LandboUngdoms nye profilvideo gør op med fordommene om unge på landet
14.8.2025 06:12:38 CEST | LandboUngdom | Pressemeddelelse
Et ungdomsliv på landet er meget andet en leverpostejmadder og billige dåseøl. Faktisk stortrives de unge i landdistrikterne, og det samme gør fællesskabet. Det sætter LandboUngdom fokus på i ny videokampagne.

”Du forstiller dig nok at livet herude er lidt kedeligt: at vi går i træsko, at vi ikke har nogen cafeer, men kun brugsens kaffemaskine. At vi taler med køerne. At fredag aften er noget med traktortræk og leverpostej, og at vi lever uden wifi og i dyb ensomhed,” siger Jacob Neimann, der er en af de LU’ere, der er med i LandboUngdoms nye kampagne.
Virkeligheden ser imidlertid meget anderledes ud. Heldigvis. Ifølge en helt ny undersøgelse foretaget af Landboungdom er 88 % af de unge på landet glade for at bo i landdistrikterne, og de angiver naturen, roen og fællesskabet som de primære årsager til deres trivsel.
Fokus på fællesskab
Et at de centrale emner i LandboUngdoms nye videokampagne er netop fællesskab, og med god grund. Hele 52 % af de unge på landet arbejder frivilligt, og ifølge Jacob Neimann er netop det sociale den lim, der holder livet på landet sammen:
”Herude skaber vi selv det, der sker. Fodboldturnering, fredagscafe og traktortræk, det hele bliver til ved hjælp af gode lokale kræfter,” siger han og fortsætter:
”Vi kommer hinanden ved, og det føles som en selvfølge at række ud og spørge om og tilbyde sin hjælp, og nogle gange starter det bare med en kop kaffe,” siger han.
Højere livskvalitet
Ud over det frivillige arbejde og fællesskabet omkring det er en forudsætning for at opretholde kultur og fritidstilbud på landet, har det en positiv sidegevinst. De unge der engagerer sig frivilligt har en 14 % højere oplevelse af at have indflydelse på samfundets beslutninger end de unge, der ikke er frivillige. En anden positiv sidegevinst er de unges trivsel, påpeger formand for LandboUngdom Christian Orthmann.
”Man skal ikke undervurdere, hvad det gør ved menneskers trivsel at føle sig værdifulde og være noget for andre, og her er frivillighed jo en god vej til at opnå netop det,” siger han.
Den pointe bakkes op af undersøgelser foretaget af blandt andre Real Dania i 2023, der viser, at danskere i land- og oplandskommunerne generelt oplever højere livskvalitet end i byerne. Og at en af årsagerne til forskellen kan være, at danskere på landet ofte føler, at de bidrager mere til deres lokale fællesskaber.
LandboUngdoms nye kampagne er blevet til med støtte fra gode samarbejdspartnere: Yara Danmark A/S, Sparekasse Danmark, Best Farm, Landbrug & Fødevarer, Spiras, Case IH, New Holland, Sagro, DLR Kredit, Jyske Bank og Viking Danmark.
Se filmen her: https://youtu.be/zrFcapj_9jg
Kontakter
Christian Orthmann AndersenFormand
Tlf:27577098christianorthmann@lu.dkDitte Jensen
Tlf:51880603dije@landboungdom.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra LandboUngdom
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LandboUngdom
Kampvalg om formandsposten i ungdomsorganisationen LandboUngdom10.9.2026 09:39:02 CEST | Pressemeddelelse
For første gang siden 2008 skal medlemmerne af ungdomsorganisationen for unge på landet, LandboUngdom, vælge mellem to kandidater til formandsposten. Både Lukas Olesen og Rasmus Nymann Kjærsgaard har meldt deres kandidatur og ønsker at stå i spidsen for unge på landet de kommende år.
To kandidater melder sig til formandsposten i LandboUngdom10.9.2026 09:02:48 CEST | Pressemeddelelse
For første gang siden 2008 skal LandboUngdoms medlemmer vælge mellem to kandidater til formandsposten. Både Lukas Olesen og Rasmus Nymann Kjærsgaard har meldt deres kandidatur og ønsker at stå i spidsen for ungdomsorganisationen for unge på landet de kommende år.
Vinderne af årets DM i Traktortræk er fundet5.9.2026 21:51:15 CEST | Pressemeddelelse
Selvom regnbyger og kraftig vind har plaget årets DM i Traktortræk, blev vinderne kåret efter tæt løb.
Full pull og jyde-nachos: Efter femten år er DM i Traktortræk tilbage i Østjylland4.9.2026 04:49:54 CEST | Pressemeddelelse
Store og små kan se frem til en dag med fart over feltet, når DM i traktortræk lørdag den 5. september for første gang i 15 år løber af stablen på markerne ved Linde.
LandboUngdom skal have ny formand17.6.2026 11:53:20 CEST | Pressemeddelelse
Ved LandboUngdoms årsmøde den 26. september genopstiller nuværende formand Christian Orthmann ikke til formandsposten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum