Den mobile politistation besøger Stavnsholt, Hareskovby og Søndersø
27.9.2024 09:11:58 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
Antallet af indbrud er faldet markant i Furesø de seneste 5 år, men ethvert indbrud er et indbrud for meget. Derfor forstærker Furesø Kommune nu indsatsen mod indbrud i samarbejde med politi, Bo Trygt og borgere.

Borgmester Ole Bondo Christensen (A) siger:
”Ethvert indbrud er et indbrud for meget Det er voldsomt ubehageligt for de mennesker, det går ud over, og det skaber utryghed i området. Og selv om det ikke er en nem opgave at dæmme op for, er vi heldigvis mange, der arbejder sammen. I Furesø fortsætter vi det tætte samarbejde med Bo Trygt og Nordsjællands Politi, som har givet rigtig gode resultater over de seneste år”.
I Furesø Kommune er antallet af indbrud faldet fra gennemsnitligt 433 anmeldte indbrud årligt i perioden 2013 – 2017 til 165 indbrud i 2023. I foråret 2024 oplevede Furesø en stigning i antallet af indbrud og 153 boliger i Furesø har på nuværende tidspunkt haft indbrud i 2024. Tallet for samme periode i 2023 var 110 indbrud.
Stigningen i 2024 afspejler en generel tendens i mange kommuner i Region Hovedstaden.
Hjælp til områder, der oplever stigning
De områder, der har oplevet flest indbrud, er Hareskovby, Stavnsholt og området omkring Søndersø i Værløse. Derfor vil områderne i løbet af oktober og november få besøg af den mobile politistation, hvor eksperter fra Politiet giver rådgivning om, hvordan man kan mindske risikoen for indbrud. Tilbuddet er en del af Furesø Kommunes indsats, når områder oplever særlig stigning i antallet af indbrud.
En del af denne indsats er også, at borgerne kan få besøg af en indbrudsekspert via Bo trygt-korpset til et arrangement hos fx grundejerforeninger eller vej-laug. Eksperten holder et oplæg og kan også gå med rundt i kvarteret, hvor man ser på tyvens adgang til boligerne. Der vil også være hjælp til, hvordan man kan blive en del af Nabohjælp-samarbejdet.
”Jeg vil gerne opfordre alle, der er bekymrede for indbrud, til at besøge den mobile politistation, når de kommer rundt i kommunen, eller at tage fat i Bo Trygt. Vi kan se, at borgernes egen indsats for at sikre deres bolig kan have en god effekt i kampen mod indbrud”, fortæller Ole Bondo Christensen.
”Når vi står sammen og holder øje med hinandens boliger, forebygger vi ikke blot indbrud – vi styrker også det gode naboskab og fællesskab, som vores kommune bygger på”, tilføjer borgmesteren.
Furesø Kommune har også fokus på at uddanne de medarbejdere, der hver dag har deres gang ude på gader og stræder. Hjemmehjælpere, gartnere, driftsfolk og Servicevagten er instrueret i at være opmærksomme på, hvad de ser i boligområderne, så de i givet fald kan kontakte politiet.
Samtidig arbejder forvaltningen løbende på at gøre Furesø mindre attraktivt for indbrudstyve, når der laves nye lokalplaner. Det kan fx være at stille krav om klogt oplyste og åbne bymiljøer, synlige veje og stisystemer, og områder, hvor der er aktivitet og mennesker. Alt sammen for at gøre det svært for tyven at få arbejdsro.
Fakta
- Få besøg af en indbrudsekspert i din grundejerforening. Det er et gratis tilbud fra Bo Trygt. Læs mere her: Få besøg af en indbrudsekspert - tryghed.dk
- Den mobile politistation besøger Stavnsholt den 3. oktober kl. 16-18. Hold øje med www.furesoe.dk/indbrud for dato og tidspunkt for øvrige besøg.
- Få gode råd til indbrudsforebyggelse på www.furesoe.dk/indbrud
- Bor du i Hareskovby? Så kom til infomøde om indbrudsforebyggelse med politi og kommune. Arrangementet foregår tirsdag den 8. oktober 2024 kl. 19 i Annexgården i Hareskovby.
- Læs mere om nabohjælp: Nabohjælp - Fordi en fælles bevægelse virker bedst (nabohjaelp.dk)
Kontakter
Ole Bondo Christensen (A)
Borgmester og formand for Økonomiudvalget i Furesø Kommune
Henrik StudsgaardKommunaldirektør
Jobcenter Furesø, Center for Økonomi og Ressourcer
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkwww.furesoe.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Lun på Kultur åbner dørene for et væld af oplevelser17.9.2026 13:12:57 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til fælles oplevelser, spændende arrangementer og møder på tværs, når kulturugen Lun på Kultur starter på mandag 21. september. Temaet er ensomhed, og alle kan være med.
Varm op til Lun på Kultur med en sang15.9.2026 10:21:54 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 21. september skydes kulturugen Lun på Kultur i gang med et oplæg om sundhedssang i Farum Kulturhus kl. 16.30. Programchef Lasse Skovgaard fra Sangens Hus fortæller, hvorfor det er sundt at synge, og undervejs er der sangøvelser, så man kan mærke det. Foredraget indledes med en åbningstale ved Mehmet Anik, formand for Kultur, Fritid og Idræt.
Boligselskaber kan vise vejen til stærkere lokale fællesskaber14.9.2026 16:45:11 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan ejendomsfunktionærer og administrative medarbejdere være med til at styrke beboernes trivsel og livskvalitet? Det var omdrejningspunktet, da 50 medarbejdere fra boligområder i Farum og Hillerød fik besøg af Fællesskabsguide Ditte Nørregaard til en workshop.
Skoler og dagtilbud er vilde med kulturpakkerne fra Furesø Kulturskole11.9.2026 12:57:12 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge i skoler og dagtilbud kan nu for andet år deltage i kreative workshops med professionelle kunstnere. Furesø Kulturskole står bag de populære Kulturpakker, der er booket 156 gange i 2026.
Politikere skal beslutte, om Hillerødmotorvejen skal overdækkes nu2.9.2026 17:04:45 CEST | Pressemeddelelse
Det vil koste op imod 1 mia. kr. af overdække 450 meter af Hillerødmotorvejen, og det dæmper ikke trafikstøjen mærkbart i forhold til at Vejdirektoratets højere støjskærme, viser omfattende analyse. Nu skal politikerne beslutte de næste skridt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

