertidig braklægning. Det ved man i EU, det ved enhver landmand, og det ved regeringen. Det eneste, man med sikkerhed opnår med dansk enegang på 4 pct. brak, er, at danske landmænd får ringere konkurrencevilkår end vores europæiske kollegaer.
Kravet skal væk i 2026
Landbrug & Fødevarer mener, de politiske signaler i foråret var særdeles tydelige om, at det danske 4 pct. brakkrav skulle forsvinde sammen med det europæiske. Det må Landbrug & Fødevarer så med stor ærgrelse erkende ikke gør sig gældende. Men ministeren for grøn trepart lover altså at arbejde for, at kravet forsvinder i 2026.
Vi kommer til at holde ministeren og regeringen op på, at den her fejltagelse kun gælder for 2025. Tilgangen, arbejdet og opsætningen i den grønne trepart må og skal være en helt anden, udtaler Søren Søndergaard.
Kravet om braklægning i 2025 kommer samtidigt med, at regeringen udbyder en ordning for permanent ekstensivering. Ordningen opfordrer landmænd til at finde et hjørne af en mark eller et andet relevant større eller mindre areal på bedriften, der kan levere permanente resultater til gavn for både natur, klima og miljø.
Hvis ikke det var virkeligheden, vi ser ind i, så var det jo næsten en komedie. Det vil i ekstensiveringsordningen i næsten alle tilfælde være de samme jorder, der nu midlertidigt skal braklægges fra en kant af i 2025. Det her er på mange måder ét stort selvmål og opskriften på fiasko. Når regeringen gennemfører dette, frygter vi nu, at søgningen på ekstensiveringsordningen bliver meget lav, afslutter Landbrug & Fødevarers formand.
Kontakter
Landbrug & Fødevarer pressetelefon
Tlf:33394520presse@lf.dkOm Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Der er brug for en national task force for naturpleje28.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er behov for afgræsning af mange flere naturarealer, end der bliver afgræsset i dag. Hvis det skal ske, så er der brug for politisk handling. Derfor foreslår Landbrug & Fødevarer, at der nedsættes en national task force for naturpleje, som skal sætte retning for fremtidens naturpleje og finde løsninger på de mange barrierer, der forhindrer, at flere i dag vælger naturpleje som driftsgren.
Søstrene Grenes kantine i Taghaven løber med sejren ved Kantineprisens cook off 202622.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med Kantineprisen 2026 er vinderen af årets cook off nu fundet! I et stærkt felt af dygtige kantineteams var det køkkenchef Lars Jensen og teamet fra Søstrene Grenes kantine i Taghaven, der torsdag d. 21. maj løb med sejren på Madens Folkemøde i Nykøbing Falster.
L&F: EU’s gødningsplan skal styrke fødevareproduktionen i Europa20.5.2026 06:53:00 CEST | Pressemeddelelse
EU Kommissionens nye gødningsplan peger i den rigtige retning. Nu skal den omsættes til løsninger, der sikrer adgang til gødning, bedre udnyttelse af husdyrgødning og recirkulerede næringsstoffer samt fair konkurrencevilkår for europæiske landmænd.
Lad os tale om grisevelfærd uden at grave grøfter12.5.2026 07:18:23 CEST | Pressemeddelelse
Dyrevelfærd står højt på dagsordenen i Landbrug & Fødevarer. En ny dokumentar skubber dog blot til en polariseret debat, der i månedsvis har fyldt i Danmark. Tiden er i stedet inde til at finde løsninger, der sikrer dyrevelfærden og udvikler sektoren, mener Landbrug & Fødevarer sektor for gris.
Her er de nominerede til Mejeriprisen 202612.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mejeriprisen 2026 hylder de butikskæder, der formår at løfte mejeriafdelingen fra basisindkøb til inspirerende kundeoplevelser. Prisen sætter fokus på kæder, der skaber salg og mersalg gennem kreativ vareeksponering, gennemtænkt sortiment og inspirerende måltidsløsninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum