Det nye danske parti Demokraterne har etableret et samarbejde med det norske regeringsparti Senterpartiet
Den 4. maj i år blev det nye danske parti "Demokraterne - hele Danmark skal leve" lanceret - og partiet har allerede etableret et samarbejde med et norsk midterparti med en lang historie.
Det er det norske regeringsparti Senterpartiet, som er 104 år gammelt. Udover, at dele en række politiske grundholdninger og visioner, så har begge partier f.eks. også et logo, der er en firkløver.

"I Demokraterne - hele Danmark skal leve glæder vi os til at samarbejde med vores fantastiske norske venner i Senterpartiet. Vi kan lære meget af Senterpartiet og de er en stor inspiration for os. Vi deler ikke mindst holdninger om folkestyre, decentralisering, nordisk velfærd, internationalt samarbejde og visioner for en bedre verden. Begge partier vil desuden, at magten skal være så tæt på borgerne som mulig og derfor siger vi nej til suverænitetsafgivelse til EU og arbejder for et bedre europæisk samarbejde end EU - ikke mindst gennem EFTA og Europarådet. Vi ser også gode muligheder for, at Norden kan spille en vigtig rolle i arbejdet for en bedre verden." udtaler Lave K. Broch, medstifter af "Demokraterne - hele Danmark skal leve".
"Det var dejligt at møde repræsenter for "Demokraterne - hele Danmark skal leve", da jeg var i Danmark for nogle uger siden. Vi deler mange værdier og visioner, og jeg glæder mig til et inspirerernde samarbejde med vores nye danske samarbejdsparti", udtaler Sigbjørn Gjelsvik, medlem af Stortinget for Senterpartiet
"Vi ønsker "Demokraterne - hele Danmark skal leve" held og lykke med at lave god centrumspolitik med gode velfærdstjenester, modstand mod afståelse af mere magt til EU og med en solidarisk holdning til internationalt samarbejde" udtaler Kathrine Kleveland, medlem af Stortinget for Senterpartiet.
For flere oplysninger kontakt venligst:
Lave K. Broch, medstifter af "Demokraterne - hele Danmark skal leve", tlf. 2892 2127 og e-mail: lave@demokraterne.nu
Sigbjørn Gjelsvik, medlem af det norske Storting for Senterpartiet tlf. 0047-2331 3394 og e-mail: sigbjorn.gjelsvik@stortinget.no
Kathrine Kleveland, medlem af det norske Storting for Senterpartiet tlf. 0047-928 25 162 og e-mail kathrine.kleveland@stortinget.no
Nøgleord
Kontakter
Lave K. Broch
Tlf:+45 28 92 21 27lave@demokraterne.nuSigbjørn Gjelsvik
Tlf:0047-2331 3394sigbjorn.gjelsvik@stortinget.noKathrine Kleveland
Tlf:0047-928 25 162kathrine.kleveland@stortinget.noBilleder

Om "Demokraterne - hele Danmark skal leve"
Danmark har fået et nyt parti: "Demokraterne - hele Danmark skal leve".
Vi er et parti mellem fløjene, der bl.a. arbejder for mere demokrati, et nordisk forbund, grøn omstilling, at intet område i Danmark skal være et såkaldt udkantsområde - og at vores forsvarspolitik skal inkludere en indsats for fredsmægling. Vi vil også, at Danmark skal anerkende Palæstina og arbejde for fred og sikkerhed til både israelere og palæstinensere. Derudover vil vi genindføre Store Bededag og indføre skattefinansieret tandpleje - og selv om vi elsker Europa og verden, så vender vi os imod EU´s udemokratiske opbygning og centralisering af magt.
Demokraterne er også begyndt at samle vælgererklæringer for opstilling til Folketinget. Her kan du læse mere om partiet: www.demokraterne.nu
Følg pressemeddelelser fra Demokraterne - hele Danmark skal leve
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Demokraterne - hele Danmark skal leve
USA's konsulat i Nuuk bliver til statsministerens sommerhus1.4.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
USA's konsulat i Nuuk befinder sig i et hus, der tilhører det danske forsvar. Amerikanske medarbejdere i konsulatet har deltaget i aktiviteter, der underminerer Rigsfællesskabet og dermed Kongeriget Danmark. Dette er blev kritiseret af flere politiker bl.a. fra Alternativet, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og det nye parti Demokraterne - hele Danmark skal leve. Regeringen har reageret på denne kritik og har besluttet, at huset fremover skal stilles til rådighed for Kongeriget Danmarks statsminister på linje med Marienborg. "Det vil blive til et hus, som statsministeren kan bruge som sommerhus" forklarer en unavngiven kilde tæt på regeringen. Det nye parti "Demokraterne - hele Danmark skal leve" bakker op om, at USA´s konsulat i Nuuk bliver til et sommerhus for statsminister Mette Frederiksen og konstaterer, at dette giver langt større mening end, at Trumps håndlangere kan bruge huset til at underminere Kongeriget Danmark. Partiet Demokraterne bakker også op om, at Danmark bør
USA´s adfærd er uacceptabel: Indfør visumkrav til amerikanere25.3.2025 09:09:07 CET | Pressemeddelelse
USA's præsident, Donald Trump, gentager sin interesse for overtagelse af Grønland. Ifølge nyhedsbureauet Reuters sagde USA´s præsident Trump i går mandag: "I think Greenland is going to be something that maybe is in our future" (Kilde: Trump pushes US claims to Greenland as territory's leaders lambast US delegation trip | Reuters) Kommentaren fra Trump kom efter, USA's nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz, og Usha Vance, der er vicepræsident J. D. Vances hustru, har meldt deres ankomst til Grønland senere på ugen. Det kan desuden være, at USA´s udenrigsminister, Marco Rubio, også skal til Grønland. Partiet "Demokraterne - hele Danmark skal leve" har tidligere opfordret til, at der blev indført visumkrav for amerikanske statsborgere, der besøger Rigsfællesskabet for at diskutere politiske spørgsmål. Partiet skærper nu sin opfordring og foreslår, at Kongeriget Danmark indfører visumkrav for alle amerikanske statsborgere , der arbejder for den amerikanske stat samt deres familier uans
Demokraterne ønsker grønlænderne - og Demokraterne - tillykke med et godt valg!12.3.2025 07:03:30 CET | Pressemeddelelse
Ved det grønlandske valg i går den 11. marts blev det socialliberale parti Demokraterne (grønlandsk: Demokraatit) det største parti. Demokraterne har vist markant modstand mod den amerikanske præsident Trumps planer om at få kontrol og ejerskab over Grønland - og Demokraterne har ønsket, at Grønland og Danmark i fællesskab skulle have afvist Trumps ønske om at overtage Grønland. Partiet Qulleq, der er det eneste parti i Grønland - der stoler på Trump - fik færrest stemmer og får ikke et eneste mandat i Inatsisartut (det grønlandske parlament). I det nye danske parti "Demokraterne - hele Danmark skal leve" er der glæde over resultaterne i det grønlandske valg og partiet håber, at der nu vil blive arbejdet for, at Rigsfællesskabet udvikles i stedet for at afvikles. Her link til den officielle grønlandske valgside, hvor valgresultatet kan ses: Valg i Grønland Her er link til KNRs artikel om den sidste partilederdebat før valget i Grønland: Partilederdebat: Kun ét parti stoler på præsident
Demokraterne: Trump underminerer Rigsfællesskabet og det må få konsekvenser5.3.2025 07:45:22 CET | Pressemeddelelse
USA's præsident, Donald Trump, tror på, at det skal lykkes USA at få kontrol over Grønland. Det siger han natten til onsdag i sin første tale til Kongressen, efter at han i januar blev indsat som præsident. Trump sluttede med ordene ”Og jeg tror, vi kommer til at få det (Grønland). På den ene eller den anden måde, vi får det” (Kilde DR.dk den 5/3). Partiet Demokraterne – hele Danmark skal leve opfordrer til, at Rigsfællesskabet reagerer på disse udtalelser ved at udskyde Folketingets behandling af baseaftalen med USA i mindst 5 år samt straks at indføre visumkrav for amerikanske statsborgere, der besøger Kongeriget Danmark for at deltage i politiske aktiviteter.
Partiet Demokraterne foreslår nordisk våbensamarbejde og støtter styrkelse af det danske forsvar25.2.2025 10:37:50 CET | Pressemeddelelse
På grund af den udvikling, som verden befinder sig i, støtter partiet Demokraterne - hele Danmark skal leve, at det danske forsvar styrkes, men Demokraterne opfordrer samtidigt regeringen til i størst mulig udstrækning at tænke nordisk og derefter europæisk når det gælder indkøb af våben. Partiet foreslår, at der etableres et nordisk våbensamarbejde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum