LandboUngdom mødes med EU-kommissær om generationsskifte
EU’s støtte til etablering af unge, selvstændige landbrugere er på dagsordenen, når LandboUngdoms formand Christian Orthmann i dag skal mødes med EU’s landbrugskommisær Christophe Hansen.

Det er ikke hver dag, at EU’s landbrugskommisær Christophe Hansen lægger vejen forbi Danmark, men i dag har han taget turen fra Bruxelles for blandt andet at få input til de forslag i EU’s landbrugspolitik, der skal sikre næste generation af landbrugere. Og formand for LandboUngdom Christian Orthmann ser frem til besøget.
”Der er virkelig mange positive takter i EU’s forslag, og jeg ser rigtig meget frem til at mødes med kommissæren og få indsigt i hans tanker og selvfølgelig få lov at komme med vores input,” siger han.
Fokus på næste generation
Allerede den 16. juli i år fremlagde Europa-Kommissionen sine forslag til det næste syvårsbudget for EU og for den fælles landbrugspolitik for perioden 2028-2034. Et af de centrale emner er generationsskifte i landbruget, der er forbundet med store udfordringer i alle medlemslande, forklarer Christian Orthmann.
”Alle har set problemet vokse sig større og større. I udspillet er generationsskifte en ledestjerne, og nu bliver der taget yderligere initiativ til at investere i, at unge landbrugere kan komme ind i erhvervet,” siger han.
Etableringsstøtte som middel
Kommissionens forslag lægger blandt andet op til, at medlemslandene skal lave en strategi for generationsskifte og fastlægge en startpakke for unge landmænd, som blandt andet skal indeholde etableringsstøtte samt en højere støtteprocent for investeringsstøtte for små landbrug til unge landmænd. Og Christian Orthmann glæder sig over, at der nu bliver sat endnu flere konkrete initiativer i værk.
“Som det er nu, kan det være svært at blive selvstændig landbruger, og desværre er der nogle, som må vinke farvel til den drøm. Derfor er det kærkomment, at generationsskifte fylder så meget i udspillet. Vi har set, at etableringsstøtten er godt brugt i Danmark, den giver mulighed for, at flere unge uanset økonomisk baggrund kan investere i deres eget. Et løft af den vil gavne os unge,” siger han.
Kontakter
Christian Orthmann AndersenFormand
Tlf:27577098christianorthmann@lu.dkDitte JensenKommunikationskonsulent
Tlf:51880603dije@landboungdom.dkFølg pressemeddelelser fra LandboUngdom
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LandboUngdom
Vinderne af DM i pløjning er kåret25.10.2025 19:09:49 CEST | Pressemeddelelse
Efter to dage med silende regn over markerne ved Ravnholt Gods på Fyn er vinderne af årets DM i pløjning fundet.
Unge deltagere valfarter til DM i pløjning24.10.2025 06:39:00 CEST | Pressemeddelelse
Stadig flere unge kaster sig over pløje-sporten. Arrangørerne af årets DM i pløjning på Fyn oplever en stigning i antallet af unge deltagere, der nørder den klassiske landmands-disciplin.
LandboUngdoms hovedbestyrelse har fået to nye medlemmer27.9.2025 16:13:57 CEST | Pressemeddelelse
I alt tre ledige hovedbestyrelsespladser var på valg, da LandboUngdom den 27. september holdt årsmøde på Bygholm Landbrugsskole. Og med fire kandidater i spil, betød det kampvalg.
LandboUngdom oplever historisk højt medlemstal27.9.2025 06:04:31 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 6.600 unge er nu medlemmer af LandboUngdom, der ikke har oplevet et så højt medlemstal i mere end 20 år. Men ambitionen stopper ikke her, fastslår formand Christian Orthmann.
DM i traktortræk er mere populært end nogensinde5.9.2025 09:49:49 CEST | Pressemeddelelse
De brede dæk er fundet frem, når LandboUngdom lørdag den 6. september afholder DM i Traktortræk 2025 i Vendsyssel. Arrangørerne regner med, at flere end nogensinde vil lægge vejen forbi. En af dem, der deltager, er 35-årige René Schrum Jensen fra Aalborg, som stiller op med traktoren Alfur.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum