Svinekødproducenter skal tvinges til at sænke dødeligheden blandt grisesøer

Efter mere end 20 års snik-snak, udflugter og alskens undskyldninger fra svinekødsindustrien og dens lobbyister dør der i dag flere grisesøer på de danske kødfabrikker end nogensinde tidligere. I 2023 satte dødeligheden rekord med 16,5% af sobestanden - en ud af hver seks svinesøer – dør eller må aflives i utide. Det svarer til152.460 søer på årsbasis eller 418 døde søer hver eneste dag året rundt.

Dødsårsagerne er velkendte. Leverdrejninger, tilbageholdte fostre, der rådner, og infektioner er blandt de dominerende påviste tilfælde. Direktør Christian Fink Hansen, Landbrug & Fødevarer Gris, er bekendt med disse forhold, og han mener, at jagten på flest mulig pattegrise pr. so har haft betydning.

Til landbrugsavisen forklarede Fink Hansen i april i år, at der kan tænkes mange årsager, men siger så, at ”fra 2014 til 2017 var den avlsmæssige vægt lagt på slagtegrisenes effektivitet, og man havde stor succes med fremgang for tilvækst og foderforbrug. I de følgende år konstaterede man en negativ sammenhæng mellem disse egenskaber og overlevelse.” Fremadrettet ville erhvervet nu fokusere på disse negative sammenhænge, påstod grisedirektøren. Han lovede endda avisens læsere, at ”vi forventer at kunne øge sooverlevelsen mindst 0,5 procentpoint årligt, endda med større effekt de første år.”

Netop denne form for optimistiske forsikringer og udokumenterbare påstande har lydt igen og igen i alle årene med stigende sodødelighed, og noget tyder på, at fødevareminister og gårdejer Jacob Jensen (V) ikke længere vil lade sig nøje med de kønne ord. Han vil tilsyneladende håndhæve en ansvarspådragende grænseværdi for sodødelighed. Ministeren vil kræve respekt for grænseværdien for, hvor mange søer der må dø dagligt ude på svinekødsfabrikkerne.

Men det skal ske med fløjlshandskerne på. Der vil ingen straffebestemmelser være knyttet til overtrædelser. Tværtimod vil ministeren sørge for, at de udygtige kødproducenter bliver ’hjulpet’ på rette vej, når de overskrider grænseværdien.

Svinekonsulenterne advarer om ’skrappere krav’ på vej

I dyrevelfærdsaftalen ”Sammen om dyrene” fra februar i år, som regeringen samt SF, Liberal Alliance, Konservative, Radikale Venstre, DF og Alternativet står bag, er aftalepartierne enige om at ville håndhæve krav, der betyder, at svinekødsproducenter løbende skal holde sig opdateret på sodødeligheden på deres fabrikker, og at der fremover vil blive håndhævet en grænseværdi for sodødelighed.

Overtræder producenten denne gældende grænseværdi (p.t. 14 procent døde) over en periode på fire måneder, skal virksomheden indhente ekstra rådgivningsbesøg fra en dyrlæge inden for 30 dage og efterfølgende hver fjerde måned, indtil sodødeligheden igen er nede under grænseværdien.

Eller sagt med almindelige ord: Indtil der ikke længere dør flere søer end ’normalt’, dvs. under grænseværdien.

Der har tidligt været fastsat grænseværdier. Under Veterinærforlig I (2008-2012) blev der vedtaget en grænseværdi for sodødelighed på 16 procent pr. år. Med Veterinærforlig III (2018-2023) blev grænseværdien reduceret til 14 procent om året fra den 1. januar 2019, men uden effekt. Dødeligheden i 2023 ramte 16,5 procent

Endnu ligger det ikke fast, hvornår grænseværdien skal håndhæves, og heller ikke hvad den kommer til at lyde på.

Markante fald – i teorien

Ifølge rådgivningsvirksomheden Velas er ikke svært at sænke dødeligheden over ganske få måneder. Ifølge svinerådgiver Kristian Nielsen har Velas’ erfaring med at arbejde med at nedbringe antallet af døde søer. Velas har vist, at med dagligt fokus og målrettet indsats kan sodødeligheden sænkes markant.

– Over en 3-6 måneders periode ser vi fald på 3-4 procentpoint, og derefter ses yderligere fald hen over det næste halve år, siger Kristian Nielsen i en pressemeddelelse fra Velas.

I dag er landsgennemsnittet for sodødelighed som nævnt helt oppe på 16,5 procent, men ifølge Kristian Nielsen er det muligt at sænke den til 7 procent årligt.

– Det er ikke let, og det går ikke hurtigt. Indsatsen i de forskellige besætninger varierer, og der skal forskellige løsninger til fra bedrift til bedrift. Men alle kan være med, og alle kan blive bedre, og belønningen er høj. Både i form af bedre produktivitet og bedre økonomisk bundlinje, men især hører vi fra personalet i staldene, at lavere sodødelighed giver større arbejdsglæde. Ingen har lyst til at skulle trække en 300 kg so ud af stalden, siger Kristian Nielsen.

I Velas’ produktionsopgørelser ligger den fjerdedel af fabrikkerne med lavest sodødelighed med et gennemsnit på 7 procent døde årssøer. Og det er noget, som personalet opnår med vedholdende indsats.

– Selv i gamle stalde ser vi fine, lave tal. Så det er altså ikke et spørgsmål om at have nye stalde eller mange eller få søer. Det gælder om at inddrage, motivere og forpligte personalet i staldene til at arbejde med de 4-5 fokusområder, man typisk skal have konstant fokus på, siger Kristian Nielsen.