WWF går sammen med lokal kirke om det første naturgenopretningsprojekt på Folkekirkens arealer
26.9.2024 06:30:00 CEST | WWF Verdensnaturfonden | Pressemeddelelse
Hjemmehørende arter og græssende kvæg skal bidrage til at genoprette naturområdet omkring Jungshoved Kirke på Sydsjælland. WWF Verdensnaturfonden står sammen med lokale menighedsråd bag projektet, der støttes af Topsoe.

For første gang skal Folkekirkens arealer danne ramme om et større naturgenopretningsprojekt. Omkring Jungshoved Kirke er der i dag landbrugsjord og tilgroede arealer, men det vil lokale menighedsråd sammen med WWF Verdensnaturfonden ændre på.
I fremtiden skal 11 hektar være vild natur, vådområder genetableres, og kvæg skal græsse på området. Formålet med projektet er at skabe bedre betingelser for biodiversiteten og levesteder for en række fuglearter og insekter.
”Området omkring Jungshoved Kirke er oplagt til naturgenopretning og -beskyttelse. Derfor er vi enormt glade for, at vi sammen med menighedsrådet kan omdanne kirkens arealer til et fantastisk naturområde, der både vil være en tiltrængt oase for nogle af vores mange sårbare danske arter og for lokale borgere,” siger Jacob Fjalland, miljøfaglig direktør i WWF Verdensnaturfonden.
Jungshoved Kirke med sin smukke lokalitet og udsigt over vandet er både udpeget som såkaldt Natura 2000-område og optaget i den grønne Michelin-guide. Det er den unikke kombination af natur og kultur, som menighedsrådet ønsker at bygge videre på.
”Ved at omdanne kirkens arealer til et åbent og urørt naturområde kan vi gavne biodiversiteten og invitere danskerne ind i et fællesskab om den kultur og natur, som vi alle sammen deler og bærer et ansvar for,” siger formand for Jungshoved menighedsråd Kirsten Thomsen.
Mere natur på Folkekirkens arealer
Naturgenopretningsprojektet omkring Jungshoved Kirke viser vejen for, hvordan folkekirken kan omdanne sine arealer til natur. Med sine 11.000 hektar jord er Folkekirken landets tredjestørste jordejer, og det er derfor helt oplagt, at også kirken bidrager til mere og bedre natur i Danmark.
”Mange kirker ligger i områder med et stort potentiale for naturindsatser. Derfor er det helt oplagt at tænke Folkekirkens arealer ind i arbejdet med at forbedre biodiversiteten og skabe rekreative områder i Danmark,” siger Jacob Fjalland fra WWF Verdensnaturfonden.
Størstedelen af kirkens jorde er i dag forpagtet til lokale landmænd og dyrkes konventionelt. Det gælder også jordene omkring Jungshoved Kirke, der som et led i naturgenopretningsprojektet har taget landbrugsjord ud af drift.
”Vi håber, at vi med dette projekt kan inspirere andre menighedsråd i landet til at skabe endnu mere natur omkring kirkerne. Det vil komme både naturen og Folkekirken i sin helhed til gavn,” siger Kirsten Thomsen.
Projektet, der over det næste år gradvist omdanner området til vild natur, er støttet af Topsoe.
”Hos Topsoe ser vi frem til at bidrage til at styrke biodiversiteten i området. WWF har stor erfaring med denne type naturgenopretningsprojekter, hvor både den naturlige flora boostes, og hvor forudsætningerne for et rigt dyreliv forbedres,” siger Mikkel Thrane, Head of Sustainability hos Topsoe.
Kontakter
Kiki LynggaardPresserådgiver
Tlf:+45 41 11 89 96kiki.lynggaard@wwf.dkMai-Britt NoeHead of Press & MediaWWF Verdensnaturfonden
Tlf:+45 28 93 63 28mai-britt.noe@wwf.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Fisk flytter ind i 63 3D-printede rev i Nordhavn2.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Livet under overfladen i Nordhavn får nu endnu bedre betingelser. By & Havn og WWF Verdensnaturfonden har nemlig etableret i alt 63 kunstige levesteder for livet i havnen blandt andet med hjælp fra 5. klasses-elever, som har været med til at designe nogle af de 3D-printede rev.
VELUX Gruppen annoncerer sidste skovprojekt i WWF-partnerskab26.8.2026 11:50:35 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt skovprojekt i Madagaskar skal beskytte og bevare 275.000 hektar skov. Det er det fjerde og sidste i VELUX Gruppens portefølje af skovprojekter i Vietnam, Uganda og Madagaskar, der nu alle er under implementering. Porteføljen af projekter udgør kernen i det 20-årige partnerskab mellem VELUX Gruppen og WWF.
Krillfiskeri ved Antarktis stiger 117 procent og truer pingviner, hvaler og sæler20.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Sydhavet og omkring den antarktiske halvø er fiskeriet efter krill eksploderet efter en international fiskeriaftale er udløbet. Det er kritisk for hele fødekæden inklusive truede arter som kejserpingvin, pelssælen og blåhvalen, der lever her. WWF Verdensnaturfonden opfordrer kraftigt landene til at indgå en ny aftale, når denne skal forhandles i oktober.
WWF finder ny programleder i Grønland18.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jane P. Lantz skal stå i spidsen for WWF's arbejde med naturbevarelse, biodiversitet og bæredygtig udvikling i Grønland i samarbejde grønlandske partnere, lokalsamfund og myndigheder.
Flere danskere finder ingen pindsvin under national tælling17.8.2026 16:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelen af danskere, der ikke finder pindsvin under den landsdækkende pindsvinetælling, er steget. Det kan skyldes den rekordvarme sommer, mener Dr. Pindsvin og WWF Verdensnaturfonden, der står bag tællingen, som i år er gennemført for fjerde gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum