Budgetforlig: Løft til velfærden i Næstved Kommune
Velfærden løftes med 80 mio. kr. i Næstved Kommunes budget for 2025. Børn, unge, ældre og sårbare borgere prioriteres. Også byudvikling og erhverv får et løft. Det er syvende år i træk, at hele byrådet står samlet om budgettet.

Næstved er inde i en god udvikling. Der er høj beskæftigelse, og indbyggertallet er stigende. Med Løft til velfærden fokuserer et samlet byråd på at løfte kernevelfærden i kommunen, samtidig med at der investeres i erhverv og byudvikling.
I alt bliver der tilført 80 mio. kr. i 2025 til øget velfærd i Næstved Kommune. Alene børneområdet får et løft på 56 mio. kr. i 2025, som blandt andet går til en styrkelse af folkeskolen, daginstitutionerne og tidlige sprogindsatser for de mindste. En del af det store løft går til at dække de stigende udgifter til det specialiserede område.
Mangel på medarbejdere på særligt ældreområdet gør det afgørende at finde nye måder at levere velfærd på. Et af svarene i Næstved Kommune er en satsning på velfærdsteknologi, som tilføres 3,5 mio. kr. i 2025 og varigt 4,5 millioner kr. fra 2026.
Der er også store planer, når det kommer til den kommunale udvikling. Næstved Kommune blev tidligere på måneden kåret som den mest erhvervsvenlige kommune øst for Storebælt af Dansk Industri. Forligspartierne i årets budgetforlig har en ambition om, at Næstved Kommune fastholder og udbygger den position. Derfor opruster kommunen på erhvervsområdet, og der investeres samtidig i byudvikling i Næstved.
Markant budgetløft
Borgmester Carsten Rasmussen glæder sig over, at de kommende investeringer kommer kommunens borgere til gode:
- Det er absolut nødvendigt med et markant budgetløft til børne- og ungeområdet. Det er fantastisk, at vi kan give et varigt løft til området, for Næstveds børn og unge er vores fremtid. Samtidig har vi stort fokus på udviklingen af Næstved by – til glæde for borgere, turister, investorer, erhvervsliv og potentielle tilflyttere, siger han og tilføjer:
- Næstved er en kommune, hvor vi har råd til at investere i vores borgere og kommunens udvikling. Men det kræver et fortsat fokus på en fornuftig økonomisk politik, som prioriterer velfærd og udvikling inden for en stram økonomisk ramme. Vi er i år hjulpet af et ekstraordinært tilskud fra staten, som har holdt hånden under budgettet.
Borgmesteren er glad for, at det for syvende gang i træk lykkedes at få hele byrådet til at stå samlet om næste års budget:
- I Næstved Kommune er vi enige om, hvordan vi skaber udvikling. Hele byrådet sætter stor pris på, at vi nu kan skabe et reelt velfærdsløft for vores borgere, udtaler Carsten Rasmussen.
Bag budgetforliget står Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti.
Kommunens samlede økonomi
Næstved Kommunes samlede nettodriftsbudget for 2025 er 6,4 mia. kr. Heraf går 4,4 mia. kr. til serviceudgifter.
Budgetforliget overholder kommunens økonomiske politik i 2025, og den forventede likviditet udgør cirka 610 mio. kr. ved årets udgang. Kommunens gæld nedbringes med 154 millioner kroner fra 2025 til 2028.
FAKTA
De 80 mio. kr. er opdelt således:
Børne- og Uddannelsesudvalget:
- Varigt løft på 20 mio. kr.
- Lov og cirkulære 7 mio. kr.
- Budgetforlig 10 mio. kr.
- Fast løft af B&U 3 mio. kr
- Midlertidigt løft på 16 mio. kr. i 2025
- Samlet 56 mio. kr.
Socialudvalget og Sundheds- og Forebyggelsesudvalget:
- Fast løft til handicap- og psykiatriområdet på 11 mio. kr.
- Demografi, ældre 5,1 mio. kr.
- Budgetforlig 7,5 mio. kr.
- Samlet 24 mio. kr.
Kontakter
Carsten RasmussenBorgmester i Næstved Kommune
Tlf:25450943caras@naestved.dkKenneth SørensenGruppeformand, Venstre
Tlf:21814776kpasoe@naestved.dkRune KristensenGruppeformand, Det Konservative FolkepartiNæstved Kommune
Tlf:21782842rukris@naestved.dkLars Hoppe SøeGruppeformand, Radikale Venstre
Tlf:30594194larso@naestved.dkNickolai HamannGruppeformand, Dansk Folkeparti
Tlf:21830431ninham@naestved.dkSebastian Mylsted-SchenstrømGruppeformand, Danmarksdemokraterne
Tlf:53372148smyls@naestved.dkKasper SchneiderGruppeformand, Liberal Alliance
Tlf:26272785kansch@naestved.dkTommy LindegaardGruppeformand, Enhedslisten
Tlf:24755882tomlin@naestved.dkJette Leth BuhlGruppeformand, Socialistisk Folkeparti
Tlf:25450868jbuhl@naestved.dkVedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Næstved Kommune og VUC Storstrøm styrker samarbejdet om at uddanne unge og voksne12.9.2025 08:30:34 CEST | Pressemeddelelse
En ny samarbejdsaftale med VUC Storstrøm skal styrke arbejdet med at efteruddanne og opkvalificere borgere og medarbejdere i kommunen. Aftalen gælder til og med 2027.
Næstved er for andet år i træk Sjællands mest erhvervsvenlige kommune4.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune springer til en 11. plads på Dansk Industris liste over landets mest erhvervsvenlige kommuner. Desuden er kommunen igen den mest erhvervsvenlige af kommunerne på Sjælland. Det er især et stærkt samarbejde, effektiv service og en markant erhvervsudvikling, som virksomhederne kvitterer for.
1051 børn skifter madpakken ud med madordning1.9.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
19 daginstitutioner i Næstved Kommune skal nu til at servere sunde måltider for børnene. Det sker efter et flertal af forældre i hver institution har sagt ja tak til madordning til deres barn. Dermed vil i alt 26 ud af kommunens 47 daginstitutioner nu have madordning.
Dansk-tysk skoleudveksling skal have et løft28.8.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når unge i Femern Bælt-regionen mødes, skabes gode minder, og der styrkes både sprog, kulturforståelse og europæisk udsyn.
Lokal trepart enig om plan for Østersøen27.8.2025 14:26:16 CEST | Pressemeddelelse
Den Lokale Trepart omkring Østersøen godkendte onsdag en plan for omlægning af arealer. Særligt tre områder med store kvælstofmål har været knaster i forhandlingerne, men trepartens medlemmer er alligevel blevet enige om et forslag, som vil kunne sikre målopfyldelse. De seks kommuner omkring Østersøen går nu i gang med at kontakte de berørte lodsejere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum