Haderslev Kommune

Haderslev Kommune sikrer velfærd, klimaindsats og økonomisk stabilitet med ny budgetaftale

Del

Der er netop indgået en bredt budgetforlig i Haderslev for de næste år. Samtlige af kommunalbestyrelsens medlemmer står bag.

Der er netop indgået en bredt budgetforlig i Haderslev for de næste år. Samtlige af kommunalbestyrelsens medlemmer står bag.
Der er netop indgået en bredt budgetforlig i Haderslev for de næste år. Samtlige af kommunalbestyrelsens medlemmer står bag. Haderslev Kommune Haderslev Kommune

Haderslev Kommune har vedtaget en ny budgetaftale, der styrker velfærden for borgerne, sætter turbo på klimaindsatsen og fastholder en stærk økonomisk styring. Aftalen betyder, at der investeres i både mennesker og klima, samtidig med at kommunen holder styr på økonomien og er klar til fremtidens udfordringer.

Flere midler til udsatte borgere og ældre 

Kommunen prioriterer udsatte borgere ved at afsætte 62,7 millioner kroner til det specialiserede socialområde, så de får den nødvendige støtte. 

"Vi har et stort ansvar for vores mest udsatte borgere, og det ansvar tager vi alvorligt. Derfor afsætter vi ekstra midler til dem, der har allermest brug for det," siger borgmester Mads Skau.

Derudover styrkes ældreplejen med 97,5 millioner kroner for at sikre flere medarbejdere og bedre pleje for kommunens ældre borgere. Dette løft skal sikre, at ældre oplever en bedre hverdag med mere støtte og omsorg.

Investering i børn, skoler og fritidstilbud 

Der afsættes også 50 millioner kroner til at forbedre vilkårene i folkeskolerne og dagtilbuddene, så børn og unge får bedre muligheder for trivsel og læring. Som en del af kommunens plan om at gøre området mere attraktivt for børnefamilier, opføres nye legepladser i Haderslev og Vojens.

Desuden fortsætter kommunen planerne om en ny svømmehal i Haderslev, hvor der afsættes 55 millioner kroner til udvidelse af svømmefaciliteterne i 2028. 

"Vi vil sikre, at vores borgere har adgang til moderne og attraktive fritidstilbud, der styrker både fællesskabet og den personlige trivsel," forklarer Mads Skau.

Grøn omstilling og vækst i fokus 

Haderslev Kommune sætter også turbo på klimaindsatsen ved at afsætte 22,4 millioner kroner til energibesparende tiltag og klimatiltag. Som led i dette arbejde nedsættes et §17, stk. 4-udvalg, der skal rådgive Teknik og Klimaudvalget om vandmiljø og klima. Haderslev Kommune er bundet sammen af natur og vandveje, og det er afgørende, at der samarbejdes bredt for at sikre et sundt miljø for både plante- og dyreliv i fjord og dam. 

Der er også afsat 15,7 millioner kroner til vækst- og udviklingsinitiativer, som blandt andet skal gå til at udvikle landdistrikter, styrke Vojens og Gram samt købe erhvervsjord, hvilket skal skabe nye muligheder og vækst i hele kommunen.

Sikker økonomisk styring 

Aftalen bygger på Haderslev Kommunes stærke økonomiske politik, som sikrer, at der er styr på kommunens finanser. 

"En solid økonomistyring er forudsætningen for, at vi kan investere i fremtidens velfærd og vækst. Vi holder fast i vores ansvarlige linje, så vi hele tiden har råd til at prioritere det, der er vigtigst for borgerne," siger borgmesteren.

Budgetaftalen indeholder også otte analyser, der skal sikre, at kommunen hele tiden optimerer brugen af skattekronerne, så ressourcerne udnyttes bedst muligt. Det giver mulighed for at skabe økonomisk råderum til fremtidige prioriteringer.

Se budgetforliget og et overblik over aftalen i vedhæftninger nederst.

Kontakter

Vedhæftede filer

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye