Tscherning ansætter Dagrofa-profil som ny økonomidirektør
Inger Marie Hansen starter pr. 1. oktober 2024 som ny økonomidirektør i Tscherning. Hun kommer fra en stilling som økonomidirektør i Dagrofa Foodservice.

Det er med stor begejstring, at G. Tscherning A/S byder Inger Marie Hansen velkommen som ny økonomidirektør.
Tschernings bestyrelse, ledelse og medarbejdere glæder sig over, at det er lykkedes at tiltrække en så stærk kompetence til at udfylde funktionen.
Inger Marie Hansen kommer senest fra Dagrofa Foodservice, hvor hun har bestridt posten som økonomidirektør i otte år. Inden da var hun knapt ni år hos Semler Retail som økonomichef og har tidligere haft andre økonomiroller hos Sonofon og A Post.
”Inger Marie kommer med solid erfaring i CFO-rollen og kan bidrage positivt til den fortsatte udvikling af vores virksomhed. Der sker en spændende og vigtig udvikling i netop økonomifunktionen i disse år, hvor især effektivisering, digitalisering og ikke mindst CO2-rapportering er kerneområder. Jeg er sikker på, at Inger Marie er den rette til at stå i spidsen for dette,” siger Søren Tscherning, administrerende direktør i Tscherning.
”Da jeg første gang trådte ind ad døren i Tscherninghuset, var jeg i den grad blown away af husets detaljer og arkitektur, og af Sørens innovative ambition om at drive den grønne omstilling fremad. Jeg glæder mig helt enormt til at være en del af teamet og bidrage aktivt til det konsekvente fokus på miljø og mennesker, som gennemsyrer hele virksomheden,” siger Inger Marie Hansen, ny økonomichef i Tscherning.
Om Tscherning
Tscherning er en dansk entreprenør, der beskæftiger sig med nedrivning, miljøsanering, anlægsarbejde og byggepladsservice. Først og fremmest når det gælder genbrug og cirkulært byggeri.
Virksomheden blev grundlagt i 1975 af Georg Tscherning. Et generationsskifte i 1997, hvor Søren Tscherning overtog posten som administrerende direktør fra sin far, blev startskuddet til en vækstrejse, og Tscherning har i dag en af Danmarks største kapaciteter på området.
I de forgangne to år har Tscherning renoveret sit nye hovedkontor med ca. 90% genbrugsmaterialer. Materialer og inventar er genbrugt fra Tschernings egne nedrivninger og upcyclede bæredygtige produkter.
Følg pressemeddelelser fra Tscherning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tscherning
Sidste chance: Indstil til Tscherningprisen og hyld fremtidens grønne og skæve byggeideer29.9.2025 12:10:43 CEST | Pressemeddelelse
Fristen for at indstille kandidater til Tscherningprisen nærmer sig. Mandag den 6. oktober kl. 12.00 lukker indstillingen, og herefter skal juryen vælge, hvem der løber med årets pris og de 100.000 kroner.
Tscherning fejrer 50-års jubilæum med vækst, regnskabsrekord og grønne fremtidsambitioner19.9.2025 06:38:16 CEST | Pressemeddelelse
Entreprenørvirksomheden Tscherning A/S fejrer 50 år den 19. September. Siden etableringen i 1975 af Georg Tscherning er virksomheden vokset fra en mindre familieforretning til en landsdækkende koncern med 500 ansatte, har rundet 1 mia. kr. i omsætning og indtaget en central rolle i byggeriets grønne omstilling under Søren Tschernings ledelse.
Tscherning lancerer ny pris til dem, der tænker cirkulært og fremad i byggebranchen27.8.2025 09:09:12 CEST | Pressemeddelelse
Som noget helt nyt lancerer Tscherning en ny pris: Tscherningprisen. Med prisen ønsker Tscherning at skabe opmærksomhed og anerkendelse til dem, der bidrager til en mere klimavenlig fremtid i og omkring byggeriet. Prisen vil fremover tildeles én gang årligt og ledsages af et legat på 100.000 kroner. “Vi skal bryde de dårlige vaner og være nysgerrige på udviklingen, som kan gøre vores industri mere klimavenlig,” siger Søren Tscherning.
Tscherning lander rekordresultat og runder 1 mia. kr. i omsætning27.6.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Entreprenørvirksomheden Tscherning præsenterer det bedste årsregnskab i virksomhedens 50 år lange historie med en bundlinjevækst på 48 pct. Tscherning Gruppen runder 1 mia. kr. i omsætning.
Gravmand trodser svært år og leverer solidt årsregnskab25.6.2025 06:08:00 CEST | Pressemeddelelse
Trods et svært år leverer Gravmand A/S for tredje år i træk tilfredsstillende resultater på bundlinjen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum