Vinteren nærmer sig: Brug strømmen klogt og spar på regningen
Elnetselskabet N1 overgår til vintertariffer 1. oktober, og dermed bliver prisforskellen på, hvad forbrugerne betaler for transport af strømmen, større. Kan man flytte sit elforbrug fra om dagen til om natten, er der penge at spare.

De kolde vintermåneder begynder at banke på døren, og fra 1. oktober overgår Elnetselskabet N1, der forsyner mere end 800.000 jyske husstande og virksomheder med strøm, derfor til vintertariffer.
Det betyder, at der nu er endnu større grund til at bruge strøm med omtanke. Særligt for de elforbrugere, der har fået en elbil i carporten eller varmepumpe og dermed har øget deres elforbrug betragteligt. Der er nemlig endnu flere penge at spare, hvis de i højere grad kan bruge strømmen, når elnettet er mindst belastet.
- Vores elforbrug stiger naturligt, når det bliver mørkere og koldere og vi rykker indendørs, og det øger belastningen af elnettet markant, særligt i perioden fra klokken 17-21, hvor vi bruger mest strøm. Tarifferne skal motivere elforbrugerne til at bruge strømmen klogt – og den gode nyhed er heldigvis, at det sagtens kan lade sig gøre uden at sidde i mørke hjemme i stuen, siger Lise Bering, der er administrerende direktør i N1.
Når nettarifferne, som er den pris, forbrugerne betaler for at få transporteret strømmen ud i stikkontakten, er inddelt i både vinter- og sommertariffer, hænger det tæt sammen med danskernes elforbrug. Om vinteren bruger vi væsentligt mere strøm end om sommeren, og det belaster elnettet, især i perioden mellem kl. 17 og 21, hvor forbruget topper.
Fra 1. oktober vil nettariffen ligge på 124 øre pr. kWh i spidsbelastningsperioden. Samtidig er det ofte også her, at den rene elpris er højest. Derfor giver det god mening at flytte så meget af forbruget som muligt til lavlastperioden fra midnat til klokken 6, hvor nettariffen kun er 14 øre pr. kWh.
Tallene for elforbruget i januar og februar i år viser heldigvis også, at elforbrugerne i N1’s forsyningsområde i stadigt større grad faktisk bruger strømmen klogt. I årets to første måneder lå knap 21 procent af elforbruget i lavlastperioden sammenlignet med omkring 18 procent to år tidligere.
- Vi kan se, at tarifferne gør en forskel. Flere har vænnet sig til at sætte opvasken i gang eller lade elbilen om natten. Det giver både en lavere regning her og nu, og gør det også billigere for forbrugerne i det lange løb, fordi vi kan reducere behovet for at udbygge elnettet, hvilket i sidste ende finansieres af dem selv, siger Lise Bering.
Priser for netariffer for private elforbrugere (C-kunder) inkl. moms
Belastningsniveau |
Vintertarif (oktober – marts) |
Sommertarif (april – september) |
Lavt (00-06) |
14 øre/kWh |
14 øre/kWh |
Højt (06-17) |
41 øre/kWh |
21 øre/kWh |
Spids (17-21) |
124 øre/kWh |
54 øre/kWh |
Højt (21-00) |
41 øre/kWh |
21 øre/kWh |
*Udover nettariffen udgøres elkundernes samlede elpris af den rene markedspris, den statslige elafgift, eltarif til statslige Energinet, abonnementer og spottillæg.
Se priser for alle kundegrupper fra 1. januar på N1’s hjemmeside.
Nøgleord
Kontakter
Frederik Gelstoft SchmidtPresseansvarligElnetselskabet N1
Tlf:30684279fresch@n1.dkOm
Elnetselskabet N1 forsyner hver dag mere end 800.000 hjem og virksomheder i Jylland med strøm. Vi sørger for at vedligeholde, udbygge og fremtidssikre elnettet.
Vi investerer løbende i elnettet, så det kan løfte fremtidens behov. På den måde kan vi effektivt sikre høj leveringssikkerhed på strøm – både nu og for de næste generationer. En samfundsopgave, vi er stolte af at løse.
Følg pressemeddelelser fra N1
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra N1
N1 finder ny driftsdirektør internt: Sine Grønberg får ansvaret for at drive landets største elnet20.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sine Grønberg, der siden november har fungeret som midlertidig leder, skal nu permanent stå i spidsen for Netdrift & Produktion i Elnetselskabet N1.
Tættere samarbejde mellem varmeværker og N1 skal sætte strøm til fjernvarmen10.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dansk Fjernvarme og Elnetselskabet N1 har sammen udfærdiget en håndbog til de mange fjernvarmeselskaber, der i de kommende år bevæger sig mod en mere elbaseret fjernvarmeproduktion.
N1 sænker nettariffen i 202518.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elnetselskabet N1 sænker i 2025 nettariffen med en femtedel for de mere end 800.000 elforbrugere, som selskabet leverer strøm til. December måned i år byder også på en markant mindre nettarif.
N1 ændrer organisationen for at sætte større fokus på elforbrugerne14.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For at fremtidssikre landets største elnet ændrer Elnetselskabet N1 nu organisationen og henter erfarne kræfter ind fra telebranchen for både at skærpe fokus på forbrugerne og målrette investeringerne i elnettet.
Nye el-vaner sparer forbrugerne for milliarder16.6.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De mere end 800.000 hjem og virksomheder, Elnetselskabet N1 forsyner med strøm, har flyttet en pæn del af deres elforbrug væk fra spidsbelastningen. Det giver forbrugerne lavere elregninger og sikrer samtidig, at N1 kan lave de nødvendige investeringer i elnettet, som muliggør den grønne omstilling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum