Ny sektorchef til Teknik og Miljø i Lolland Kommune
Peter Haugan Vergo bliver ny sektorchef for Teknik og Miljø i Lolland Kommune, når Jytte Harpøth går på pension ultimo november 2024.
Peter Haugan Vergo er 51 år og kommer fra en stilling som chefkonsulent i sektoren for Strategi og Politik i Lolland Kommune. Peter har solid erfaring som Plan- og byggechef i Vordingborg Kommune, og har efterfølgende arbejdet med ejendomsudvikling i en privat virksomhed. De sidste to år har han haft ansvaret for en række strategiske fyrtårnsprojekter i Lolland Kommune, bl.a. inden for boligudvikling og erhvervsudvikling.
”Jeg kender Peter som en struktureret person med et godt overblik og god sans for Lolland Kommune som organisation. Jeg ser frem til at samarbejde endnu tættere i fremtiden,” siger direktør Rikke Jensen.
"Jeg glæder mig utrolig meget til at overtage ansvaret for en veldrevet og fagligt spændende sektor. Teknik og Miljø løser rigtig mange opgaver, der har stor betydning for hverdagens - og fremtidens Lolland. Udviklingen i forhold til miljø-, klima - og grøn energi kræver stor opmærksomhed og stærk faglighed hos alle medarbejderne i sektoren, og det glæder jeg mig til at blive en del af," siger Peter Haugan Vergo.
Nøgleord
Kontakter
Rikke Jensen
Direktør
Tlf. 24 91 40 70
Peter Haugan Vergo
Tlf. 28 92 11 31
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Stor undersøgelse på vej: Behov for arbejdskraft?18.9.2025 21:48:46 CEST | Pressemeddelelse
I de kommende uger vil 1.400 virksomheder på Lolland få en invitation til at være med i en ny undersøgelse, der blandt andet skal afdække de lokale rekrutteringsbehov og erfaringer med international arbejdskraft. Udvalgsformand Vibeke Grave håber, at mange vil deltage.
Lolland Kommune styrker indsatsen for børn og unge i begyndende mistrivsel10.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt tilbud skal gøre det let og enkelt at få den nødvendige hjælp – før problemerne vokser sig større.
Ny undersøgelse viser stor tilfredshed med hjemmehjælpen i Lolland Kommune5.9.2025 16:11:42 CEST | Pressemeddelelse
Ældreministeriets brugertilfredshedsundersøgelse blandt landets modtagere af hjemmehjælp viser, at borgerne i Lolland Kommune overordnet set er godt tilfredse med den hjælp, de får. Kommunen ligger over landsgennemsnittet, og i spørgsmålene om oplevelsen af tryghed, værdighed og kontinuitet i hjælpen, klarer Lolland Kommune sig særligt godt.
Erhvervsvenlighed på Lolland: Det går den rigtige vej4.9.2025 17:10:45 CEST | Pressemeddelelse
Bedre samarbejde med virksomhederne, international rekruttering og fremgang på byggesagsbehandlingstid og digital erhvervsservice. Ny DI-måling viser positive tendenser i den lokale erhvervsvenlighed på Lolland.
Nye priser på færgetransport til Askø, Fejø og Femø3.9.2025 15:07:07 CEST | Pressemeddelelse
Samme pris til alle tre øer, en mere enkel struktur og bevarelse af øbo-bilkortet som måneds- og årskort. Det er essensen i en ny prismodel for Lolland Færgefart, der ventes at træde i kraft i det nye år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum