Rejsebureauer holder brutale delfinjagter i live
3.10.2024 14:15:05 CEST | World Animal Protection Danmark | Pressemeddelelse
Hvert år bliver hundreder af delfiner skånselsløst jagtet og slagtet i den japanske bugt ved byen Taiji.
Dem der tages levende for at blive solgt som showdyr, er millioner værd i delfinarier verden over.

Jagtsæsonen for delfiner i Japan er netop skudt ind, og et stort antal dyr slås brutalt ihjel på stedet efter en stressende og hensynsløs jagt. Et mindre antal eksporteres levende og sælges dyrt som hovedattraktion i delfinarier verden over.
En lang række selskaber, som Spies, Ving, Apollo og Bravo Yours har for længst skrevet under på, at de ikke vil sælge billetter til forlystelser der udnytter vilde dyr som underholdning. Men blandt andet TUI og GetYourGuide profiterer stadig af billetsalget til de tvivlsomme shows, og støtter derved de omdiskuterede delfinarier, der fordømmes bredt af globale dyreorganisationer..
“Alene i den aktuelle sæson (2024/2025) blev mere end 400 delfiner fra Taiji-bugten slået ihjel under de japanske fiskeres brutale jagt. Yderligere 14 blev fanget i live. Det er estimatet fra vores samarbejdspartnere i The Dolphin Project, der holder nøje øje med fiskernes aktiviteter i bugten,” siger kampagne-manager Stephanie Kruuse Klausen, World Animal Protection DK.
GULD VÆRD
“De delfiner, der bliver fanget i levende live, er i sig selv en yderst indbringende forretning. Vi anslår, at èn enkelt levende delfin har en global markedsværdi på mere end en million kroner (cirka 150.000 dollar).”
“Delfinerne er ganske enkelt guld værd i levende live, og selskaber som TUI og GetYourGuide er med til at holde efterspørgslen vedlige, og dermed de hensynsløse drab og den dyremishandling, der følger når de intelligente dyr bliver solgt til et totalt uværdigt liv, hvor de er tvunget til at leve resten af deres liv i bittesmå klorfyldte bassiner uden kontakt til naturen,” siger Stephanie Kruuse Klausen.
350.000 UNDERSKRIFTER
Også de rejsende i Europa vender ryggen til delfinarier og shows med vilde dyr.
I den seneste globale meningsmåling svarede 82 procent af et repræsentativt udsnit af borgere i Europa, at selskaberne skal stoppe salget af billetter til shows med vilde dyr.
Samme meningsmåling viste også, at 79 procent langt hellere vil opleve delfiner i naturen frem for fangenskab.
“Sammen med 14 andre internationale organisationer var jeg med til at aflevere mere end 350.000 underskrifter i TUIs hovedkvarter i Berlin i august. Vi fortsætter vores pres mod TUI og de andre, der stadig profiterer på dyrs lidelser indtil fornuften indfinder sig, og de indser, at de må tjene de penge på mere etiske måder," slutter Stephanie Kruuse Klausen, wildlifeekspert i World Animal Protection DK.
Nøgleord
Kontakter
Kenan SeebergPressechefWorld Animal Protection Danmark
Tlf:+45 21731722kenanseeberg@worldanimalprotection.dkBilleder





Vedhæftede filer
Links
Om World Animal Protection Danmark
World Animal Protection er en global organisation, der kæmper for dyrene. Vi har indsatser i omkring 50 lande og kontorer 12 forskellige steder i verden. Året rundt arbejder vi fokuseret sammen med forskere, medier, lokalbefolkninger, regeringer og andre organisationer. Globalt, regionalt og lokalt.
Vores mål er en bedre verden. For alle.
Følg pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Historisk ministerium kan ændre livet for millioner af dyr3.6.2026 17:10:17 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har for første gang fået et ministerium for Natur og Dyrevelfærd, som erstatning for landbrug og fødevarer, siger World Animal Protection, der forventer positive forandringer for landets mange forsømte industridyr.
Kritik af TUI: Sælger billetter til ulovlig dyrepark26.5.2026 06:00:00 CEST | Nyhed
Når TUI sender danske turister til delfinshow i Palmitos Park på Gran Canaria, lyder fortællingen, at det er delfinerne, der er parkens stjerner. De rejsende får til gengæld ikke at vide, at parken er opført i strid med den spanske miljø- og planlov. World Animal Protection Danmark opfordrer i stedet til at tage på hvalsafari med fritlevende delfiner.
Efter TV2-afsløringer: Ny regering må gribe ind over for svineindustrien13.5.2026 07:00:00 CEST | Nyhed
Dyrevelfærd bør blive en af den kommende regerings hovedopgaver, mener World Animal Protection Danmark.
Sverige forbyder minkavl30.4.2026 15:09:59 CEST | Nyhed
Den svenske regering følger eksperters råd om forbud mod pelsavl, og slutter sig til dermed til et stigende antal europæiske lande, der gør det ulovligt, at avle dyr alene med det formål at producere pels.
Organisation om manglende svinekontrol: Det er skandaløst27.4.2026 16:40:47 CEST | Nyhed
Kritikken hagler endnu engang ned over landets svineindustri. Dennegang er det fødevarestyrelsen, der står for skud fra Statsrevisorerne, der konkluderer, at dårlig dyrevelfærd ikke bliver opdaget og standset.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum