Forskning i et nyt stof kan være en vej til hjælp, der forhindrer tilbagefald i kokainmisbrug
Ny forskning har udviklet et stof, der kan være med til at behandle kokainafhængighed på en måde, der er mindre risikabel og mere kontrolleret end eksisterende behandlinger for opioidmisbrug.
Ifølge Dansk Misbrugsbehandling er antallet af unge danskere, der bruger kokain, fordoblet inden for de sidste 5 år.
Kokain er et stærkt vanedannende stof, der øger dopaminsignaleringen i hjernen – en kemisk budbringer forbundet med glæde og lykke. Denne øget signalering fører til en intensiv følelse af eufori, men når effekten aftager, opstår der en trang til at få endnu et rus, hvilket øger risikoen for afhængighed. Når man stopper med at bruge kokain, oplever mange kraftige abstinenser, hvilket gør det endnu sværere at stoppe misbruget.
Der findes endnu ingen effektiv medicinsk behandling for kokainafhængighed, som fungerer på samme måde som behandlinger for andre afhængighedsskabende stoffer som opioider. Dette skyldes blandt andet, at kokain blokerer dopamintransportøren (DAT), som normalt fjerner dopamin fra hjernens signalveje, hvilket får dopamin til at ophobe sig.
Men nu har forskere fra Drexel University i Philadelphia udviklet et stof, der kan vise sig at være en game-changer – et stof som foreløbigt bliver kaldt AC-4-248.
Sammen med forskere fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik, DANDRITE ved Aarhus Universitet samt Københavns Universitet har man undersøgt, hvordan dette stof binder til DAT, for at forstå stoffets virkning, med henblik på at kunne udvikle mere klinisk relevante præparater. Clara Nautrup, Ph.d.-studerende og førsteforfatter på studiet, forklarer:
"AC-4-248 ser ud til at kunne forhindre kokain i at blokere DAT fuldstændigt. Det interessante ved dette stof er, at det binder til samme område af dopamintransportøren som kokain, men i modsætning til kokain tillader det en mildere hæmning af DAT. Det betyder, at det giver en svagere overstimulering end kokain, da det fjerner mere dopamin, hvilket kan være en fordel i behandlingen af kokainafhængighed."
Dermed adskiller AC-4-248 sig fra andre medicinske behandlinger for afhængighed, såsom metadon, der bruges til behandling af opioid-afhængighed. Metadon fungerer ved at binde sig til opioidreceptorer i hjernen og reducere abstinenssymptomer og trang, mens AC-4-248 binder sig til dopamintransportøren på en måde, der tillader en mildere blokade af genoptagelse af dopamin i forhold til kokain.
Denne anderledes virkningsmekanisme åbner op for nogle vigtige fordele i behandlingen af kokainmisbrug, forklarer Clara:
”Idet AC-4-248 tillader en mere mild blokade af dopamintransporteren, forhindrer det kraftige ophobninger af dopamin og dermed reducerer både abstinenssymptomer og cravings. Denne mildere blokade kan også mindske risikoen for misbrug af behandlingen, da muligheden for overstimulering er mindre. Det betyder, at behandlingen vil være mindre risikabel og mere kontrolleret.”
Clara understreger, at forskerne stadig er i de tidlige stadier af at udvikle et egentligt behandlingsprodukt. Dog giver denne nye forståelse af, hvordan AC-4-248 udøver sin virkning på DAT, et værdifuldt grundlag for at udvikle forbindelser, der i sidste ende kunne føre til effektive behandlingsmuligheder.
Hun håber, at fundet bør åbne op for fortsat forskning i udviklingen af mere skånsomme behandlinger for misbrug og afhængighed.
Nøgleord
Kontakter
Clara Nautrup Pedersen (førsteforfatter)
PhD-studerende, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
cnp@mbg.au.dk
--
Azadeh Shahsavar (sidsteforfatter)
Lektor, Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi, Københavns Universitet
ash@sund.ku.dk
-----------------
Rikke Lindhard
Kommunikationsansvarlig, DANDRITE
rsl@dandrite.au.dk
20975788
DANDRITE - Danish Research Institute of Translational Neuroscience
DANDRITE er et tværfakultært internationalt forskningscenter, der forsker i hjernen og det centrale nervesystem, og er støttet af Lundbeckfonden. Det er placeret på både Institut for Molekylærbiologi og Genetik og Institut for Biomedicin.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Professor i grøn energi får 60 mio. kroner til at sætte strøm til verden1.10.2024 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Drømmen om den grønne omstilling er under pres. Jordens lagre af råstoffer tømmes, og en energikrise af hidtil ukendte dimensioner kan være konsekvensen, hvis vi ikke finder nye måder at producere og lagre energi og strøm.
Byparker er effektive værn mod farlig varme – men de mangler i de byer, hvor varmen er farligst6.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Grønne områder kan redde menneskeliv, ikke mindst i byer, hvor de kan køle overfladetemperaturen ned med omkring 3°C, både ved at give skygge og ved fordampning. Men byer i det globale syd, hvor varmen bliver mest ekstrem og livstruende, er ikke nær så velforsynede med grønne områder som byer i det globale nord. Det viser et nyt internationalt studie med deltagelse fra AU.
Forskere vil genbruge nylon ved hjælp af enzymer fra bakterier10.7.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Millioner af tons nylonaffald genereres årligt fra kilder som tøj og fiskenet. Forskere fra Aarhus Universitet, i samarbejde med Teknologisk Institut, DTU og University of Porto, vil nedbryde nylonaffald ved hjælp af enzymer fra bakterier. ENCORE-projektet, ledet af professor Daniel Otzen, har modtaget 6 millioner DKK fra Novo Nordisk Fonden for at omdanne nylon til genanvendelige materialer.
Beviserne hober sig op: Mennesket stod bag udryddelsen af store pattedyr1.7.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Menneskets jagt, ikke klimaet, spillede en afgørende rolle i udryddelsen af store pattedyr gennem de sidste ca. 50.000 år. Det konkluderer forskere fra Aarhus Universitet i en review artikel efter at have analyseret over 300 videnskabelige artikler.
Gennembrud: Zink kan gøre afgrøder mere klimarobuste27.6.2024 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimaforandringer, tørke, stigende temperaturer og andre miljømæssige stressfaktorer udfordrer bæredygtighed i landbruget. Nu har forskere fra Aarhus Universitet gjort en bemærkelsesværdig opdagelse: zink spiller en central rolle i planters respons på stress. Denne banebrydende opdagelse kaster ikke blot lys over planters komplekse vækstmekanismer, men har også potentiale til at øge afgrødeudbyttet, især i bælgplantebaseret landbrug.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum