Nu skal du bruge ID, når du køber alkohol, nikotin, e-cigaretter og tobak på nettet
Fra den 1. oktober 2024 skal du verificere dig med MitID eller gyldigt billed-ID, når du køber nikotin-, tobaks-, e-cigaret- og alkoholvarer på internettet. Dette sker som et led i regeringens forebyggelsesplan, rettet mod børn og unges nikotin-, tobak- og alkoholforbrug.
Næste gang du skal have fyldt indkøbskurven op med nikotinposer, spiritus og cigaretter fra en webshop, skal du være klar til at fremvise gyldigt ID, inden du trykker på "bestil". Fra i dag skal du nemlig aldersverificeres, når du handler nikotin-, tobak-, e-cigaret- og alkoholprodukter på nettet. Verifikation kan ske via MitID, pas, kørekort eller anden gyldig legitimation, og metoden kan variere fra webshop til webshop.
- Mange har tidligere været vant til bare at sætte et kryds i, at de er fyldt 18 år, eller trykke ’OK’ i en pop-up-boks i en webshop. Men fra i dag skal de være klar til at logge ind med fx MitID eller fremvise gyldigt billed-ID. Den tidligere proces var ikke effektiv i forhold til at forhindre mindreårige i at bestille nikotin, tobak, e-cigaretter eller alkohol på nettet, så derfor strammes kravene, siger Stine Pedersen, kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen.
Det nye tiltag sker som et led i regeringens forebyggelsesplan, der blev præsenteret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet i efteråret sidste år. Forebyggelsesplanen indeholder 30 initiativer, som på sigt skal være med til at nedsætte børn og unges forbrug af tobak, nikotin og alkohol.
- Vi ser det her som et stort skridt mod at sikre, at børn og unge ikke kan få fat i produkter, som kan udgøre en fare for dem. De nye tiltag er nødvendige for at sikre en mere håndterbar alderskontrol af de her webshops, siger Stine Pedersen.
Sikkerhedsstyrelsen vil løbende udføre kontrol hos onlineforhandlere for at sikre, at reglerne overholdes, så det ikke længere er muligt for mindreårige at købe nikotin-, tobaks-, e-cigaret- og alkoholprodukter på nettet.
Eksempler på effektiv alderskontrol online, der overholder det nye krav pr. 1. oktober 2024
- Kunden bliver bedt om at verificere sin alder via MitID, som er sat op til at tjekke, om kunden er over eller under aldersgrænsen for det pågældende produkt. Købet kan kun gennemføres, hvis MitID godkender køberen til at være over aldersgrænsen.
- Kunden bliver bedt om at bruge pas, kørekort eller anden gyldig legitimation, når kunden opretter en bruger eller profil i webshoppen. Webshoppen skal forholde sig til, om legitimationen fremstår ægte, om alderen på kunden kan fastlægges på baggrund af legitimationen, og om legitimationen er gyldig (ikke udløbet).
Nøgleord
Kontaktoplysninger
Sikkerhedsstyrelsens pressevagt
Tlf.: 2238 4451
Mail: presse@sik.dk
Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed øger fokus på den grønne omstilling23.1.2025 09:51:04 CET | Pressemeddelelse
Den grønne omstilling af energisektoren i Danmark foregår i et hastigt tempo, og det kræver stadigt nye politiske og lovmæssige tiltag, for at omstillingen kan ske sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Dermed er der også brug for rådgivning og faglig sparring for erhvervsministeren. Det er baggrunden for, at Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed fra 1. januar 2025 får en ny sammensætning og fremover skal have fokus på at løfte de konkrete og komplekse rådgivningsopgaver, som samtiden måtte kræve.
Sikkerhedsstyrelsens unge kontrolkøbere afslører ulovligt salg til hver tredje mindreårig21.1.2025 08:29:53 CET | Pressemeddelelse
De sidste seks måneder har Sikkerhedsstyrelsen foretaget mere end 1000 kontroller med unge kontrolkøbere, som et nyt led i styrelsens tilsyn med alderskontrol i fysiske butikker. Efter et halvt års kontrol konstaterer Sikkerhedsstyrelsen fortsat ulovligt salg i mere end hver tredje butik.
Lidt flere fyrværkeriulykker ved nytåret 2024/20253.1.2025 09:00:29 CET | Pressemeddelelse
Antallet af fyrværkeriskader, der blev behandlet på landets skadestuer 31. december og 1. januar, var lidt højere end ved forrige nytår. Men andelen af alvorlige skader, som krævede behandling på andre sygehusafdelinger, var noget højere end for et år siden, og en af fyrværkeriulykkerne ved dette nytår resulterede desværre i et dødsfald.
Sådan anmelder du farligt eller defekt fyrværkeri1.1.2025 10:16:39 CET | Pressemeddelelse
Hvert år fejler fyrværkeri på nytårsdagen. Ikke alle fejl bliver opdaget under test. Derfor har du som forbruger muligheden for at hjælpe med at finde fejlene og sikre, at de produkter ikke kommer tilbage på markedet til næste nytår. Se her, hvordan du anmelder fyrværkeri.
Sikkerheden skal tages frem sammen med fyrværkeriet30.12.2024 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Affyringsperioden begynder i morgen, hvor det bliver tilladt at fyre fyrværkeri af til og med den 1. januar. Men man skal huske sikkerheden, uanset om man antænder, eller bare er tilskuer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum