DI: Havnene har nøglerolle for grøn omstilling og handel – derfor skal arealerne sikres af staten

Hvis du for nyligt har lagt vejen forbi Esbjerg eller Aalborg Havn, ved du det godt; vi eksporterer vindmøller, og det kræver meget plads, kilometer efter kilometer breder havnen sig fra bykernen og langt ud af centrum. Her kan man også opleve rundkørsler med passage i midten til de store elementer, som altså ikke kan komme rundt i svingene og derfor må blive kørt lige i gennem rundkørslen.

Meget af den grønne teknologi, vi sætter vores lid til skal være med til at bremse klimaforandringerne, kræver plads. Ikke kun til de arealer vi selv skal afsætte i Danmark til at opstille vindmøller, solceller og andre energianlæg, fx til grønne brændsler. Det kræver også plads, hvis det – som mange håber – skal blive et nyt eksporteventyr for Danmark, for eksport i Danmark sker i størstedelen af tilfældene ud fra en havnekaj.

-Havnene er også i fremtiden helt afgørende for en handelsnation som Danmark. Derfor skal vi bevare og i nogle tilfælde også udvide de arealer, som havnene i dag er på. Det er nødvendigt, at staten sikrer de arealer, hvis ikke kommunerne skal sælge hele havudsigten til boliger. Det er en helt central anbefaling i Havnepartnerskabet og en forudsætning for at vi kan indfri ambitionerne for grøn teknologi i fremtiden. Regeringen og folketinget bør også se konstruktivt på, at staten mere aktivt investerer infrastrukturmidler i de havne, der har national betydning, siger Karsten Lauritzen, branchedirektør i DI Transport og fortsætter:

-Det kræver store investeringer, at holde en havnevirksomhed flydende, og lige nu står branchen overfor et skifte, hvor der også skal gøres plads til grønne teknologier samtidig med, at vi bevarer mange af de aktiviteter som er på havnen i forvejen – lige fra vores vareimport og eksport til råstoffer. Når investeringslysten bliver holdt i ave skyldes det for store uforudseligheder, både i forhold til de arealer havnevirksomhederne er på, som typisk er styret af lejekontrakter med det offentlige. Og at miljøgodkendelser kan tage et fuldstændigt uforudsigeligt antal år at få.

- Det grelleste eksempel lige nu er havnen i Nakskov, hvor de på godt 6. år stadig venter på en miljøgodkendelse. Det er simpelthen ikke rimeligt og helt uholdbart, hvis vi skal gøre os forestillinger om et sundt og konkurrencedygtigt erhvervsliv. Derfor er det meget vigtigt, at regeringen med sin havnestrategi får lavet nogle klare rammer for, hvor lang tid det maksimalt må tage at få en miljøgodkendelse, siger Karin Klitgaard, miljøpolitisk chef i Dansk Industri.

Havnepartnerskabets anbefalinger skal danne grundlag for en ny havnestrategi fra regeringen, som ventes at blive præsenteret primo 2025.