Christian Orthmann Andersen valgt som LandboUngdoms nye formand
Ved LandboUngdoms Årsmøde den 21. september 2024 ved Gråsten Landbrugsskole, blev Christian Orthmann Andersen valgt til formand for LandboUngdom uden modkandidater.

Knapt 200 deltagere ved Årsmødet klappede i dag Christian Orthmann Andersen på scenen, som foreningens nye formand. I de næste to år kommer Christian Orthmann Andersen til at stå i spidsen for foreningsfællesskabet som tæller mere end 6000 medlemmer. Netop medlemmerne vil være fokus for den nye formand.
”Jeg ser mest frem til at komme ud og arbejde sammen med medlemmerne, og opleve alle de mange gode foreningsfællesskaber vi har rundt omkring i Danmark,” siger Christian Orthmann Andersen.
Ny formand vil fortsætte den positive udvikling
I sin tale ved Årsmødet fokuserede Christian Orthmann Andersen bl.a. på at bygge videre på de grundsten der i de seneste år er langt.
”Vi står på et stærkt fundament, hvor vi nu skal lægge nye sten på. Vi skal sikre den positive forandring, som allerede er i gang og vi skal turde udvikle os,” siger Christian Orthmann Andersen.
En sund forening, som bidrager til samfundet lokalt og nationalt er også et pejlemærke for den nye formand.
”Jeg tror på, at vi har brug for stærke foreningsfællesskaber i Danmark. At bidrage til noget større bringer både farve til hverdagen og udvikler os som mennesker,” sagde Christian Orthmann Andersen i sin tale ved Årsmødet.
For Christian Ortmann Andersen har medlemskabet og engagementet i LandboUngdom haft stor personlig betydning, som han nu ønsker at tage til næste niveau.
”LandboUngdom betyder faktisk en del, fordi det har være en del af mig så længe og har fyldt i min hverdag. Man møder mange gode mennesker i et stærkt fællesskab, så det betyder rigtig meget,” fortæller Christian Orthmann Andersen.
Fakta
Christian Orthmann Andersen er 25 år, opvokset og bosat på Fyn og arbejder til dagligt på en plantebedrift.
Kontakter
Christian Orthmann Andersen
Tlf:27577098christianorthmann@lu.dkMaria JakobsenKommunikationskonsulent
Tlf:22912041mjak@landboungdom.dkFølg pressemeddelelser fra LandboUngdom
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LandboUngdom
LandboUngdoms hovedbestyrelse har fået to nye medlemmer27.9.2025 16:13:57 CEST | Pressemeddelelse
I alt tre ledige hovedbestyrelsespladser var på valg, da LandboUngdom den 27. september holdt årsmøde på Bygholm Landbrugsskole. Og med fire kandidater i spil, betød det kampvalg.
LandboUngdom oplever historisk højt medlemstal27.9.2025 06:04:31 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 6.600 unge er nu medlemmer af LandboUngdom, der ikke har oplevet et så højt medlemstal i mere end 20 år. Men ambitionen stopper ikke her, fastslår formand Christian Orthmann.
LandboUngdom mødes med EU-kommissær om generationsskifte9.9.2025 07:31:22 CEST | Pressemeddelelse
EU’s støtte til etablering af unge, selvstændige landbrugere er på dagsordenen, når LandboUngdoms formand Christian Orthmann i dag skal mødes med EU’s landbrugskommisær Christophe Hansen.
DM i traktortræk er mere populært end nogensinde5.9.2025 09:49:49 CEST | Pressemeddelelse
De brede dæk er fundet frem, når LandboUngdom lørdag den 6. september afholder DM i Traktortræk 2025 i Vendsyssel. Arrangørerne regner med, at flere end nogensinde vil lægge vejen forbi. En af dem, der deltager, er 35-årige René Schrum Jensen fra Aalborg, som stiller op med traktoren Alfur.
LandboUngdoms nye profilvideo gør op med fordommene om unge på landet14.8.2025 06:12:38 CEST | Pressemeddelelse
Et ungdomsliv på landet er meget andet en leverpostejmadder og billige dåseøl. Faktisk stortrives de unge i landdistrikterne, og det samme gør fællesskabet. Det sætter LandboUngdom fokus på i ny videokampagne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum