Bog & idé

Bog & idé styrker kundeklubben med udvidet loyalitetskoncept

Del

Bog & idé udvider loyalitetskonceptet med et pointsystem, der giver kunderne rabatter på tværs af butikker, app og webshop. Det styrker relationen til kunderne og øger engagementet.

Det udvidede loyalitetskoncept giver klubmedlemmer mulighed for at optjene point på deres køb.
Det udvidede loyalitetskoncept giver klubmedlemmer mulighed for at optjene point på deres køb.

Danmarks største boghandlerkæde, Bog & idé, udvider nu sit loyalitetskoncept for at styrke relationen til eksisterende kunder og gøre shoppingoplevelsen endnu mere attraktiv. Medlemmer af kundeklubben kan fremover optjene point ved køb i både de fysiske butikker, i Bog & idés egen app og på webshoppen. Pointene kan bruges til rabatter på fremtidige køb.

Loyalitet på tværs af kanaler
Det udvidede loyalitetskoncept er et centralt element i Bog & idés omnichannel-strategi, hvor samspillet mellem butikkerne og de digitale platforme bliver styrket yderligere. Konceptet sikrer en gnidningsfri og sammenhængende oplevelse, uanset hvordan kunderne vælger at handle.

”Vores fysiske butikker og digitale salgskanaler har længe været tæt integreret, og det udviklingen af vores loyalitetskoncept er med til at styrke denne sammenhæng yderligere," fortæller Marianne Lyngby Pedersen, administrerende direktør for Bog & idé. " Det handler om at belønne vores loyale kunder ved at gøre det lettere og mere fordelagtigt at handle hos os. Samtidig opnår vi dybere indsigt i deres præferencer, hvilket gør os i stand til at levere endnu bedre kundeoplevelser.”

Indsigt og stærkere kundeengagement
Udover rabatter giver loyalitetskonceptet også Bog & idé mulighed for at indsamle værdifuld indsigt i kundernes købsadfærd. Dette gør det muligt at skræddersy tilbud og kampagner bedre til medlemmernes behov, som for eksempel personlige anbefalinger baseret på tidligere køb. 

Fremtidige planer
Det udvidede loyalitetskoncept er en del af en større strategi om at forbedre kundeklubben med flere fordele og eksklusive tilbud. Bog & idé forventer, at det nye koncept vil have en positiv effekt på både kundetilfredshed og salget, ligesom tidlige målinger viser øget engagement fra medlemmerne. ”Bare i september måned har vores klubmedlemmer haft en 42% større indkøbskurv end kunder, der ikke er medlem af vores klub. Vi glæder os til at belønne vores mest loyale kunder med point, ligesom vi hele tiden har nye ideer og fordele i støbeskeen for vores klubmedlemmer,” slutter Marianne Lyngby Pedersen.

Om pointprogrammet
Klubmedlemmer optjener 1 point for hver 10 kr. brugt pr. varelinje. Medlemmerne kan følge deres pointsaldo på bog-ide.dk, i Bog & idés app eller ved at spørge i butikkerne. Pointene kan til enhver tid indløses som rabat ved fremtidige køb, hvor 100 point svarer til 50 kr. rabat. Der optjenes point på næsten alle varer, både i fysiske butikker, i appen og på bog-ide.dk.

Nøgleord

Kontakter

Marianne Lyngby PedersenAdm. direktørIndeks Retail A/S

Står til rådighed for udtalelser til indslag, interviews, artikler o.l., som har relevans for branchen, vores butikker og vores brand.

Tlf:20235936

Links

Information om Bog & idé

Bog & idé
Mossvej 2
8700 Horsens

76752000
https://www.bog-ide.dk/

Bog & idé er Danmarks størstehttps://www.bog-ide.dk/ boghandlerkæde med 116 butikker på landsplan samt webshoppen bog-ide.dk.

Kæden havde i 2023 en omsætning på 1,3 milliarder.

Bøger udgør knap halvdelen af forretningen, mens kontor- og trendvarer, brætspil, puslespil og lignende udgør resten.

Bog & idé er en frivillig kæde. Grundstenen blev lagt i 1969, men både navn og struktur har ændret sig meget siden.

Bog & idé er tilknyttet kædekontoret, Indeks Retail A/S, som også er kædekontor for hhv. BOGhandleren og Legekæden.

Følg pressemeddelelser fra Bog & idé

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Bog & idé

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye