Den Grønne Ungdomsbevægelse

Hundredvis af unge og 11 sultestrejkende protesterer mod Grøn Trepart til Folketingets åbning

1.10.2024 15:17:51 CEST | Den Grønne Ungdomsbevægelse | Pressemeddelelse

Del

I dag åbnede Folketinget, hvilket traditionen tro, betød massevis af demonstranter på Christiansborg Slotsplads. Men denne gang var der 11 unge i blandt dem, der siden i går har sultestrejket for et opgør med den animalske produktion foran landbrugsforhandlingerne.   

Christina Ihler Madsen, Klimabevægelsen i Danmark

Klimademonstranter råbte højest

Blandt dagens protester, var det igen i år klimabevægelsen, der fylder mest. Selv om regeringen gentagne gange har proklameret at være et “grønt foregangsland", og at Danmark er på vej til at nå målsætningen om 70% i 2030, har Klimarådet i år dumpet regeringens klimaplaner. For fjerde år i streg. Den Grønne Ungdomsbevægelse mødte derfor talstærkt op til Folketingets åbning for at understrege, at det på alle måder er uacceptabelt.

“Regeringens plan for at nå 2025-målet er til grin. Det er ikke klimapolitik. Det skader naturen og klimaet mere, end hvis regeringen ikke havde foretaget sig noget. Vi er trætte af, at regeringen laver skrivebordsøvelser og bruger kreative regneregler for at få det til at ligne, at vi når vores klimamål. Klimakrisen fortsætter ufortrødent i baggrunden, og det er os, der skal leve med de voldsomme konsekvenser.” 

Emil Bejer-Pedersen, aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse



“Red Grøn Trepart, før det er for sent!”

Temaet for dagen var i høj grad de omstridte landbrugsforhandlinger og Grøn Trepart, som diskuteres disse dage, og forventes at blive vedtaget i Folketinget snart. Blandt skiltene og kampråbene var: “Den animalske produktion fodrer klimakollaps”, “Vi drømmer om et levedygtigt landbrug” og “Lad forureneren betale”. De over 300 demonstranter støttede altså op om gruppen på 11 sultestrejkende, og der blev opfordret til at underskrive indsamlingen af støtteerklæringer, der i dag har rundet 1600 underskrifter

Dag 2 af “Sultestrejke for et levedygtigt landbrug”

Sultestrejken følger forhandlingernes udviklinger, og forsøger at få deres krav om bl.a. en højere CO2-afgift og støtte til planteproduktion igennem til de forhandlende politikere. I går konfronterede demonstranterne hertil Jeppe Bruus, Magnus Heunicke og Martin Lidegaard, da de ankom til forhandlingslokalerne. De strejkende har fået et møde med trepartsministeren i morgen, men er ellers blevet mødt med det uofficielle budskab, at aftalen om Grøn Trepart, er så godt som vedtaget. Hvilket nøjagtigt er de sultestrejkendes kritik: 

“Vi er i den absolutte slutspurt i kampen for landbrugets fremtid. Forslaget fra Grøn Trepart er et funktionelt svigt af vores ansvar for klimakrisen og fremtidens fødevaresikkerhed, og er symptomatisk for, at det er landbrugs- og industri-lobbyen, der har været i massivt flertal i treparten. Vi unge, hvis fremtid der er på spil, er sammen med klimaorganisationerne, Klimarådet og netværk for progressive landbrugere, blevet ignoreret i de sidste års forhandlinger, hvilket er katastrofalt når den kommende aftale vil cementere og beskytte størstedelen af landbrugets forurenere årtier ud i fremtiden.” 

Caroline Bessermann, sultestrejkende fra Den Grønne Ungdomsbevægelse

Kontakter

Emil Bejer-PedersenHenvendelser vedrørende sultestrejken og Grøn Trepart

Tlf:+45 61 60 88 34

Jeppe SvanHenvendelser vedrørende landbrug og sultestrejken

Tlf:+45 60 17 04 34

Billeder

Christina Ihler Madsen, Klimabevægelsen i Danmark
Download
Christina Ihler Madsen, Klimabevægelsen i Danmark
Download
Christina Ihler Madsen, Klimabevægelsen i Danmark
Download

Om Den Grønne Ungdomsbevægelse

Den Grønne Ungdomsbevægelse kæmper for en grøn og retfærdig fremtid. Vi er en græsrodsbevægelse af unge over hele landet og er partipolitisk uafhængige.

Følg pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse

Privatfly betaler ingen klimaafgift, mens almindelige rutefly betaler - klimaaktivister laver satirisk moddemonstration mod eget borgerforslag3.6.2026 08:49:21 CEST | Pressemeddelelse

Torsdag d. 4 juni har klimaaktivister fra Den Grønne Ungdomsbevægelse lavet en satirisk demonstration foran Kastrup lufthavn, hvor de udklædt som rige privatflyejere har erstattet høtyvene med golfkøller og foregiver at protestere mod det borgerforslag om en national klimaafgift på privatfly, som de selv har lavet. Demonstrationen er et satirisk forsøg på at vise det, ifølge aktivisterne, paradoksale i at de rigeste, mest forurenende er fritaget fra klimaafgiften. Privatfly er blandt de mest forurenende transportformer i verden målt pr. passager, men står i dag helt uden for de klimaafgifter, som almindelige danskere allerede betaler, når de køber en flybillet. Det er selvom konservative estimater siger at privatfly forurener 14 gange mere end almindelige rutefly pr. passagerer. “Det giver ingen mening at privatfly ikke er pålagt en klimaafgift, taget deres enorme forurening i betragtning. Hvis man har råd til at eje et privatfly, så har man også råd til at betale en klimaafgift”. - Da

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye