ROMUROMU

Mød Andreas Mogensen på Lejre Museum, når Odin-figur vender tilbage fra rummet

Del

Andreas Mogensen gæster Lejre Museum for at returnere en kopi af den lille sølvfigur Odin fra Lejre, som sidste år var med ham på rummissionen ’Huginn’. Til arrangementet, som finder sted i museets nye foredragssal, fortæller astronauten om sine oplevelser i rummet og svarer på spørgsmål fra publikum. Arrangementet er gratis men kræver tilmelding.

Andreas Mogensen havde under sin rummission selskab af en kopi af den ikoniske Odin fra Lejre-figur. Den 29. oktober vender Astronaut-Odin tilbage til Lejre Museum og bliver en del af ROMU’s genstands-samling – med sin egen helt unikke historie.
Andreas Mogensen havde under sin rummission selskab af en kopi af den ikoniske Odin fra Lejre-figur. Den 29. oktober vender Astronaut-Odin tilbage til Lejre Museum og bliver en del af ROMU’s genstands-samling – med sin egen helt unikke historie. Foto: ESA

Da astronaut Andreas Mogensen i marts vendte retur til jorden efter et halvt år i rummet, havde han bagagen fyldt med oplevelser – og en lille, guddommelig følgesvend. Det var en kopi af den ikoniske Odin fra Lejre-figur, som var med på den vigtige mission.

Til oktober dukker Andreas Mogensen op på Lejre Museum for at returnere Astronaut-Odin til Lejre Museum ved en officiel overrækkelse. Udover at bevidne den lille, nyslåede astronauts allersidste del af rejsen hjem, kan man høre Andreas Mogensen fortælle om sine oplevelser på rumstationen. Det er gratis og foregår den 29. oktober kl. 19-21 i Lejre Museums nye foredragssal, Guldfaxe, som indvies ved samme lejlighed.

Mission med mytologisk navn

Den lille Odin-figur var ikke missionens eneste reference til den nordiske mytologi. Missionen Huginn var nemlig opkaldt efter den ene af Odins to karakteristiske ravne Hugin og Munin, som på engelsk hedder Huginn og Muninn. Det var Andreas Mogensen selv, som forud for afrejsen valgte Huginn som vinderbuddet i en konkurrence om at navngive missionen. Og det er ifølge Andreas Mogensen et meget passende og symbolsk navn.

”Astronauter rejser ud i rummet for at indsamle information og vende tilbage med ny viden. Det samme gjorde Hugin, som hver dag blev sendt ud i verden af Odin for at bringe informationer tilbage til ham. Den måde at se hele verden lidt på afstand og samtidig udvide vores viden om den, det har vi tilfælles,” siger Andreas Mogensen.

Han tager billeder fra rumstationen med til arrangementet, hvor han også svarer på spørgsmål fra publikum.

Astronaut-Odin skal udstilles

Det er Lejres borgmester, Tina Mandrup, som skal tage imod Astronaut-Odin. Hun glæder sig til at møde de to rumrejsende, og over den opmærksomhed, som Lejre har fået i forbindelse med missionen.

”Det har været fascinerende at følge den lange ”Huginn-rumfærd”, som Odinfiguren og Andreas Mogensen har været på sammen. Og det har helt sikkert været med til at skærpe interessen for Lejres betydning i vikingetiden. Som borgmester håber jeg, at astronautens visit på Lejre Museum nu vil vække nysgerrigheden hos endnu flere, så de også får lyst til komme på besøg. Og at de ikke bare vil opleve museet, men også de fine landskaber, hvor historien i den grad lever både over og under jorden,” siger Tina Mandrup.

Lejre Museum er en del af den statsanerkendte museumsorganisation ROMU, der har over 200.000 arkæologiske og historiske genstande i sine rige samlinger. Og selv om den lille figur er en kopi, bliver den fremover en del af ROMU’s samling af genstande på linje med den originale Odin-figur – men med sin helt egen, unikke historie, fortæller Maja Kvamm, der er museumsinspektør og samlingsansvarlig på Lejre Museum:

”Figuren understreger Lejres status som et sted af national interesse – et sted, der repræsenterer noget særligt dansk, selv ude i det store univers. Derudover fortæller figuren, hvordan myten om Odins to ravne, Hugin og Munin, som figuren materialiserer, nu er blevet et stærkt symbol på videbegærlighed og nysgerrighed. I den nordiske mytologi drog Hugin og Munin ud i verden for at indsamle viden og bringe det tilbage til Odin – akkurat som astronauter, der rejser ud i rummet for at gennemføre videnskabelige forsøg eller arkæologer, som graver i jorden for bedre at forstå fortiden. Når Astronaut-Odin vender tilbage til Lejre, vil figuren blive udstillet på Lejre Museum for at fortælle denne historie.”

Der er desuden mulighed for at opleve udstillingen af Astronaut-Odin, når Lejre Museum holder særåbent d. 2.- 3. november kl. 11-16. Hele weekenden vil der være aktiviteter for børn. Programmet kan ses på Lejre Museums facebook- og hjemmeside.

Mød Andreas Mogensen

Sted: Lejre Museums foredragssal
Dato og tid: Den 29. oktober, kl. 19:00-21:00
Tilmelding: Arrangementet er gratis og kræver tilmelding, via billetto.

Pressen er velkommen til ”Mød Andreas Mogensen på Lejre Museum”, som foregår den 29. oktober kl. 19-21. Pressetilmelding til Stine Blegvad, stinebleg@romu.dk eller mobil 24 26 61 72.

Kontakter

YDERLIGERE INFORMATION

Kontakt til astronaut Andreas Mogensen, via Maddy Tizar Hansson:
E-mail: mth@nvhus.dk
Telefon: 22481769

Kontakt til borgmester Tina Mandrup, via Claes Amundsen:
Email: claam@lejre.dk
Telefon: 40 89 25 25

Billeder

Andreas Mogensen havde under sin rummission selskab af en kopi af den ikoniske Odin fra Lejre-figur. Den 29. oktober vender Astronaut-Odin tilbage til Lejre Museum og bliver en del af ROMU’s genstands-samling – med sin egen helt unikke historie.
Andreas Mogensen havde under sin rummission selskab af en kopi af den ikoniske Odin fra Lejre-figur. Den 29. oktober vender Astronaut-Odin tilbage til Lejre Museum og bliver en del af ROMU’s genstands-samling – med sin egen helt unikke historie.
Foto: ESA
Download

Links

Følg pressemeddelelser fra ROMU

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ROMU

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye