Tæt på Trumps inderkreds
Kom tæt på Donald Trumps inderkreds ved to arrangementer på Næstved Bibliotek. Vi viser dokumentaren A Storm Foretold den 16. oktober og holder foredrag med Christoffer Guldbrandsen, som er manden bag dokumentaren, den 23. oktober.
Vi varmer op til det amerikanske valg ved at vise den fascinerende dokumentar ”A Storm Foretold”. Ugen efter får vi besøg af Christoffer Guldbrandsen, der vil fortælle om sin oplevelse med at skabe filmen.
A Storm Foretold
A Storm Foretold er en dansk dokumentarfilm fra 2023. Filmen giver et unikt indblik i magtens indre i Donald Trumps sidste måneder som præsident. Filmen følger kongemageren bag Trump, Roger Stone, som bevæger sig i en politisk verden og tankegang, hvor alt er tilladt. Her skifter alliancer og fjendskaber som i et Shakespeare-drama. Var det forudsigeligt, at Trumps præsidentperiode kulminerede med det dødbringende angreb på Kongressen i Washington D.C. i januar 2021?
Dansk dokumentarfilmskaber
Christoffer Guldbrandsen har markeret sig som én af Danmarks førende dokumentarfilmskabere. Han er en modig fortæller, der har sat sit præg på den politiske debat. Det gælder også hans seneste projekt, dokumentaren 'A Storm Foretold'. Gennem personlige erfaringer og optagelser fra filmen tager instruktøren publikum med bag kulisserne af magtspil, løgne og konsekvenserne af en politisk storm, når han gæster Næstved Bibliotek den 23. oktober.
Gennem mere end fire år fulgte Christoffer Guldbrandsen Trump-bevægelsen indefra, og han var med hele vejen til angrebet på Capitol den 6. januar 2021 og gennem det efterfølgende opgør. Han har været så tæt på Trumps inderkreds, at han efterfølgende er blevet opsøgt af FBI og stævnet af den amerikanske kongres for at få ham til at vidne om sine oplevelser.
Et splittet USA
Christoffer Guldbrandsen stiller skarpt på et splittet USA og tager fat på de svære spørgsmål, som det kommende præsidentvalg rejser. Ikke bare for amerikanerne, men for hele verden.
Dokumentarfilmen A Storm Foretold vises på Næstved Biblioteks Lille Scene onsdag den 16. oktober kl. 19.00-21.00. Bestil din gratis billet på www.naesbib.dk.
Foredrag og Q&A med Christoffer Guldbrandsen finder sted onsdag den 23. oktober kl. 19.00-20.30 på Næstved Biblioteks Lille Scene. Billetpris: 50 kr. Billetter købes via www.naesbib.dk
Nøgleord
Kontakter
Andreas Lønstrup PoulsenKulturformidler
Tlf:5588 4149alopou@naestved.dkLena Lund OlsenBibliotekar, pressemedarbejder
Tlf:5588 4021leols@naestved.dkBilleder
Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Krea-lørdag på Rønnebæksholm med Lærke Bagger, Stina Resting og Talentskolens forfatterlinje18.12.2024 10:46:28 CET | Pressemeddelelse
Lørdag d. 18. januar kl. 12:00 - 17:00 byder Næstved Bibliotek og Kunsthal Rønnebæksholm på 'Hænder og ord' temadag i Herskabsstalden på Rønnebæksholm. Her deltager du i workshops med Danmarks ukronede strikkedronning Lærke Bagger og den anerkendte, lokale beklædnings- og kostumedesigner Stina Resting.
Få hjælp til eReolen på Glumsø Bibliotek7.11.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mandag d. 25. november kl. 14:00 - 14:45 kan du på lokalbiblioteket i Glumsø få hjælp til at komme i gang med at bruge eReolen, bibliotekets digitale tilbud der giver adgang til et hav af e-bøger og lydbøger.
Historiske foredrag på Næstved Bibliotek31.10.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fire gange i perioden d. 18. - 23. november kan du opleve historiens vingesus på Næstved Bibliotek. Her byder Bibliotekernes festival for historie nemlig på gratis, livestreamede foredrag. Årets tema er ”Med lånte fjer”, og fokus er på, hvordan dansk historie er blevet til ved mødet med det fremmedartede.
Generation skærm29.10.2024 13:59:07 CET | Pressemeddelelse
På Næstved Bibliotek kan du tirsdag den 19. november kl. 19.00-20.00 opleve et foredrag med Nanna Schelde, forfatter til bogen ”Generation skærm - en guide til forældre og andre med ansvar”.
DR Romanklub28.10.2024 11:12:30 CET | Pressemeddelelse
Vær med til at vælge årets bedste danske roman, når vi igen starter en DR Romanklub på Næstved Bibliotek. Vi mødes seks gange, og første møde er tirsdag den 10. december kl. 19.00-20.30.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum