Ensom violin i et kalejdoskop af kontraster

Del

Christine Bernsted har indspillet samtlige værker for solo violin af Lera Auerbach – heriblandt en premiereoptagelse! Den 24. januar udkommer Speak, Memory, der med poesi og power inviterer til eftertanke.

Christine Bernsted
Christine Bernsted (Foto: Elena Belevantseva)

Der er poesi og power i Lera Auerbachs musik, som bliver ved med at fascinere violinist Christine Bernsted, der udgiver andet album på Naxos med komponistens værker – denne gang solo.

Violinen er en vigtig kanal for Lera Auerbachs (f. 1973) musikalske udtryk. Hun har skabt en betydelig mængde værker for solo violin, som Christine Bernsted har samlet på dette album – inklusiv værket Speak, Memory i en udgave for solo violin, som for første gang udgives!

Lera Auerbachs udsøgt udformede, emotionelle og modigt fantasifulde musik har nået et globalt publikum og gjort hende til en af de mest efterspurgte kreative stemmer på den internationale scene i dag. Auerbach er en multikunstner, der også arbejder inden for litteratur og visuel kunst, men hun er særligt kendt som komponist.

Auerbachs tonesprog ligger Christine Bernsted nært, da hvert stykke har en kompleksitet, som en illusion i et kalejdoskop, hvor en stemning hurtigt kan udvikle sig i en uforudsigelig retning.

”Det er det unikke temperament, intensiteten og den stærke drivkraft, der er min motivation for at indspille værkerne,” fortæller Bernsted.

De mange forskellige stemninger og melodiske farver formidles også med fem musikvideoer, Christine Bernsted supplerer med albummet. Tre af hvilke følger med albummets singler, og som bliver tilgængelige på YouTube 4. oktober, 1. november og 10. januar.

Om værkerne: Poesi og power, smil og tårer

Værkerne for solo violin har de helt særlige kvaliteter af både intensitet og intimitet med en mørk virkelighed som deres præmis. Det er særligt tydeligt i T’filah (1996). Titlen betyder ’bøn’ og er Auerbachs reaktion på Holocaust i en sårbar og overvældende lyd af en enlig violinstemme. Bernsted ser værket som albummets hjerte; "fordi det netop er stærkt, et personligt statement, der formidler fortiden på en så levende måde". T’filah udkommer som single d. 1. november 2024.

Lonely Suite (2002) er et studie i ensomhed. En stemning, der vækker genklang i Christine Bernsted, der med tusindvis af timer alene i et øvelokale er et ufravigeligt grundvilkår for en klassisk musiker. Med undertitlen Ballet for a Lonely Violinist udgør satserne en serie af komprimerede, men følelsesladede musikalske postkort. I udforskningen finder den ensomme violin humor, kedsomhed, dialog, bekymringer og åbne spørgsmål, alt sammen perspektiver afspejlet i satsernes titler. Tredje sats, Escape, udkommer som single d. 10. januar 2025.

Værket par.ti.ta gengiver Auerbachs fascination af J. S. Bach. Som titlen også hentyder til er det en dekonstruktion; fragmenter og figurer, der peger tilbage på Bachs kompositioner. Værket har en tung begyndelse, men udvikler sig til en letfodet dans, nærmest humoristisk. Men Auerbach er kendt for at bruge kontraster, og snart kommer Serioso med sine store intervaller og derefter Adagio med mange pauser. Anden sats, Moderato, udkommer 4. oktober som single.

Til sidst på albummet er titelværket: Speak, Memory, som oprindeligt er skrevet for violin og klaver, men som her er indspillet for første gang for solo violin. Værket er fra 2010 og deler titel med forfatteren Vladimir Nabokovs memoirer. En lyrisk dialog, der punkteres af pizzicato. Igen med kontraster og med tanker om fortiden, dekonstrueret i nutiden.

Om Christine Bernsted

Christine Bernsted er en internationalt anerkendt dansk klassisk violinist. Hun er uddannet fra postgraduate solistklassen ved Universität für Musik und darstellende Kunst i Wien hos professor Elisabeth Kropfitsch efter flere års studier af wienerviolintraditionen hos Boris Kuschnir, og hos professor Eszter Haffner ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København.

Siden da har hun sat sit præg på både den danske og internationale musikscene med koncerter i Philharmonie Berlins Kammermusiksaal, Royal Albert Hall i London og i Carnegie Halls Weill Recital Hall i New York. Hun er også vinder af førstepræmien i flere internationale violinkonkurrencer, herunder Melbourne International Violin Competition.

Som ung musiker er Bernsted opsat på at repræsentere nutidige og nye komponister, hvor værker af den ukrainske komponist Yevhen Stankovych for nylig er udgivet. I marts 2023 udkom hun og pianist Ramez Mhaanna på Naxos med Lera Auerbachs præludier for violin og klaver til kritikerros (8.574464).

For at se dette indhold fra www.youtube.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Trailer (interview): Christine Bernsted · Speak, Memory · Works for Solo Violin by Lera Auerbach

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Christine Bernsted
Christine Bernsted
(Foto: Elena Belevantseva)
Download
Christine Bernsted
Christine Bernsted
(Foto: Elena Belevantseva)
Download
Speak, Memory (Album cover)
Speak, Memory (Album cover)
Download
par.ti.ta (single cover)
par.ti.ta (single cover)
Download
T'filah (single cover)
T'filah (single cover)
Download
Lonely Suite (single cover)
Lonely Suite (single cover)
Download

Følg pressemeddelelser fra Naxos Denmark ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Naxos Denmark ApS

Stort jubilæumsalbum fremhæver Det Kongelige Kapels unikke bånd til Carl Nielsen med stjernedirigenters fortolkninger af symfonierne6.6.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Leonard Bernstein, Sir Simon Rattle, Alexander Vedernikov, Paavo Berglund, Michael Boder, Michael Schønwandt og Thomas Søndergård er bare nogle af de formidable dirigenter, der har stået foran Det Kongelige Kapel i tidens løb. Den 28. juni udkommer en stor jubilæumsboks, der ser tilbage på Det Kongelige Kapels særlige bånd til Carl Nielsen med optagelser af hans symfonier, der strækker sig fra 1965 til i dag med denne perlerække af dirigenter.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye