Miljøministeren skyder med skarpt mod toppen af dansk landbrug

En række farlige sprøjtemidler, det er forbudt at anvende i EU, kan fortsat produceres i og eksporteres fra Danmark, når bare det sker til lande uden for EU. Miljøminister Magnus Heunicke (S) vil nu arbejde for at stoppe eksporten, selvom det vil ramme danske virksomheder. Blandt dem er Dansk Landbrugs Frøselskab (DLF) i Holeby på Lolland.

Ministeren begrunder sit initiativ med en usædvanlig skrap erklæring den 23. september 2024:

”Vi har en politisk og moralsk forpligtigelse til at beskytte menneskers sundhed og miljøet ikke bare i vores eget land og kontinent, men globalt. Det er paradoksalt, at vi har et EU-forbud mod en række farlige sprøjtemidler, men vi fortsat tillader eksport af de samme kemikalier til lande uden for EU. Det kan ikke udelukkes at produktionen af de farlige sprøjtemidler også kan have konsekvenser for europæisk natur og vandmiljø, men først og fremmest skal vi ikke bidrage til, at mennesker og miljøet i lande uden for EU udsættes for farlige stoffer, som vi ikke vil tillade her. Det er uforsvarligt og uetisk. Derfor mener jeg, at vi skal have en sat en stopper for eksporten.”

Ministeren kan næppe være uvidende om, at kritikken retter sig mod en af dansk landbrugs topfigurer, gårdejer Christian Høegh-Andersen, der er næstformand i lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer. Udover at være nummer 2-topmand i dansk landbrug er gårdejer Christian Høegh-Andersen også vicepræsident i den europæiske landmandssammenslutning CopaCogeca, og han er bestyrelsesformand i milliardvirksomheden Dansk Landbrugs Frøselskab (DLF).

Da DLF er den eneste danske eksportør af såsæd, der er bejdset med forbudte sprøjtegifte, så er det Høegh-Andersens holdning, Heunicke kalder ”uforsvarligt og uetisk”. Af samme grund er det også Høegh-Andersen, som miljøministeren mener, har en ”politisk og moralsk forpligtigelse til at beskytte menneskers sundhed og miljøet ikke bare i vores eget land og kontinent, men globalt.”

Redaktionen har kontaktet og bedt om kommentarer til miljøministerens kritik fra DLF-bestyrelsesformand og gårdejer Christian Høegh-Andersen, Luenhøj, Nykøbing F. og hans DLF-næstformand svineproducent Martin Mogensen, Go-Gris I/S, Gedved. Ingen af de to er vendt tilbage.

Milliardforretning

Det er DLF i Holeby på Lolland, der hidtil har udnytter en kattelem i EU-lovgivningen til at benytte forbudte sprøjtegifte. Indtil februar 2023 har Miljøstyrelsen hvert år givet dispensation til roe-frø bejdset med imidaclorid til eksport.

Imidaclorid er et neonikotinoid, der blev forbudt i 2019 i hele EU på grund af sin ekstreme giftighed, men DLF fik i al stilhed dispensation fra Miljøstyrelsen til at anvende giften, dog udelukkende til eksport. I 2024 har DLF ansøgt om tilladelse til at anvende to andre forbudte sprøjtegifte til eksportvarer ud af EU.

DLF ejes af ca. 2300 danske landmænd, der avler frø, og med en markedsandel på omkring 50 pct. i Europa og 25 pct. på verdensplan er det et af verdens førende firmaer på området.

Økonomisk er der tale om en særdeles velkonsolideret virksomhed, der omsætter for mere en 8 milliarder kroner om året, og som efter høsten 2021 i gennemsnit leverede en rekordhøj frøafregning på 18.000 pr. hektar til selskabets frøavlere. I regnskabsåret 2021/22 landede driftsresultatet på 713 millioner og nettoresultatet på 545 millioner kroner.

Trods inflation og en lavere afsætning kom den globale frøvirksomhed alligevel ud af regnskabsåret 2022/23 med endnu en rekordomsætning. Den blev opgjort til 8,756 milliarder kroner, mens driftsresultatet landede på 522 millioner kroner, og DLFs nettoresultat endte på 334 millioner kroner.

Det er åbenlyst ikke af økonomiske grunde, at landbrugets virksomhed anvender de ”uetiske og uforsvarlige” sprøjtegifte.

Heunickes plan

Miljøminister Magnus Heunicke vil rejse spørgsmålet om eksporten af forbudte sprøjtemidler på næste miljørådsmøde i EU den 14. oktober 2024. Her vil han understrege behovet for, at Kommissionen kommer med et forslag til et fælles EU-forbud. Mere konkret hvad der skal gøres, oplyser ministeren ikke noget om.

Ifølge DR P1 Morgen rejste daværende miljøminister Lea Wermelin (S) samme spørgsmål i EU i 2020, men uden resultater. Dog har både Belgien og Frankrig siden da indført nationale forbud mod denne eksport.