Wammen’s rapport om kvælstof er bare ønsketænkning
Vi står overfor det værste iltsvind i 22 år, men alligevel kan finansministeriet få det til at se ud som om, at vandmiljøet har det bedre og at kvælstofudledningen falder. Greenpeace kalder det for en særlig slags landbrugsmagi, og de får opbakning fra nogle fremtrædende forskere, der har kritiseret den såkaldte "Second opinion"-rapport.
Mange har undret sig over Finansministeriets dominerende rolle i skæbnespillet om de livløse fjorde og fremtiden for havet omkring Danmark. Hvad ved økonomer og cand.scient.pol’er om fedtemøg, døende ålegræsenge, iltsvind og fiskebestande på flugt, spørges der? Svaret er helt enkelt – ikke en pind!
Alligevel svinger finansminister Nikolai Wammen (S) – der er uddannet cand.scient.pol. – nu den politiske sparekniv over de få gode takter, der var i Trepartsaftalen om et grønt Danmark. Og det er ikke bare kniven, han har trukket frem – det er springkniven.
Finansministeriets rapport ”Second opinion - evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen” er et raffineret forsøg på manipulation og vildledning af de skatteydere, der skal betale gildet, de agroproducenter der skal levere jord til en renere fremtid og af hele det bekymrede miljønetværk. Utålmodigt har alle ventet siden oktober 2021 på startskuddet til kampen for havmiljøets overlevelse, men i stedet for en ambitiøs redningsplan leverer Nikolai Wammen nu et udspekuleret skønmaleri i form af en afgørende ”rapport”, der intet redder, men fuldstændigt fjerner alvoren fra Trepartsaftalen.
Overhører forskernes advarsler
Læs bare, hvad Finansministeriet skriver om den døende Vejle Fjord, som professor Kaj Sand-Jensen fra Københavns Universitet trækker frem i sin kritik af rapporten i dagbladet Politiken 22. september.
»Det er en underlig konklusion, at indsatsbehovet bliver reduceret i Odense Yderfjord, Det Sydfynske Øhav og, for at det ikke skal være løgn, Vejle Fjord«, siger Sand-Jensen ifølge avisen.
»Jeg studser over, at de forskere, som Finansministeriet har haft inde over, alle sammen vender tommelfingeren nedad ved den model, som mindsker indsatsbehovet. Det er et meget, meget stærkt signal«, siger Kaj Sand-Jensen. Men altså et signal, som Nikolai Wammen vælger at overhøre.
Tre spildte år
Marinbiolog og professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet ryster på hovedet. Han henviser til, at et internationalt ekspertpanel sidste år pegede på, at Danmark fra 2010 spildte næsten et årti, hvor udledningen af kvælstof ikke faldt.
»Jeg er megafrustreret over, at der nu er gået tre år med præcis det, som ekspertrapporten siger, at man ikke skal«, siger professoren til Politiken 22. september.
På nogle områder betragter han Finansministeriets konklusioner som direkte »snyd«. Det gælder blandt andet, når ministeriet med baggrund i beregninger fra en anden del af Aarhus Universitet end den, hvor Markager selv er ansat, tager udgangspunkt i udledningerne af kvælstof fra markerne i 2020 og 2021. De to år regnede det kun lidt, så udledningerne var lave, mens udledninger sidste år og i år har været meget høje på grund af megen regn.
Vælger gamle tal
Når det gælder koncentrationen af mikroskopiske alger, som helst skal være så lav som muligt, regner ministeriet derimod med baggrund i gamle målinger fra 2014 til 2019. Nyere målinger ville vise flere alger og dermed et større behov for at reducere udledningen af gødning.
Dertil kommer, argumenterer Stiig Markager, at Finansministeriet undlader at forholde sig til en af hovedkonklusionerne fra Cowi og Niras. Den lyder, at selv hvis det lykkes at gennemføre vandplanerne og skære ned på udledningen af gødning, vil det kun bringe halvdelen af fjordene i god tilstand halvdelen af tiden.
Stiig Markager står ved sit tidligere estimat af, at landbruget skal skære godt en tredjedel, 20.000 tons, af den årlige udledning af kvælstof, hvis vi vil have et rent havmiljø uden de store iltsvindskatastrofer. Ifølge Finansministeriets rapport vil 12.900 tons være tilstrækkeligt.
Særlig landbrugsmagi
Ifølge Greenpeace, som ikke har siddet med i ministeriets følgegruppe, men som Politiken også har vist rapporten til, er den præget af »et politisk ønske om at få belastningen af vandmiljøet med kvælstof til at se så lav ud som muligt«.
»Dele af rapporten er ønsketænkning, en særlig landbrugsmagi. Det skriger til himlen, at vi muligvis oplever det værste iltsvind i 22 år. Alligevel kan ministeriet regne sig frem til, at vandmiljøets tilstand er i bedring, og at kvælstofudledningen falder«, siger kampagneleder Christian Fromberg til Politiken.
Han henviser til Miljøstyrelsens seneste iltmålinger. De viser, at der i store dele af de danske farvande stort set ikke var ilt tilbage allerede i begyndelsen af september.
»Historien gentager sig. Vi regner med optimistiske tal og baserer os på frivillige virkemidler, som hidtil ikke har virket. Finansministeriet lægger op til en endnu dårligere model end tidligere, som ikke får livet tilbage i fjordene. I stedet står vi igen med håret i postkassen«, siger Christian Fromberg.
Han håber, at politikerne vil kigge »på et bredere grundlag« og ikke lægger sig op ad Finansministeriets rapport. Den betegner han som »en fantasiforestilling om, hvad man kunne ønske sig, at kvælstofbelastningen var«.
Nøgleord
Kontakter
Kjeld HansenRedaktør
Tlf:26215326kjeld@baeredygtighed.dkBilleder
Vedhæftede filer
Om Gylle.dk
Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.
Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".
Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!
GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.
Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!
Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk
Nedlæg al dyreproduktion, og omstil til 100 procent økologi: Så ambitiøs bør landbrugsreformen være18.10.2024 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Planerne for omstillingen af landbruget er langtfra vidtrækkende nok. Den nødvendige landbrugsreform kræver politisk mod og er nødt til at være radikal
Den heldige kartoffel?17.10.2024 07:54:49 CEST | Aktuelt
Kartoflen er den mest sprøjtede afgrøde i Danmark
Kommuner kan hemmeligholde konsulentlønninger og timeforbrug16.10.2024 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet en aktuel afgørelse, der giver en østsjællandsk kommune medhold i en sag om hemmeligholdelse af honorar til konsulentfirmaet Niras for en konkret rapport. Dermed åbner afgørelsen en principiel ladeport for skjulte aftaler, fordi den kan bruges generelt til at blokere mediernes og borgernes adgang til at kontrollere honorarstørrelser ved kommunale aftaler med konsulenter
Lad 140.000 hektar blomstre – men hvordan?15.10.2024 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse
I Aftale om Et Grønt Danmark har parterne i den grønne trepart aftalt at udlægge 140.000 hektar 'ny natur' ved at omdanne landbrugsjord om til, - ja, det er et godt spørgsmål. Skal vi bare lade jorden ligge i fred, eller skal vi plante vilde blomster? Og er der overhovedet nogen planter tilbage i frøbanken?
Kolindsund Sø er ikke med i Biodiversitetsrådets forslag til ny dansk natur14.10.2024 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Kolindsund på Djursland og andre steder i Danmark, der kunne blive spændende naturområder, er ikke – og bliver heller ikke – en del af Biodiversitetsrådets forslag til, hvor der skal laves store naturområder på mindst 500 hektar, som skal hænge godt sammen med de naturområder, vi allerede har.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum