Kold februar gav et ekstra stort elforbrug og satte ny dagsrekord
13.3.2026 06:00:00 CET | N1 | Pressemeddelelse
De jyske elforbrugere brugte 21 procent mere strøm i februar i år sammenlignet med samme måned året før. Koldere vejr og elektrificeringen af samfundet, får elmålerne til at snurre hurtigere end nogensinde før.

De jyske husholdninger skruede markant op for deres elforbrug i februar. Tal fra Elnetselskabet N1, der er Danmarks geografisk største elnet og dækker 40% af Jylland, viser nemlig, at der i år blev brugt 21 procent mere strøm end i samme måned året før. Dermed fortsætter tendensen fra januar 2026, hvor N1’s 815.000 elforbrugere satte forbrugsrekord.
- At elforbruget i husholdningerne stiger, er helt forventeligt. Danskerne er heldigvis rigtig godt i gang med den grønne omstilling, flere vælger en elbil eller skifter oliefyret ud med en varmepumpe, og det betyder, at vi skal transportere mere strøm gennem vores elnet, siger Lise Bering, der er administrerende direktør i Elnetselskabet N1.
Men at elforbruget i husholdningerne steg med 21 procent fra februar 2025 til februar 2026 er alligevel væsentligt mere, end N1 havde forventet. Hovedårsagen skal findes i vejret. Med en gennemsnitstemperatur på -0,6 grader var februar i år ifølge DMI den koldeste februar i 8 år.
Tirsdag d. 3. februar blev desuden en helt særlig mærkedag for Elnetselskabet N1. Her leverede selskabet nemlig det højeste antal kilowatt-timer i løbet af et døgn til elforbrugerne nogensinde. I løbet af dagen løb der hele 40 GWh igennem elnettet. Det er dog ikke kun i det jyske, at der var gang i forbruget d. 3. februar. Ifølge Energinets forbrugsdata satte februardagen nemlig ny national rekord i elforbrug med et forbrug på hele 159 GWh.
På trods af endnu en måned med et højt forbrug oplevede N1 ikke flere afbrud end normalt i elnettet. I gennemsnit oplevede N1’s elforbrugere i februar at være uden strøm i 1 minut og 3 sekunder, hvilket ovenikøbet er lavere end samme periode sidste år.
- Når det er koldt udenfor, er vi mere afhængige af strømmen, fordi vi skruer op for strømforbruget til at opvarme vores boliger, og fordi elbilen måske ikke kører helt så langt per kilowatt-time. Derfor er vi også glade for, at vi har leveret en sikker og stabil forsyning på trods af så højt et forbrug, for det er i sidste ende vores kerneopgave, siger Lise Bering.
Nøgleord
Kontakter
Frederik Gelstoft SchmidtPresseansvarligElnetselskabet N1
Tlf:30684279fresch@n1.dkOm
Elnetselskabet N1 forsyner hver dag mere end 800.000 hjem og virksomheder i Jylland med strøm. Vi sørger for at vedligeholde, udbygge og fremtidssikre elnettet.
Vi investerer løbende i elnettet, så det kan løfte fremtidens behov. På den måde kan vi effektivt sikre høj leveringssikkerhed på strøm – både nu og for de næste generationer. En samfundsopgave, vi er stolte af at løse.
Følg pressemeddelelser fra N1
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra N1
Elnetselskabet N1 tilpasser tarifferne og sænker prisen for december28.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lavere elpriser har betydet, at Elnetselskabet N1 har haft færre udgifter til nettab i 2025 end ventet. Derfor sænkes nettarifferne i december for de mere end 800.000 hjem og virksomheder, selskabet forsyner med strøm.
Styr på strømvanerne: I de kolde måneder kan du spare endnu mere på elregningen ved at tænke over dit forbrug1.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
1. oktober overgår Elnetselskabet N1 til vintertariffer, og det betyder, at der for alvor kan være penge at spare på elregningen ved at bruge strømmen klogt.
Elnetselskabet N1 føjer markant sikkerhedsprofil til bestyrelsen2.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Flarup, tidligere chef for Center for Cybersikkerhed og i dag kommerciel direktør i forsvars- og sikkerhedsvirksomheden Terma, indtræder i bestyrelsen i Elnetselskabet N1.
Nu bliver din elregning billigere31.3.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elnetselskabet N1 overgår 1. april til sommertariffer, hvilket betyder, at nettariffen mere end halveres i døgnets dyreste timer.
N1 finder ny driftsdirektør internt: Sine Grønberg får ansvaret for at drive landets største elnet20.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sine Grønberg, der siden november har fungeret som midlertidig leder, skal nu permanent stå i spidsen for Netdrift & Produktion i Elnetselskabet N1.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum