Danskernes forbrug stiger: Biograf- og streamingmarked fortsætter med at vokse i Danmark
Danskerne fortsætter i høj grad med at benytte biograferne og de digitale streamingtjenester. Mens streamingmarkedet estimeres til en årlig vækst på 4 % frem mod 2028, forventes biograferne en årlig vækst på 4,8 %. Det viser PwC’s analyse af den danske streaming- og biografbranche.
Der er ikke noget, der tyder på, at danskerne kommer til at gå mindre i biografen i de kommende år, eller at danskernes forbrug af streamingtjenester påvirker biograferne negativt. De danske biografer står nemlig til en vækst på hele 8 % i 2025 og en årlig vækstrate på 4,8 % mod 2028, viser PwC's Global Entertainment & Media Outlook 2024–2028.
"Senest melder biograferne, at de er kommet relativt godt igennem sommeren, særligt taget den hårde konkurrence med EM, Tour de France og OL i betragtning,” forklarer Leif Ulbæk Jensen, partner i PwC og ekspert i medie- og underholdningsindustrien, og fortsætter:
“Udover et attraktivt filmudbud med både interessante nationale og internationale produktioner, har biografernes evne til at vise eksklusive premierer også styrket deres position på markedet. Derudover nyder både danskerne og biograferne godt af nye medlemskaber og rabatordninger, som gør det mere attraktivt og økonomisk overkommeligt at gå i biografen regelmæssigt.”
PwC’s Global Entertainment & Media Outlook estimerer, at de danske biografer vil ramme en samlet omsætning fra salg af billetter og reklameindtægter på henholdsvis 161 mio. USD i 2024, 174 mio. USD i 2025 og 195 mio. USD i 2028.
Streamingtjenesterne skruer op for reklamerne
Det danske streamingmarked forventes at opleve en stabil, årlig gennemsnitlig vækst på 4 % frem mod 2028. Væksten er især båret af øgede reklameindtægter, der estimeres at vokse med hele 14 % i 2025, og som vokser med en gennemsnitlig årlig vækst på hele 11,6 %.
“Konkurrencen om de danske streamingforbrugere er hård, og når markedet samtidig er relativt mættet, og og der til stadighed lanceres nye aktører, skal streamingtjenesterne tænke i andre baner for at sikre vækst. Vi ser flere og flere aktører, der indfører reklamer, både som en del af et abonnement, men også som en fast del af det at starte en serie eller film,” forklarer Leif Ulbæk Jensen og afslutter:
“Som forbruger kan man i nogle tilfælde betale sig fra reklamerne ved at vælge et dyrere abonnement, og i andre tilfælde er reklamerne en fast og uomgåelig del af streamingtjenesten. Som det ser ud nu, må man som forbruger blot vende sig til dem, fordi reklamerne kommer ikke til at forsvinde.”
Ifølge PwC’s Global Entertainment & Media Outlook estimeres det danske streamingmarkedet at ramme en omsætning på 1.185 mia. USD i 2024, 1.236 mia. USD i 2025 og 1.386 mia. USD i 2028.
Om Global Entertainment & Media Outlook
PwC’s 25. årlige udgave af Global Entertainment & Media Outlook er en omfattende global analyse af privatforbrug og reklameudgifter. Den bygger på femårige historiske data og femårsprognoser samt kommentarer fra flere end 11 industrisegmenter i 53 lande og områder.
Nøgleord
Om PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er ca. 2.800 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Globalt er vi 328.000 PwC'ere i 152 lande, og i Danmark er vi markedsledende. Mød os over hele landet. Vi er der, hvor du er.
Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Danskerne ser øget risiko for krisesituationer – men kun hver tredje har forberedt sig5.12.2024 07:53:44 CET | Pressemeddelelse
Flertallet af danskere er bekymrede for potentielle krisesituationer, mens færre føler sig godt forberedte til at håndtere dem. På trods af en bred erkendelse af vigtigheden af personlig forberedelse, har kun en mindre del af befolkningen taget konkrete skridt for at være klar, hvis uventede kriser skulle ramme. Det viser en ny tillidsmåling fra PwC i samarbejde med Epinion.
PwC styrker konsulentforretningen med tre markante partnerprofiler3.12.2024 10:58:46 CET | Pressemeddelelse
Tre erfarne partnere, Morten Mønster, Bo Svejstrup og Nathalie Blicher Danielsen, tiltræder PwC som led i at styrke virksomhedens konsulentforretning. Med deres omfattende erfaring og stærke kompetencer skal de bidrage til at skabe yderligere værdi for PwC’s kunder og konsolidere PwC’s position som en førende rådgiver på markedet.
Familierne Tøpholm og Westermann modtager Årets Hæderspris 202415.11.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Årets Hæderspris 2024 går til familierne Tøpholm og Westermann, der grundlagde Widex, som i dag er den globale høreapparatproducent WS Audiology. De modtager prisen i forbindelse med Årets Ejerleder 2024. Det er ottende gang, at PwC sammen med Nykredit og Dansk Erhverv uddeler Hædersprisen.
Digital transformation i højeste gear: Peter Grøftehauge fra Autorola vinder Årets Temapris 202414.11.2024 19:58:01 CET | Pressemeddelelse
Det blev ejerleder Peter Grøftehauge fra Autorola A/S, der løb med Temaprisen ved Landskåringen af Årets Ejerleder 2024. Temaprisen uddeles til den ejerleder, der i særlig grad har udmærket sig inden for årets tema, “Ejerledernes digitale transformation.” Peter Grøftehauge modtog prisen for sin omfattende indsats med at drive den digitale udvikling i autobranchen og skabe innovative it-løsninger, der løfter branchestandarden til et nyt niveau.
Visionær ledelse og imponerende vækst sikrer Berit Willumsgaard og Søren Rasmussen fra Albatros Travel prisen som Årets Ejerleder 202414.11.2024 19:45:50 CET | Pressemeddelelse
Berit Willumsgaard og Søren Rasmussen fra Albatros Travel A/S vinder prisen som Årets Ejerleder 2024 ved Landskåringen hos PwC i Hellerup. Ejerlederne har gennem en kombination af visionær ledelse, innovation og stærke værdier skabt en markedsledende rejsevirksomhed, der tilbyder unikke oplevelser på destinationer verden over.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum