Fedtemøget truer Grenen

Alarmen lyder fra en læser, biolog Peter Holm, der kontaktede redaktionen 18. september med disse linjer:

”Vi er i Skagen og kan konstatere at der også her er fedtemøg på strandene. Det ligger som en bræmme langs stranden, hvor algerne i vandet er en brun/grøn langsomt flydende suppe, på land er de første meter brungrønne og længere oppe hvor algerne har ligget et stykke tid er de gulligt brune. Det er meget uhygiejnisk, og jeg kan tænke mig, at de mange udenlandske turister vil betakke sig for at gå i vandet. Der er også en del forekomst af Fedtemøg og Søsalat på sten og sandbund i det stille vand mellem høfterne (Grenen 1+ 2)  lige syd for hvor folk går mod Grenen, altså lige øst for den store parkeringsplads. Her går også mange mennesker, og der bades fra stranden."

Peter Holm vedlagde billeder af fedtemøg mellem høfderne Grenen 1 og 2 og fra stranden syd for Skagen Havn.

En million turister

Hvert år besøger over en million mennesker toppen af Danmark, som er det særlige sted, hvor Skagerrak og Kattegat mødes. De besøgende søger mod toppen af klitterne og bunkerne i området, og herfra bevæger man sig på improviserede trampestier ud til selve Grenen, der hvor de to have mødes.

Hvis gåturen ud til Grenen fremover skal kantes af ildelugtende, dødt fedtemøg i strandkanten, kan der næppe herske tvivl om, at mange besøgende vil rynke på næsen – og måske vende om. Adm. turistdirektør i Destination NORD, Tonny Skovsted Thorup, er da heller ikke begejstret ved udsigten til den nye forureningstrussel. Han skriver i en mail til redaktionen:

”Vi er selvfølgelig kede af, at der optræder fedtemøg langs de danske kyster, og det er en udvikling, vi følger med i og er i dialog med kommunerne om. Håndtering af fedtemøg o.lign. udfordringer er dog en opgave, som ligger uden for vores ressortområde. Det er ikke forhold, vi har magt over eller indflydelse på. I forhold til, hvordan det kan påvirke turismen, er det naturligvis ikke positivt – det siger sig selv.”

Værre end tidligere år

Fedtemøget langs kysterne er et varsel om en stadig mere dybtgående ubalance i havmiljøet, som skyldes landbrugets årelange forurening med næringsstoffer, især med Venstre-regeringens landbrugspakke fra 2016 der stik imod alle advarsler tillod et øget forbrug af kvælstofgødning. Omsætningen af disse stoffer forbruger ilten i havvandet, så alger dør i massevis, og det skaber fedtemøget.

Indtil videre har der været målt iltsvind i flere fjorde i år end samme tid sidste år. Det viser Miljøstyrelsens iltsvindsmålinger fra samme periode i år og sidste år. Af målingerne fremgår det også, at der indtil videre i år har været målt kraftigt iltsvind i otte fjorde og moderat iltsvind i to fjorde. I samme periode sidste år var der tale om kraftigt og moderat iltsvind i henholdsvis fem og tre fjorde.

Historisk omfattende iltsvind frygtes

Problemerne med iltsvind vokser gennem sommeren og er normalt værst i september. Men de seneste målinger viser, at vi er 2-3 uger længere fremme i forhold til iltsvind i de danske farvande generelt end på samme tid sidste år. Det giver ifølge Danmarks Naturfredningsforening grund til at frygte endnu et efterår med historisk omfattende iltsvind, der meget vel kan blive endnu værre end sidste år.

Tidligere har iltsvindepisoderne især ramt farvandene omkring og syd for Fyn, men i de senere år har de bredt sig nordpå i Kattegat. Forekomsten af fedtemøg ved Skagen Havn viser, at miljøproblemet er nået næsten helt op, hvor Skagerrak og Kattegat mødes.