Innovationsfonden offentliggør nye udvalg - styrker forskningsfaglig ekspertise inden for tech, sundhed, grøn omstilling og kvante
25.9.2024 09:21:44 CEST | Innovationsfonden | Pressemeddelelse
Innovationsfonden har netop nedsat fire nye udvalg, der skal vurdere ansøgninger til fondens Grand Solutions-program, som investerer i ambitiøse forsknings- og innovationssamarbejder, der styrker Danmarks fremtidige konkurrencekraft og bæredygtighed.

Innovationsfonden har netop nedsat fire nye udvalg, der skal vurdere ansøgninger til fondens Grand Solutions-program, som investerer i ambitiøse forsknings- og innovationssamarbejder, der styrker Danmarks fremtidige konkurrencekraft og bæredygtighed. Tidligere har fondens bestyrelse truffet de endelige afgørelser omkring investeringer i Grand Solutions-projekter, men nu overgår denne opgave til de fire nye ekspertudvalg.
De nye udvalg tæller blandt andet professorer og topforskere fra anerkendte forskningsinstitutioner fra flere europæiske lande, USA og Australien. Samtidig indgår impact-eksperter fra både det offentlige og private i Danmark med dyb kommerciel og samfundsmæssig erfaring. (se listen over udvalgsmedlemmerne her).
”Vi er utroligt glade for, at så tunge kapaciteter anser det for fagligt attraktivt at sidde i Innovationsfondens udvalg. I en tid med klima- og biodiversitetskrise, et presset sundhedsvæsen i mange lande, og generel mangel på innovations- arbejds- og konkurrencekraft i Europa er det afgørende at samle de bedste kræfter til at løse opgaverne på så afgørende områder for Danmark og Europa,” siger Søren Asp Mikkelsen, vicedirektør i Innovationsfonden og ansvarlig for Grand Solutions.
Baggrunden for at etablere de nye udvalg er blandt andet at sikre, at den nyeste viden inden for tech, kunstig intelligens, sundhed, grøn omstilling og kvanteteknologi er tilgængelig i forbindelse med beslutningerne om, hvilke projekter der skal støttes. Samtidig skal de nye udvalg sikre endnu større transparens omkring beslutningsprocesserne under behandlingen af typisk flere hundrede ansøgninger, som Grand Solutions-programmet modtager hvert år.
Med de nye Grand Solutions-udvalg opruster Innovationsfonden sine muligheder for at holde sig på forkant med en lang række forskningsfelter i rivende udvikling og for samtidig at sikre sig, at der bliver skabt samfundsmæssig impact på baggrund af de projekter, fonden investerer i. Derfor har Innovationsfonden valgt at trække endnu mere på eksterne eksperter og anerkendte forskere ude i verden.
”Vi ser frem til at samle alle udvalgene senere på året til den første runde bedømmelser, og fondens medarbejdere og ledelse glæder sig til et tæt samarbejde med de mange nye kapaciteter,” siger Søren Asp Mikkelsen.
Se de fire ekspertudvalg:
- Udvalget for Grøn forskning, teknologi og innovation
- Udvalget for Kvanteteknologi
- Udvalget for Life Science, sundhed og velfærdsteknologi
- Udvalget for Nye teknologier og kunstig intelligens
Læs mere om udvalgene, de nye forpersoner og se medlemmerne på fondens hjemmeside.
Om Innovationsfonden:
Innovationsfonden accelererer dansk forskning og innovation til løsninger, der styrker det danske samfunds konkurrenceevne og bæredygtighed. Det gør fonden ved at investere i de forskere, virksomheder og iværksættere, der skaber værdi, arbejdspladser og løser politisk prioriterede samfundsudfordringer. Fonden udmønter årligt omkring 1,8 milliarder kroner til forsknings- og innovationsprojekter.
Innovationsfondens investeringer og fokusområder:
- Innovationsfonden oplever stor interesse for at søge fondens programmer, ikke mindst fra det kvante-teknologiske område, hvor fonden i 2024 på det nationale kvante-program modtog ansøgninger for over 1 milliard kroner. Historisk har fonden støttet området med 371 millioner kroner, og fra 2023 er der øremærket over 100 millioner kroner om året til området. Det er fondens erfaring, at kritisk teknologi, hvor de kommercielle muligheder er i den spæde opstart, kræver tunge forskningsmæssige kompetencer i udvalgene, til at vurdere et projekts fremtidige potentiale.
- Det samme gælder for kunstig intelligens, en af fremtidens kerneteknologier for blandt andet den grønne omstilling, hvor store mængder data skal analyseres og bedre løsninger skal findes for energiforbrug, maksimal udnyttelse af vedvarende energikilder, optimering af transportsektoren, klimaovervågning og forsyningskæder med videre. Her har Innovationsfonden siden 2014 investeret cirka 1,6 milliarder kroner, og også på dette område er der brug for stærke kompetencer, til at kunne udvælge de projekter der evner at udnytte den nye teknologi bedst til gavn for Danmark og Europa.
- Inden for forsvar og sikkerhed sker store udviklinger, ikke mindst inden for droner og cyberteknologier. Projekter med mulighed for dual use på både det civile og militære område, bliver i stigende grad vigtige for Danmark og Europas sikkerhed. Innovationsfonden har investeret store summer i begge områder, ikke mindst i en dansk-funderet drone-kapacitet, med 380 millioner kroner til området siden 2015 og med cirka 200 millioner kroner til cyberteknologi, heraf 73 millioner kroner alene i 2023.
- Helt centralt står dog det grønne område - med klimaudfordringerne som en af de helt store, politisk prioriterede samfundsudfordringer. Udfordringerne er komplekse og tit tværfaglige, og det kræver både stor forskningsmæssig- såvel som impact-mæssig forståelse for at kunne udvælge de bedste projekter. Innovationsfonden har alene i årene 2021-2023 udmøntet 3,3 milliarder kroner til det grønne område.
Se flere eksempler på fondens investeringer her:
Kontakter
Pernille RypeHead of Communication
Tlf:+45 6190 5060pernille.rype@innofond.dkTue GermundssonPresse- og kommunikationsrådgiver, Innovationsfonden
Tlf:61905087tue.germundsson@innofond.dkFølg pressemeddelelser fra Innovationsfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Innovationsfonden
Kunstig intelligens skal aflæse bugspytkirtelkræftens skjulte proteinkort1.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens (AI) og avanceret proteinkortlægning skal bane vej for tidligere opdagelse og mere præcis behandling af bugspytkirtelkræft. Det er målet med forskningsprojektet TIP-PDAC, som Innovationsfonden investerer 19,7 millioner kroner i. Projektet er ledet af Resolute Bio (tidligere OmicVision) i København.
Ny kontrolteknologi skal reducere fejl og spild i luft- og rumfartsindustrien26.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt dansk forskningsprojekt vil uden hverken røntgen eller fysisk kontakt kunne finde skjulte fejl i avancerede kompositmaterialer med større hastighed og præcision end nuværende metoder. Teknologien løfter kvaliteten og styrker bæredygtigheden i bl.a. luft- og rumfartsindustrien med færre fejl, mindre spild og en mere pålidelig produktion.
Dansk teknologi skal omdanne industriens CO2 til kalk18.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt Grand Solutions-projekt ledet af Ikkaton, en dansk klimateknologivirksomhed, vil demonstrere en proces, der permanent binder CO2 som calciumcarbonat. Innovationsfonden støtter IKKA-TECH-projektet, som har et samlet budget på 18 mio. kr. og skal bringe teknologien frem til industriel demonstration og bane vejen for fremtidig opskalering.
Nyt dansk supermateriale skal forbedre dansk industris konkurrenceevne13.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt banebrydende projekt, FUTURPLAST, skal udvikle næste generation af cirkulære, ultrastærke og lette materialer, der kan reducere materialeforbrug og CO₂-aftryk, og på sigt erstatte både konventionelle komposit-materialer og metaller. Innovationsfonden investerer 19,5 mio. kr. i projektet gennem Grand Solutions.
Ny teknologi skal omdanne ubrugelig plastaffald til værdifulde kemiske produkter5.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et samarbejde mellem DTU, GreenLab Skive, Hysata og SemperCycle skal udvikle en ny teknologi til genanvendelse af forurenet plastik-affald. På sigt kan genanvendt industri- og husholdningsplast erstatte en betydelig del af de grundprodukter, der i dag bruges i stor skala i kemi-industrien. Innovationsfonden investerer 17,2 mio. kr. i projektet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum