Her er de nominerede til Danish Design Award 2024
En sutteflaske til fædre og nonbinære omsorgspersoner, det første danske el-drevne langdistancetog og et banebrydende hospital for børn, unge og gravide er blandt de 25 designløsninger, der konkurrerer om at vinde Danmarks vigtigste designpris, Danish Design Award. I alt er syv priser på højkant. Læs mere om finalisterne her.
Den 19. november 2024 uddeles dette års Danish Design Award. Og i dag afsløres det, hvilke danske designløsninger der konkurrerer om de syv prestigefyldte priser.
Blandt årets finalister finder vi bl.a. det første danske eldrevne langdistance-nattog, en silicone-sutteflaske, der gør det muligt for alle uanset køn at amme deres barn i naturlige positioner og et banebrydende koncept for fremtidens hospital for børn, unge og gravide.
Ud af de 25 finalister er 20 nomineret til de fem hovedpriser samt Best of the Best prisen, mens fem løsninger er nomineret til Young Ideas – en pris dedikeret til lovende designprojekter i et tidligt udviklingsstadie.
"De 25 finalister viser en spændende balance mellem dansk designtradition og innovation. Feltet understreger virkelig bredden i dansk design i dag,” siger dette års juryformand, CEO og Creative Director, Kaave Pour.
Formålet med Danish Design Award er netop at hylde den positive forskel, design hver dag gør for vores adfærd, samfund og verden. Kaave Pour tilføjer:
“Finalisterne viser, hvordan dansk design konstant udvikler sig fra dets klassiske rødder til i dag at tackle nye kritiske samfundsdagsordener som klimahandling, digital innovation og sociale tjenester. Det er tydeligt, at dansk design trives i bedste velgående – finalisterne viser en evne til at udvide designs forandringskraft og demonstrerer dets relevans for fremtiden."
Vinderne kåres ved en ceremoni den 19. november 2024. Aftenen afholdes hos Dansk Arkitektur Center, der, ligesom DDC – Dansk Design Center, har hjemme i bygningen BLOX i centrum af København.
Læs mere om de 25 finalister her.
Om Danish Design Award
Efter et års pause er Danish Design Award, Danmarks vigtigste designpris, tilbage i 2024.
Awarden relanceres i et nyt format uden kategorier og en unik live-oplevelse, der bryder med de velkendte traditioner fra den klassiske prisfest.
Vinderne vælges ud fra fem designværdier, der viser designs vigtigste rolle og potentiale i dag. De fem værdier er: Do no harm, Pursue beauty, Lead the way, Prove your impact og Solve problems worth solving.
Finalisterne er udvalgt af en jury bestående af 13 internationale eksperter inden for design, innovation, teknologi og bæredygtighed. Juryen er udpeget af Dansk Design Center og brancheorganisationen Design denmark.
Det er også de to organisationer, der står bag Danish Design Award - en pris, som har eksisteret i sin nuværende form siden 2016. I 2024 er Creative Denmark også introduceret som brandingpartner.
Arrangementet løber af stablen tirsdag den 19. november i BLOX i København. Vi ser frem til at hylde de nominerede designløsninger og den forskel, design gør – hver eneste dag.
Kontakter
For pressehenvendelser kontakt Maria Damgaard Jensen, journalist og kommunikationsansvarlig, DDC – Dansk Design Center: +45 29 21 98 30 – mdj@ddc.dk
For generelle spørgsmål om Awarden kontakt projektleder Astrid Berg, DDC - Dansk Design Center: +45 20 95 63 16 – asb@ddc.dk
DDC – Dansk Design Center
Vi er Danmarks nationale designcenter. Det betyder, at vi bruger design som metode, når vi gør danske og internationale organisationer i stand til at identificere og forfølge nye muligheder for bæredygtig vækst. Fordi det gavner både dem selv og vores samfund.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Design Center
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Design Center
Danish Design Award 2024: Her er årets vindere19.11.2024 21:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et nytænkende koncept for fremtidens gravid- og børnehospital, verdens første anlæg til lagring af grøn energi i salt og bæredygtigt asfalt fremstillet af svampe, er blandt de syv vindere af dette års Danish Design Award
Danish Design Award er tilbage – vi åbner for indsendelser den 6. juni6.6.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter et års pause er Danmarks vigtigste designpris, Danish Design Award, tilbage i 2024. Prisen relanceres uden kategorier og med fuld fokus på de bedste danske designløsninger. Løsninger, der hver dag gør vores adfærd, samfund og verden bedre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum